Felix Rachfahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Felix Rachfahl

Personlig information
Født 9. april 1867 Rediger på Wikidata
Chełmsko Śląskie, Polen Rediger på Wikidata
Død 15. marts 1925 (57 år) Rediger på Wikidata
Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
Medlem af Alte Breslauer Burschenschaft der Raczeks,
Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1917) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Historie Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Christian-Albrechts-Universität, Justus-Liebig-Universität Gießen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Felix Rachfahl (født 9. april 1867 i Schömberg, Schlesien, død 15. marts 1925 i Freiburg im Breisgau) var en tysk historiker.

Rachfahl blev i 1898 ekstraordinær professor i Halle an der Saale samt normal professor i Königsberg i 1903, i Giessen i 1907, i Kiel i 1909 og i Freiburg i 1914. Han var en særdeles produktiv historiker og beskæftigede sig meget med Firsårskrigen og tysk-preussisk udenrigspolitik fra 1848.

Blandt hans talrige skriftlige værker, kan nævnes; Margareta von Parma (1898), Deutschland, Friedrich Wilhelm IV. und die Berliner Märzrevolution (1901) og det omfattende værk Wilhelm von Oranien und der niederländische Aufstand (bind I-II 1906-08, bind III 1924), Die deutsche Politik König Friedrich Wilhelms IV im Winter 1848-49 (1919), Don Carlos. Kritische Untersuchungen (1912; kritik af Viktor Bibls indlæg i 1918 i debatten om Don Carlos-problemet), Deutschland und die Weltpolitik 1871-1914 (I, 1923), Die deutsche Aussenpolitik in der wilhelminischen Ära (1924) og Staat, Gesellschaft, Kultur und Geschichte (1924). I polemikken om Karl Lamprechts kulturhistoriske metode var Rachfahl en af dennes mest opmærksomme modstandere.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]