Sex-akademiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Femi-X and Beyond)
Sex-akademiet
Overblik
Originaltitel Femi-X and Beyond
Genre dokumentarfilm
Instrueret af Nicolas Barbano
Manuskript af Nicolas Barbano
Medvirkende Lasse Hessel, Sanne Hessel, Peter J. Houghton, Anthony R. Reeds
Klip Hans Ib Noe Hansen
Musik af Kenn Rechendorff Larsen
Produceret af Nicolas Barbano
Udgivelsesdato 21. oktober 2004 [DK]
Oprindelsesland Danmark
Sprog dansk, engelsk
Links
på IMDb
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Sex-akademiet, også kaldet Femi-X and Beyond, er en dokumentarfilm og undervisnings-dvd fra 2004, skabt med det formål at hjælpe kvinder med seksuelle problemer. Den er skrevet og instrueret af Nicolas Barbano, har Joan Ørting som vært og er produceret af Innocent Pictures i samarbejde med medicinalfirmaet Medic House. Dvd'en benytter computer-animation til at vise, hvordan kvinden opnår størst erotisk stimualtion, mulighed for graviditet, etc. Fremstillingen bygger på forskning af den danske læge dr. Lasse Hessel, der i 1991 som den første brugte ultralyd til at studere, hvad der sker inde i kvindens krop under et samleje, oprindeligt dokumenteret i fagbogen Kærlighedens vindue (1991). Dvd’en er på dansk og engelsk og indeholder tre bonusprogrammer samt tre valgbare kommentarlydspor.

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Tidens Kvinder gav dvd'en 5 ud af 6 i kategorien "generel vurdering" og 5 ud af 6 i kategorien "kvindeappeal".

Bladets dvd-anmelder skrev i Tidens Kvinder nr. 5, 2008: “Sex-akademiet er en film lavet KUN til kvinder for at give inspiration, viden og lyst til et lækkert sexliv. Og det er lige præcis, hvad filmen gør. [...] Filmen formår at levere god og brugbar undervisning samtidig med, at den faktisk er ganske fræk. Når man ser den, får man både en vigtig indføring i, hvordan man rammer lige præcis de punkter, der sender én til skyerne, og samtidigt giver filmen én lyst til at gå i gang med det samme.”[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Sex-akademiet". Tidens Kvinder. Arkiveret fra originalen 2. april 2009. Hentet 31. marts 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]