Ferdinand 1. af Rumænien
| Ferdinand 1. | |
|---|---|
Kong Ferdinand 1. af Rumænien | |
| Konge af Rumænien | |
| Kroning | 15. oktober 1922 Kroningskatedralen, Alba Iulia |
| Regerede | 10. oktober 1914 – 20. juli 1927 |
| Forgænger | Carol 1. |
| Efterfølger | Mihai 1. |
| Ægtefælle | Marie af Edinburgh (g. 1893) |
| Børn | |
| Fulde navn | tysk: Ferdinand Viktor Albert Meinrad |
| Født | 24. august 1865 Sigmaringen, Tyskland |
| Død | 20. juli 1927 (61 år) Sinaia, Rumænien |
| Hvilested | Curtea de Argeș, Rumænien |
| Far | Leopold, Fyrste af Hohenzollern |
| Mor | Infanta Antónia af Portugal |
| Hus | Huset Hohenzollern |
| Religion | Romersk-katolsk |
| Ridder af Elefantordenen 1908 |
Ferdinand 1. (rumænsk udtale: [fer.diˈnand ɨnˈtɨj] (
hør)), født som Prins Ferdinand af Hohenzollern-Sigmaringen, (24. august 1865 – 20. juli 1927) var konge af Rumænien fra 1914 til 1927.[1]
Ferdinand var en yngre søn af fyrst Leopold af Hohenzollern-Sigmaringen og blev udpeget til tronfølger i Rumænien efter sin barnløse farbror Kong Carol 1. i 1888. Han blev konge kort efter Første Verdenskrigs udbrud, og i 1916 angreb Rumænien Tyskland og Østrig-Ungarn. Efter en hård krig vandt Rumænien store territorier: Transsylvanien, Bessarabien og Bukovina. Under størstedelen af Ferdinands regeringstid blev landet styret af de nationalliberale under brødrene Ion og Vintilǎ Brǎtianu.
Ferdinand var gift med et af dronning Victorias børnebørn, Prinsesse Marie af Edinburgh. Da deres ældste søn Carol havde måtte afstå sin arveret, og Ferdinand blev derfor efterfulgt som konge af sin sønnesøn, Mihai 1.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Ferdinand blev født den 24. august 1865 i Sigmaringen i Sydtyskland som Prins Ferdinand Viktor Albert Meinrad af Hohenzollern-Sigmaringen.[2] Han var den anden søn af Fyrst Leopold af Hohenzollern-Sigmaringen i hans ægteskab med Infanta Antónia af Portugal.[2] Prins Ferdinands far tilhørte en katolsk sidegren af fyrstehuset Hohenzollern, der havde hersket over det lille fyrstendømme Hohenzollern-Sigmaringen i Schwaben i Sydtyskland, indtil det i 1850 var blevet underlagt Kongeriget Preussen. Prins Ferdinands mor var datter af Dronning Maria 2. af Portugal i hendes andet ægteskab med Prins Ferdinand af Sachsen-Coburg og Gotha.
Prins Ferdinands far var kandidat til den spanske trone i 1869-70, en situation der var årsag til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.[2]
Tronfølger
[redigér | rediger kildetekst]
Ferdinand blev udnævnt til tronfølger i Rumænien som arving til sin barnløse farbror Kong Carol 1. i 1888. Ferdinand, der var fremmed i sit nye hjem i Rumænien, indledte et forhold med en af Dronning Elisabeths hofdamer, Elena Văcărescu, på trods af at den rumænske forfatning forbød et ægteskab mellem dem. Udfaldet blev, at Ferdinand blev tvunget til at foretage en rejse gennem Europa for at finde sig en brud af kongelig familie. Han giftede sig i 1893 med Dronning Victorias barnebarn, Prinsesse Marie af Edinburgh, datter af Prins Alfred af Storbritannien og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland. Ægteskabet var ikke lykkeligt, på trods af at de fik seks børn. Marie fandt ham kold og usympatisk, og det rygtedes, at hendes elsker, fyrst Barbu Știrbey, var far til hendes to yngste børn.
Regeringstid
[redigér | rediger kildetekst]
Ferdinand blev konge i 1914 kort efter Første Verdenskrigs udbrud. I 1883 havde Kong Carol underskrevet en hemmelig alliance med Centralmagterne, men da krigen brød ud, ville hans franskvenlige land ikke følge ham, og folkestemningen var på Ententemagternes side. Kong Carol døde imidlertid den 27. september 1914, og Ferdinand som ny konge var, måske også under indflydelse af sin britisk-fødte hustru, mere villig til at lytte til den offentlige mening. I 1916 angreb Rumænien Tyskland og Østrig-Ungarn. Efter en hård krig vandt Rumænien store territorier: Transsylvanien, Bessarabien og Bukovina. i 1922 blev Ferdinand og Marie kronet i Alba Iulia i Transsylvanien. Under størstedelen af Ferdinands regeringstid blev landet styret af de nationalliberale under brødrene Ion og Vintilǎ Brǎtianu.
Ferdinand døde som 61-årig af kræft den 20. juli 1927 i Sinaia.[3] Da kongeparrets ældste søn, Kronprins Carol, var så upopulær, at han havde måtte afstå sin arveret i 1925, blev Ferdinand efterfulgt som konge af sin sønnesøn, Mihai 1. På grund af hans unge alder, kun 5½ år, blev der nedsat et regentskabsråd på tre medlemmer, hvoriblandt et af medlemmerne var Ferdinands anden søn, Prins Nicolae af Rumænien.
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]

Fuld officiel titel
[redigér | rediger kildetekst]Ferdinands officielle titel i perioden som monark var:
- 1914 – 1927 : Ved Guds Nåde og Den Nationale Vilje Konge af Rumænien[a][4]
Titler og prædikater fra fødsel til død
[redigér | rediger kildetekst]- 1865 – 1888: Hans Durchlauchtighed Prins Ferdinand af Hohenzollern-Sigmaringen
- 1888 – 1914: Hans Kongelige Højhed Ferdinand, Kronprins af Rumænien, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen
- 1914 – 1927: Hans Majestæt Ferdinand I, Konge af Rumænien, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Udenlandske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
(1908)[5]
Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen
(1924)
Sverige: Ridder af Serafimerordenen
(1907)
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]Ferdinand giftede sig den 10. januar 1893 i Sigmaringen i Sydtyskland med Prinsesse Marie af Edinburgh, ældste datter af Prins Alfred af Storbritannien, Hertug af Edinburgh (senere Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha) og Storfyrstinde Maria Aleksandrovna af Rusland.[6]
Der blev født seks børn i ægteskabet:[6]
| Navn | Født | Død | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Med Marie af Edinburgh | |||
| Carol 2. | 15. oktober 1893 | 4. april 1953 | Konge af Rumænien 1930–1940 Gift 31. august 1918 med Zizi Lambrino (1898–1953) (ægteskabet annulleret i 1919) Gift 10. marts 1921 med Helena af Grækenland (1896–1982) (ægteskabet opløst i 1928) Gift 3. juni 1947 med Magda Lupescu |
| Prinsesse Elisabeth | 12. oktober 1894 | 14. november 1956 | Gift 27. februar 1921 med Kong Georg 2. af Grækenland (1890–1947) (ægteskabet opløst i 1935) |
| Prinsesse Maria | 6. januar 1900 | 22. juni 1961 | Gift 8. juni 1922 med Kong Alexander 1. af Jugoslavien (1888–1934) |
| Prins Nicolae | 5. august 1903 | 9. juni 1978 | |
| Prinsesse Ileana | 5. januar 1909 | 21. januar 1991 | Gift 26. juli 1931 med Ærkehertug Anton af Østrig (1901–1987) (ægteskabet opløst i 1954) Gift 19. juni 1954 med Stefan Nikolas Issarescu (ægteskabet opløst i 1965) |
| Prins Mircea | 3. januar 1913 | 2. november 1916 | |
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Romania". worldstatesmen.org (engelsk).
- 1 2 3 Grimm, Gerhard: Ferdinand. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 5, Duncker & Humblot, Berlin 1961, ISBN 3-428-00186-9, Side 94 f. (Digitalisering).
- ↑ Zach, Krista (1974). "Ferdinand I., König von Rumänien". Biographisches Lexikon zur Geschichte Südosteuropas (tysk). Vol. 1. München: Oldenbourg Verlag. s. 508-509. ISBN 3-486-47871-0.
- ↑ "Romania". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Hentet 3. april 2026.
- ↑ Jørgen Pedersen (2009). Riddere af Elefantordenen, 1559–2009. Syddansk Universitetsforlag. s. 468. ISBN 978-87-7674-434-2.
- 1 2 Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 457–458. ISBN 0-85011-023-8.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Binder-Iijima, Edda; Löwe, Heinz-Dietrich; Volkmer, Gerald, red. (2010). Die Hohenzollern in Rumänien 1866–1947. Eine monarchische Herrschaftsordnung im europäischen Kontext. Studia Transsylvanica (tysk). Vol. 41. Köln: Böhlau Verlag. ISBN 978-3-412-20540-9.
- Crǎciun, Boris (1997). Regii și Reginele României : O istorie ilustrata a Casei Regale (rumænsk). Iași: Editura Porțile Orientului. ISBN 973-97442-2-2.
- Grimm, Gerhard: Ferdinand. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 5, Duncker & Humblot, Berlin 1961, ISBN 3-428-00186-9, Side 94 f. (Digitalisering).
- Hansen, Mogens (1983). Konge kabale : Balkan-dynastiernes historiske persongalleri : fyrsteblod - og skæbnespil om kærlighed og ære - på tronstole med katapultsæde... København: Hernov. ISBN 8772152036.
- Hitchins, Keith (1994). Rumania 1866-1947. Oxford history of modern Europe (engelsk). Oxford: Oxford University Press. ISBN 9780198221265.
- Kroner, Michael (2004). Die Hohenzollern als Könige von Rumänien : Lebensbilder von vier Monarchen 1866–2004 (tysk). Heilbronn: Johannis-Reeg-Verlag. ISBN 978-3-937320-30-4.
- Muzeul Naţional de Istorie a României (2009). Familia regala. O istorie in imagini (rumænsk). Cetatea de Scaun. ISBN 978-973-8966-97-0.
- Zach, Krista (1974). "Ferdinand I., König von Rumänien". Biographisches Lexikon zur Geschichte Südosteuropas (tysk). Vol. 1. München: Oldenbourg Verlag. s. 508-509. ISBN 3-486-47871-0.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Ferdinand 1. Født: 24. august 1865 Død: 20. juli 1927 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Carol 1. |
Konge af Rumænien 1914–1927 |
Efterfølgende: Mihai 1. |
| Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Spire Denne biografi om en rumæner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
