Falske nyheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Falske nyheder er en type af journalistik eller propaganda, der er bevidst fabrikeret som en misinformation, et fupnummer, en avisand eller en practical joke. Falske nyheder spredes via traditionelle trykte eller elektroniske medier, f.eks. som sociale medier, og de bliver skrevet og udgivet med den hensigt at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. for at opnå en økonomisk eller politisk fordel. Det sker ofte med sensationsprægede, overdrevene eller åbenlyst falske overskrifter for at fange opmærksomhed.

Bevidst vildledende og svigagtige falske nyheder er forskellige fra satire og parodi, som er beregnet til underholdning snarere end til vildledning. Falske nyheder anvender ofte iøjnefaldende overskrifter eller helt opdigtede historier til at øge opmærksomheden. Den udbredte online brug af sensationelle "clickbaits" for at fange læsernes opmærkshed fremmes af reklameindtægter uanset rigtigheden af historien. Falske nyheder underminerer også den seriøse mediedækning og gør det sværere for journalister at dække væsentlige nyheder.

Dansk debat om falske nyheder[redigér | redigér wikikode]

Politiken spørger i en artikel 14. januar 2017 under overskriften Sådan dræber vi de falske nyheder en række fremtrædende mediefolk om deres bud på, hvordan seriøse nyhedsmedier modvirker effekten af de falske. Abdel Aziz Mahmoud appellerer til læsernes vilje til at betale, hvad journalistik koster, iflg. Ida Ebbensgaard må vi "gøre os fortjent til danskernes tillid: være gennemsigtige omkring vores journalistik. Lytte. Favne hele offentligheden og ikke bare dem, der ligner os."[1]

Erkan Özden har skrevet en analyserende e-bog om falske nyheder.[2]

I bogen "FAKE NEWS: Når virkeligheden taber" af Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard understreges det, at de definerende træk ved falske nyheder ikke er, at de er faktuelt falske, men at de giver sig ud for at være journalistik og sandhedssøgning med et bagvedliggende mål om at 'høste opmærksomhed'. Dette mål er dog skjult for modtageren, idet den tilsyneladende troværdighed forsøges forstærket med "vidnesbyrd" i form af ofte manipuleret billedmateriale."[3]

Ugebladet Mandag Morgen har lavet en faktatjek-side, med bevilling fra Kulturministeriet, desuden har Danmarks Biblioteksforening budt ind med seks kildekritiske råd til at spotte falske nyheder.[4]


Aktører[redigér | redigér wikikode]

Spredningen af falske nyheder er blevet fremmet ved den lette adgang til online reklameindtægter, ved den øgede politiske polarisering og ved populariteten af sociale medier, primært Facebook News Feed. Nationalt har der også været spredt falske nyheder i Danmark af falske nyhedsmedier.

Globalt har fjendtlige aktører været involveret i at skabe og udbrede falske nyheder, især under amerikanske presidentvalg. En analyse foretaget af Buzzfeed fandt, at de 20 top falske nyheder om det amerikanske præsidentvalg i 2016 modtog mere opmærksomhed på Facebook end de tilsvarende 20 top seriøse nyheder om valget.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Politiken: Sådan dræber vi de falske nyheder (hentet 2017-01-14)
  2. ^ Falske nyheder. e-bog/lydbog af Erkan Özden 2017
  3. ^ FAKE NEWS: Når virkeligheden taber, Vincent F. Hendricks, Mads Vestergaard, København: Gyldendal, 148 sider, ISBN 978-87-02-24726-8, August 2017, pp. 109-110 )
  4. ^ Lad os begrave fake news-begrebet, kommunikationsforum.dk, Hentet 6. okt. 2017