Fedtmule og søn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fedtmule og søn
Overblik
Genre Fantasyfilm,
komediefilm,
børnefilm,
coming-of-age historie,
eventyrfilmRediger på Wikidata
Instrueret af Kevin LimaRediger på Wikidata
Manuskript af Chris Matheson,
Jymn Magon,
Brian PimentalRediger på Wikidata
Musik af Don Davis,
Carter BurwellRediger på Wikidata
Distributør InterComRediger på Wikidata
Udgivelsesdato 7. april 1995 (USA),
26. juli 1996 (Sverige)Rediger på Wikidata
Længde 78 min.Rediger på Wikidata
Oprindelsesland USARediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Efterfulgte Max og MuleRediger på Wikidata
Fortsættes i Fedtmule og søn 2 - en ekstrem fedtmulefilmRediger på Wikidata
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dkRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Fedtmule og søns hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Fedtmule og søn (A Goofy Movie) er en amerikansk animationsfilm fra 1995 som blev produceret af Walt Disney Feature Animation og distribueret af Walt Disney Pictures og Buena Vista Distribution.

Filmen indeholder figurene fra tv-serien Max og Mule og handler om Fedtmule som prøver at styrke sit forhold med sønnen Max. En direkte efterfølger til video blev udgivet i 2000, med titelen Fedtmule og søn 2 - en ekstrem fedtmulefilm.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Det er den sidste skoledag for Fedtmules teenage-søn Max, som har planer om at begejstre sin store kærlighed, Roxanne. Max og hans venner, Per Junior og Bobby, entrer auditoriumsscenen midt under rektor Mazurs tale, og Max fremfører en koncert hvor han optræder som en udklædt Powerline, en kendt superstjerne. Optrædenden bliver en succes, og Max bliver dermed en skolekendis. Men rektor Mazur sætter en stopper for Max' popularitet, og sender vennetrioen til sit kontor. Mens Max venter udenfor Mazurs kontor, snakker han med Roxanne, og de bliver enige om at tage sammen til en fest. Roxannes veninde Stacey holder festen, hvor de skal se Powerlines seneste koncert på betalings-TV. Uden at Max ved det, ringer Mazur til Fedtmule og fortæller ham om Max' handlinger, som han siger kan føre ham til den elektriske stol. Fedtmule bestemmer sig dermed for at ometablere sit forhold med Max, som i de sidste år er blevet svækket.

Fedtmule bestemmer sig for at tage Max med på en biltur til Lake Destiny i Idaho, et ritual som Fedtmule en gang delte med sin far. Trods Maxs klager, insisterer Fedtmule på at bilturen finder sted. Max kigger inden turen forbi Roxannes hus for at fortælle henne om ændringene i planen. Men da Roxanne skuffet foreslår at hun kan tage til festen med en anden, opdigter Max en løgn om at han skal til Los Angeles for at se Powerline live, hvor ham og Fedtmule skal optræde sammen med Powerline på scenen. Det første stop under bilturen er Lesters pungrottepark, hvor spændingen mellem Max og Fedtmule stiger. Senere, da de har campet i skogen, møder de Bigfoot og de må låse sig selv inde i bilen forbeskyttelse. De finner ud af at bilnøglerne er udenfor bilen og må dermed blive i bilen. Om natten finder Max, Fedtmules kort i handskerummet som markerer vejen til Lake Destiny. Han bestemmer sig for at ændre destinationen til Los Angeles; stedet hvor Powerline-koncerten skal afholdes. Den næste dag bestemmer Fedtmule sig for at stole på Max og udnævner ham til officiel navigatør for bilturen; det vil sige at Max vælger alle stoppestederne frem til Lake Destiny. Deres forhold forbedres, og Max udvælger steder han kan lide og steder Fedtmule synes godt om. De møder senere på Per Junior og Sorteper på et sø-inspireret motel. Sorte Per overhører Max da han fortæller Per Junior om det modificerede kort og han rapporterer det til Fedtmule. Med det første nægter Fedtmule at tro på ham, men han opdager det efter da han ser kortet i handskerummet.

Mens de er i bilen den næste morgen, er Fedtmule helt stille. Da skiltet som markerer skillevejen mellem Los Angeles og Lake Destiny dukker op, beder Fedtmule, Max om at vælge hvilken vej de skal tage. Max bestemmer sig i sidste sekund for at tage vejen til venstre som fører til Los Angeles. Efter mange forsøg på at opmuntre op en vred far, parkerer Fedtmule på siden af vejen og forlader bilen. De starter et intenst skænderi, som ender da Max ved et uheld får bilen til at trille ned ad en bakke og ned i en flod. Mens de sidder på biltaget og flyder ned langs floden, fortæller Max om at han ikke synes om at blive behandlet som et barn, og Fedtmule forklarer at han frygter at miste Max. Efter at Max har forklaret situationen om Roxanne, siger Fedtmule at det bedste er at tage til Powerline-koncerten og finde en måde at komme på scenen. Da de ankommer Los Angeles, klarer de at snige sig ind i koncerthallen. De ender til sidst på scenen og danser med Powerline. Deres optræden bliver set af alle til Staceys fest, inklusive Roxanne. På hjemrejsen tager Max til Roxannes hus for at fortælle henne sandheden. Etter at have tilstået, aftaler de at mødes dagen efter.

Rollebesætning[redigér | redigér wikikode]

Rob Paulsen lagde stemme til «Per Junior» i den engelske vertion.
Rolle Originalstemme Dansk stemme
Fedtmule Bill Farmer Martin Brygmann
Max Jason Marsden Christian Potalivo
Sorteper Jim Cummings Lars Thiesgaard
Per Junior Rob Paulsen Jonathan Göransson
Roxanne Kellie Martin Marie Schjeldal
Robert «Bobby» Zimmeruski Pauly Shore (ikke krediteret) Laus Høybye
Stacey Jenna von Oÿ Amalie Ihle Alstrup
Rektor Mazur Wallace Shawn Christian Clausen
Lester Kevin Lima Henrik Koefoed
Powerline Tevin Campbell Tevin Campbell
Storfot Frank Welker Frank Welker
Frk Maples Jo Anne Worley Vibeke Dueholm
Turistdreng Laus Høybye
Mickey Mouse Wayne Allwine Henrik Koefoed
Chad Joey Lawrence Kim Sandberg
Lisa Julie Brown Pernille Petterson
Pige i Fotostudio Brittney Alyse Smith Annevig Schelde Ebbe

Kor: Anna Britt Mathiassen, Carsten Bjørnlund, Ditte Eckstein, Jonas Kjær, Jacob Launbjerg, Kim Sandberg, Malene Beck, Pernille Pettersson, Søren Launbjerg, Vibeke Dueholm

Soundtrack[redigér | redigér wikikode]

  1. «I 2 I» Tevin Campbell
  2. «After Today» Oversat af: Iben Plesner, Sunget af: Laus Høybye
  3. «Stand Out» Tevin Campbell
  4. «On the Open Road» Oversat af: Iben Plesner, Sunget af: Martin Brygmann & Laus Høybye
  5. «Lester's Possum Park» Oversat af: Iben Plesner, Sunget af: Henrik Koefoed
  6. «Nobody Else But You» Oversat af: Iben Plesner, Sunget af: Martin Brygmann & Laus Høybye
  7. «Opening Fanfare»/«Max's Dream»
  8. «Deep Sludge»
  9. «Bigfoot»
  10. «Hi Dad Soup»
  11. «Runaway Car»
  12. «Junction»
  13. «The Waterfall!»/«The Truth»

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Fedtmule og søn blev hovedsageligt produceret i Paris i Frankrig, men noget af produktionen fandt også sted i Sydney i Australien, Burbank i USA og Toronto i Canada.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Fedtmule og søn var en forholdsvist succesfuld film og blev nomineret til «Best Animated Feature» inden for produktionskategorierne og «Best Production Design», «Best Storyboarding», «Best Music» og «Best Animation» inden for de individuelle kategorier under den 23. Annie Awards-uddeling.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]