Fe (eventyrvæsen)
For alternative betydninger, se Fe. (Se også artikler, som begynder med Fe)
En fe er en type mytologisk eller fabeldyr, der findes i folkeminde i adskillige europæiske kulturer (heriblandt keltisk, slavisk, tysk, engelsk og fransk), i form af en ånd, og de bliver ofte beskrevet som metafysiske eller overnaturlige.
Myter og historier om feer har ikke én enkelt oprindelse, men er en samling af folkeovertro fra forskellige kilder. Forskellige teorier om feerne oprindelse inkluderer at de er faldne engle eller dæmoner i den kristne tradition, som guder i hedenske trossystemer, som sjæle fra de døde, som forhistoriske forfædre for mennesker eller som natur-ånder.
Betegnelsen fe er nogle gange udelukkende blevet anvendt til at omtale magiske skabninger med menneskelig udseende, magiske kræfter og forkærlighed for svindel og snyd. Andre gange er det blevet brugt til at beskrive alle typer magiske væsner som gobliner og gnomer.
Feer bliver generelt beskrevet som at ligne mennesker og have magiske evner. Diminutive feer af forskellig art er blevet omtalt i flere hundrede år fra helt små feer på få centimeter i højde til at være samme størrelser som mennesker.[1] Nogle feer kan gøre sig små ved hjælp af magi,[2] mens andre feer kan gøre sig større for at ligne mennesker.[3] På Orkney bliver feer beskrevet som korte i statur, iførte mørkegråt tøj og nogel gange iført rustning.[4] I nogle typer folkeminde har feer grønne øjne. I nogle tilfælde er de iført sko, mens de andre steder går barfodet.
Vinger er almindelige i victoriansk litteratur og kunst samt i senere periode, men vinger er sjældne i folkeminde; hvis feer kan flyve er det ved hjælp af magi, nogle gange siddende på brandbæger-stængler eller oven på fugle.[5] Moderne illustrationer afbilder ofte feer med vinger i stil med guldsmede eller sommerfugle.[6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Briggs (1976) p. 98.
- ^ Yeats (1988) p. 2.
- ^ William Godwin (1876). "Lives of the Necromancers". s. 20.
- ^ "Orkneyjar – Descriptions of the Fairy Folk".
- ^ Briggs (1976) p. 148.
- ^ Briggs (1976), The Fairies in English Tradition and Literature, p. 249.
- Litteratur
- D. L. Ashliman, Fairy Lore: A Handbook (Greenwood, 2006)
- Brian Froud and Alan Lee, Faeries (Peacock Press/Bantam, New York, 1978)
- Nicola Bown, Fairies in Nineteenth-Century Literature and Art (Cambridge: Cambridge University Press, 2001)
- Katharine Briggs, A Dictionary of Fairies: Hobgoblings, Brownies, Bogies, and other Supernatural Creatures (Bungay: Penguin, 1977)
- Katharine Briggs, The Fairies in Tradition and Literature, 2nd edition (London: Routledge, 2020)
- Ronan Coghlan Handbook of Fairies (Capall Bann, 2002)
- Richard Firth Green, Elf Queens and Holy Friars: Fairy Beliefs and the Medieval Church (Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2016)
- Lizanne Henderson and Edward J. Cowan, Scottish Fairy Belief: A History (Edinburgh, 2001; 2007)
- Ronald Hutton, "The Making of the Early Modern British Fairy Tradition", Historical Journal 57(4), 1135–57
- C. S. Lewis, The Discarded Image: An Introduction to Medieval and Renaissance Literature (1964)
- Harmonia Saille "Walking the Faery Pathway", (O Books, London, 2010)
- Patricia Lysaght, The Banshee: the Irish Supernatural Death Messenger (Glendale Press, Dublin, 1986)
- Peter Narvaez, The Good People, New Fairylore Essays (Garland, New York, 1991)
- Eva Pocs, Fairies and Witches at the boundary of south-eastern and central Europe FFC no 243 (Helsinki, 1989)
- Joseph Ritson, Fairy Tales, Now First Collected: To which are prefixed two dissertations: 1. On Pygmies. 2. On Fairies, London, 1831
- Diane Purkiss, Troublesome Things: A History of Fairies and Fairy Stories (Allen Lane, 2000)
- Carole G. Silver, Strange and Secret Peoples: Fairies and Victorian Consciousness (Oxford: Oxford University Press, 1999)
- Tomkinson, John L. Haunted Greece: Nymphs, Vampires and other Exotika, Arkiveret 22. oktober 2013 hos Wayback Machine (Anagnosis, 2004) ISBN 960-88087-0-7
|