Fast ejendom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Fast ejendom er et juridisk begreb for et afgrænset jordstykke med de opførte bygninger, faste træer og buske samt stikledninger i jorden. Det angår altså noget fysisk.[1] En fast ejendom er entydigt defineret ved begrebet Bestemt Fast Ejendom (BFE), som er registreret i Matrikelregisteret, der administreres af Geodatastyrelsen. Begrebet samler ejendomsbegreberne Samlet Fast Ejendom, Bestemt Fast Ejendom (gl.) og Vurderingsejendom. Begrebet Samlet Fast Ejendom anvendes i Udstykningsloven om jordstykker (matrikelnumre), som ønskes noteret samlet.

Ejendomsretten til fast ejendom fremgår af Tingbogen.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Stubkjær 2001, s. 1.
JuraStub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.