Spring til indhold

Fiat Tipo (type 160)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fiat Tipo
Fiat Tipo (1988−1993)
Produktion
ProducentFiat Automobiles
KoncernFiat
ModelTipo
Produktionsår1988−1995
ProduktionsstedCassino,  Italien
DesignerI.DE.A Institute
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer3- og 5-dørs hatchback
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeFiat Tempra
Fiat Coupé
Lancia Delta
Lancia Dedra
Alfa Romeo 145
Alfa Romeo 146
Alfa Romeo 155
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,1−2,0 liter (41−107 kW)
Diesel:
1,7−1,9 liter (42−66 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2540 mm
Længde3958 mm
Bredde1700 mm
Højde1440−1450 mm
Egenvægt905−1190 kg
Kronologi
ForgængerFiat Ritmo
EfterfølgerFiat Bravo (3-dørs)
Fiat Brava (5-dørs)
For alternative betydninger, se Fiat Tipo. (Se også artikler, som begynder med Fiat Tipo)

Fiat Tipo (type 160)[1] var en lille mellemklassebil, som til det europæiske marked blev bygget af Fiat Automobiles mellem starten af 1988 og sommeren 1995 som efterfølger for Fiat Ritmo. På grund af bl.a. kabinepladsen (max. bagagerumsplads med fremklappet bagsæde 1.100 liter, samlet kabineplads 3.700 liter) blev den valgt til Årets Bil i Danmark[2] og Europa[3] 1989.

I januar 1988 introducerede Fiat en fra bunden af ny lille mellemklassebil: Tipo. I den første tid fandtes den kun som femdørs hatchback, og afløste den i foråret 1978 introducerede Ritmo. Karrosseriets design blev lavet af det dengang nygrundlagte eksterne firma, I.DE.A Institute, hvis første projekt var Tipo.

Karrosseriet på Tipo var for at nedsætte rustfølsomheden fremstillet af galvaniserede stålplader, mens bagklappen var fremstillet af glasfiber-armeret plast; ikke på grund af rustfølsomheden, men derimod fordi formen var svær at lave af stål. Tipo var bygget på en helt nyudviklet platform, som senere blev benyttet til andre bilmodeller fra Fiat, Alfa Romeo og Lancia.

Tipo var også kendetegnet ved sit boksformede design, hvilket gjorde benpladsen ved bagsædet større end i den baghjulstrukne Ford Sierra, men i en bil på størrelse med den mindre Ford Escort. Denne type design kunne sammenlignes med den mindre Fiat Uno, som kom på markedet fem år før Tipo.

Fra februar 1990 kunne Tipo også fås som sedan og stationcar, som hed Fiat Tempra og afløste den Ritmo-baserede Regata.

Tipo fandtes med flere forskellige motorer med effekt fra 41 kW (56 hk) i 1,1-litersmotoren til Tipo Sport med 2,0 16V-motor med 107 kW (145 hk). Desuden fandtes modellen med dieselmotorer på 1,7 og 1,9 liter med effekt fra 42 kW (57 hk) til 66 kW (90 hk). Nogle af motorerne opfyldte allerede Euro2-normen. Begge 2,0-litersmotorerne og 1,8 16V-motoren var udstyret med to modsatdrejende balanceaksler, hvilket gav dem en gangkultur på niveau med en V6-motor. 1,4-litersmotoren kunne som ekstraudstyr leveres med CVT-gearkasse (Selecta), og 2,0-litersmotoren med 113 hk med en firetrins automatgearkasse.

Den mindste motor på 1,1 liter blev opfattet som for svag til bilen, som var meget rummelig for fem voksne. Topmodellen hed 2,0 Sedicivalvole (italiensk for "16 ventiler"). Sedicivalvole delte motor med Lancia Thema, men et meget mindre og lettere karrosseri gav bilen bedre præstationer. Bilens topfart var 210 km/t, hvilket var mere end den tidssvarende Volkswagen Golf GTI.

Modellen var ligeledes udstyret med en lastafhængig lyslængderegulering. I modsætning til den større Croma var den ikke styret af kabler, men derimod af et hydrauliksystem. Dette system var ikke ret holdbart, da ledningerne var fremstillet af skrøbeligt kunststof og påfyldnings- og udluftningsåbningerne var lukket med simple stålbolte. Boltene sprængte efter nogle år på grund af rustdannelse og gjorde systemet utæt.

I løbet af sin levetid blev bilen modificeret i detaljer. Derfor kom der i maj 1993 en faceliftet udgave med bl.a. modificeret front, instrumentbræt og dørbeklædninger, samt mekanisk førerairbag og stivere karrosseri, som nu også fandtes med tre døre.

I den faceliftede Tipo blev motorernes tændings- og indsprøjtningssystemer forbedret på grund af strengere miljøkrav. Med faceliftet forsvandt også det digitale kombiinstrument til fordel for et analogt.

Tipo udgik af produktion i august 1995 og blev efterfølgende afløst af den tredørs Bravo og den femdørs Brava.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]

Benzinmotorer

[redigér | rediger kildetekst]

1,1 til 1,6 liter

[redigér | rediger kildetekst]
1.1 1.4 1.4 i.e. 1.6 1.6 i.e.
Byggeår 1/1988−8/1990 1/1988−8/1995 1/1988−8/1990 9/1989−8/1992 5/1993−8/1995 1/1988−8/1990
Motordata
Motorkode 160A3000 160A1000 160A1046 160A2000 159A3046 835C1000
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem
Fødesystem Karburator Monopoint Karburator Monopoint
Katalysator Nej Ja Nej Ja
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 70,0 × 72,0 mm 80,5 × 67,4 mm 86,4 × 67,4 mm 84,0 × 71,5 mm
Slagvolume 1108 cm³ 1372 cm³ 1580 cm³ 1585 cm³
Kompressionsforhold 9,6:1 9,2:1 9,5:1
Maks. effekt
ved omdr./min.
41 kW
(56 hk)
5500
52 kW
(71 hk)
6000
51 kW
(69 hk)
6000
60 kW
(82 hk)
5800
57 kW
(78 hk)
6000
55 kW
(75 hk)
6000
66 kW
(90 hk)
6250
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min.
89 Nm
2900
106 Nm
2900
106 Nm
3000
130 Nm
2900
124 Nm
3000
125 Nm
3000
123 Nm
4250
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) Trinløs CVT Trinløs CVT
Præstationer[a]
Topfart 150 km/t 167 km/t
(157 km/t)
161 km/t
(155 km/t)
175 km/t
(165 km/t)
170 km/t 170 km/t
(158 km/t)
178 km/t
Acceleration 0-100 km/t 17,2 sek. 12,6 sek.
(14,7 sek.)
12,6 sek.
(15,0 sek.)
11,8 sek.
(13,5 sek.)
12,4 sek. 12,4 sek.
(15,8 sek.)
11,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel
6,7 liter
Blyholdig/
blyfri 95
7,2 liter
(7,4 liter)
Blyholdig/
blyfri 95
7,3 liter
Blyfri 95
7,4 liter
(7,6 liter)
Blyholdig/
blyfri 95
7,9 liter
Blyfri 95
7,7 liter
(8,3 liter)
Blyfri 95
  1. ^ Værdier i parentes gælder for versioner med trinløs gearkasse

1,8 til 2,0 liter

[redigér | rediger kildetekst]
1.8 i.e. 1.8 i.e. 16V 2.0 i.e. 2.0 i.e. 16V
Byggeår 9/1992−9/1993 5/1993−8/1995 1989−1990 9/1990−8/1995 5/1991−5/1993 5/1993−8/1995
Motordata
Motorkode 835C4000 835C2000 159A6046 160A8046 836A3000
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2 4
Ventilstyring DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Katalysator Ja Nej Ja
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 84,0 × 79,2 mm 84,0 × 90,0 mm
Slagvolume 1756 cm³ 1995 cm³
Kompressionsforhold 9,5:1 9,9:1 9,5:1 10,5:1
Maks. effekt
ved omdr./min.
66 kW
(90 hk)
6000
77 kW
(105 hk)
6000
100 kW
(136 hk)
6250
83 kW
(113 hk)
5750
107 kW
(145 hk)
6250
102 kW
(139 hk)
6000
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min.
128 Nm
3250
137 Nm
3000
164 Nm
4600
156 Nm
3300
173 Nm
5000
180 Nm
4500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer[a]
Topfart 178 km/t 183 km/t 204 km/t 190 km/t
(180 km/t)
207 km/t 202 km/t
Acceleration 0-100 km/t 9,9 sek. 8,5 sek. 10,5 sek.
(12,8 sek.)
9,8 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel
8,4 liter
blyfri 95
8,5 liter
Blyfri 95
8,7 liter
Blyholdig/
blyfri 95
8,7 liter
(10,0 liter)
Blyfri 95
8,5 liter
Blyfri 95
  1. ^ Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.[4]

Dieselmotorer

[redigér | rediger kildetekst]
1.7 D 1.9 D 1.9 TD
Byggeår 1/1988−8/1995 9/1993−8/1995 1/1988−5/1993 5/1993−8/1995
Motordata
Motorkode 149B4000 160A7000 160A6000 160D1000
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Hvirvelkammer
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 82,6 × 79,2 mm 82,6 × 90,0 mm
Slagvolume 1697 cm³ 1929 cm³
Kompressionsforhold 20,5:1 21,0:1 19,2:1
Maks. effekt
ved omdr./min.
42 kW
(57 hk)
4600
48 kW
(65 hk)
4600
66 kW
(90 hk)
4100
66 kW
(90 hk)
4200
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min.
98 Nm
2900
119 Nm
2000
186 Nm
2400
186 Nm
2500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse 5-trins manuel
Præstationer
Topfart 150 km/t 160 km/t 175 km/t 168 km/t
Acceleration 0-100 km/t 17,8 sek. 16,5 sek. 12,0 sek. 14,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel
6,7 liter
Diesel
6,9 liter
Diesel
6,8 liter
Diesel
7,0 liter
Diesel

Specialmodeller

[redigér | rediger kildetekst]
  • Marts 1990: Serie 6000 med el-ruder, alufælge, elektronisk centrallåsesystem og elektrisk soltag: Motorer: 1,4 i.e. 51 kW (69 hk) og 1,6 i.e. 66 kW (90 hk).
  • Maj 1991: Sound med cd-afspiller fra Blaupunkt eller Philips, alufælge, læderrat og centrallåsesystem. Motorer: 1,6 i.e. 57 kW (78 hk) og 2,0 i.e. 83 kW (113 hk).
  • Februar 1993: Start med 1,4 i.e. 51 kW (69 hk) og 1,9 TD 60 kW (82 hk).
  • AGT med analogt kombiinstrument
  • DGT med digitalt kombiinstrument
  • Eleganza med højdejusterbart førersæde med lændehvirvelstøtte og midterarmlæn, infrarød dørlåsning og tågeforlygter. Motorer som Sound 6000.
  • Sicura
  • Progress
  • Chic
  • Roma

Tipo 2,0 i.e. AGT/DGT

[redigér | rediger kildetekst]
Fiat Tipo DGT

Tipo 2,0 AGT/DGT var udstyret med den 8-ventilede 2,0-litersmotor med dobbelte overliggende knastaksler og 83 kW (113 hk). Til standardudstyret hørte centrallåsesystem, el-ruder foran, omdrejningstæller, servostyring, ALB-regulator, skivebremser bagtil, farvet vinduesglas, asymmetrisk delt bagsæde med to trepunktsseler, bagklaphåndtag med hvidt "Granturismo"-skrifttræk, en såkaldt Check-Control som viste informationer om lysets funktion og åbne døre samt el-opvarmelige og -justerbare sidespejle. Kombiinstrumentet i AGT var analogt, og i DGT digitalt. Modellen kunne som ekstraudstyr leveres med ABS-bremser fra Girling, elektrisk glassoltag og tågeforlygter.

Tipo 2,0 i.e. GT TopClass

[redigér | rediger kildetekst]

Specialmodellen TopClass var ud over standarudstyret udstyret med bordeauxrød læderkabine, klimaanlæg med recirkulationsfunktion, el-opvarmelige og -justerbare sidespejle, tågeforlygter og alufælge. Tipo TopClass fandtes kun i sølv og sortmetallic. I Østrig hed modellen VIP, med et klistermærke på C-søjlen.

Tipo 2,0 i.e. 16V Sport

[redigér | rediger kildetekst]
Fiat Tipo 2,0 i.e. 16V Sport

2,0 16V Sport var den kraftigste model i Tipo-serien. Motoren var på 1995 cm³ med fire cylindre og fireventilteknik, og havde desuden stempelkøling og en med kølervæske gennemspulet olievarmeveksler, som først opvarmede og senere nedkølede motorolien. Motoren blev også benyttet i Fiat Coupé 2,0 16V og Lancia Delta II.

Til udstyret i Sport hørte el-ruder foran, elektrisk glassoltag, el-opvarmelige og -justerbare sidespejle, centrallåsesystem, røde fartstriber rundt om bilen, frontkofanger med store luftindtag og tågeforlygter i klart glas, sportskølergrill, hvide blinklys fortil, bagklaphåndtag med rødt "Seidicivalvole", et (kun analogt) sportskombiinstrument med omdrejningstæller samt olietryksmåler og olietermometer, højdejusterbart rat, servostyring, ALB-regulator, automatisk lastafhængig lyslængderegulering, en sportsligt afstemt undervogn, læderrat fra MOMO (fra midten af 1993 med airbag), sportssæder, Check-Control, farvet vinduesglas, justerbar læselampe samt 15" alufælge.

Modellen kunne som ekstraudstyr bestilles med sportssæder fra Recaro med højt ryglæn, lave nakkestøtter og udtrækkelig benstøtte. Yderligere muligheder for ekstraudstyr talte klimaanlæg, ABS-bremser fra Bosch og sort læderkabine.

Officielt tilbød Fiat ingen Abarth-version af Tipo, men derimod en serie af tilbehør fremstillet af firmaet Zender og markedsført af Fiat under navnet "Abarth".

Den oprindelige version af Tipo fik et meget dårligt resultat i en kollisionstest. Karrosseriet på den testede bil kollapsede næsten fuldstændigt ved en kollision.[5] Forvognen fik ved faceliftet i 1993 derfor omfangsrige forstærkninger,[6] som øgede bilens vægt med mere end 50 kg uden at dette forbedrede kollisionssikkerheden væsentligt. Også efter disse ændringer var karrosseriet meget blødt og havde ikke ret meget kollisionssikkerhed. Bilens mangelfulde kollisionssikkerhed og de udførte modifikationer berørte også Tipos søstermodeller såsom Alfa Romeos modeller 145, 146 og 155, som også blev forstærket hvilket øgede deres vægt betydeligt, uden at dette øgede sikkerheden nævneværdigt. Selv den senere Alfa Romeo 156 led under Tipo-platformens manglende kollisionssikkerhed og kom derfor ud af en kollisionstest med et tilsvarende dårligt resultat.

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Tipo samt Tempra klassificeret som følger:

  • 1999: Som middelbilen[7]
  • 2005: Ned til 15% dårligere end middelbilen[8]
  • 2007: Som middelbilen[9]
  • 2009: Som middelbilen[10]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[11]

Produktion i andre lande

[redigér | rediger kildetekst]
Tofaş-bygget Tipo med fem døre

Produktionen startede i Brasilien i 1995 i én enkel udstyrsversion med 1,6-liters otteventilet motor med multipoint-indsprøjtning og 68 kW (92 hk), hvilket var 11 kW (14 hk) mere end den oprindelige 1,6 i.e. Tidligere var Tipo blevet importeret fra Italien og fandtes i tre forskellige udstyrsvarianter, som var tæt knyttet til de enkelte motorer: basisversionen 1,6 i.e., den luksuriøse 2,0 i.e. med otte ventiler og den sportslige 2,0 i.e. Sedicivalvole med 16 ventiler. Der blev også bygget 17 eksemplarer med 1,7-litersmotor, alle blå og med fuldt udstyr.

Tipo blev også bygget i Tyrkiet af Tofaş. De tyrkiskproducerede biler har normalt ikke katalysator og i nogle tilfælde en lidt højere effekt end nævnt i tabellen ovenfor. Disse biler kan kendes på et lille "Tofaş"-logo nederst til højre på bagagerumsklappen, og blev produceret i hvert fald frem til 2000.

Søstermodeller

[redigér | rediger kildetekst]

Med Tipo grundlagde Fiat en ny strategi i koncernen, hvorved Tipo delte platform med diverse søstermodeller som f.eks. Fiat Coupé, Lancia Delta, Lancia Dedra og Alfa Romeo 155. Derudover blev platformen i en videreudviklet udgave også brugt til Alfa Romeo 147, 156 og GT.

Dette system bruges stadigvæk i dag og fandt også anvendelse i andre modelserier, som f.eks. den gamle Fiat Croma sammen med Alfa Romeo 164, Lancia Thema og Saab 9000 (De fires klub).

  1. ^ Typegodkendelse for Fiat Tipo (type 160), nr. A6871 udstedt 5. maj 1993. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
  2. ^ Sindal, Helle (23. oktober 2013). "Se Årets Bil fra de seneste 46 år". Politiken. Arkiveret fra originalen 24. december 2017. Hentet 23. december 2017.
  3. ^ Haslund, Flemming (22. februar 2013). "50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 30. december 2013. Hentet 22. april 2015.
  4. ^ [https://web.archive.org/web/20171019081351/https://www.dat.de/e10liste/e10vertraeglichkeit.pdf Arkiveret 19. oktober 2017 hos Wayback Machine Arkiveret 19. oktober 2017 hos Wayback Machine E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011] (hentet 23. december 2017, på tysk)
  5. ^ Automobile: Krach um Crash Arkiveret 13. marts 2016 hos Wayback Machine Spiegel Online, 10. september 1990 (hentet 12. marts 2016, på tysk)
  6. ^ Fiatfahren 2/93 Arkiveret 25. september 2017 hos Wayback Machine (hentet 12. marts 2016, på tysk)
  7. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  8. ^ Hur säker är bilen? 2005 Arkiveret 21. november 2018 hos Wayback Machine April 2005 (hentet 23. december 2017, på svensk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2007 Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine November 2007 (hentet 22. april 2015, på svensk)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2009 Arkiveret 26. juni 2015 hos Wayback Machine Maj 2009 (hentet 22. april 2015, på svensk)
  11. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 22. april 2015, på svensk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]