Filateli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Filatelisten (François Barraud, 1929)
Frimærkestudie under lup

Filateli er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske objekter. En filatelist er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem. Det er derfor ikke alle frimærkesamlere, der også kan kaldes filatelister.

Filatelister fra hele verden holder med mellemrum internationale messer i forbindelse med frimærkeudstillinger. I mange lande findes postmuseer, hvor samlere kan studere frimærkernes historie. I Danmark findes Post & Tele Museum i København, oprettet i 1912. Danske frimærker udgivet de sidste to til tre år fås enten via Post Danmarks hjemmeside eller hos Post Danmark Frimærker, der ligger i forbindelse med Post & Tele Museum, på Købmagergade i København.

Udstyr til filatelister[redigér | redigér wikikode]

Filatelisten bør have et:

Frimærkesamling[redigér | redigér wikikode]

En frimærkesamling kan bestå af ubrugte (ustemplede) og af brugte (stemplede) frimærker. Ustemplede mærker skal have bevare klæbningen på bagsiden.

Oftest består en frimærkesamling af brugte mærker. Det er ønskeligt, at stemplingen af frimærket enten kun berører dette, så at man kan se frimærkets motiv (billede) praktisk talt uberørt, eller med stemplet således, at man kan se hvor og hvornår, frimærket har været i brug.

Indsamlingen[redigér | redigér wikikode]

Den vigtigste kilde til frimærkesamlingen er forsendte breve (kuverter), postkort eller pakker.

Frimærker, som er klippet af kuverter o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med pincet.

Takkemåleren[redigér | redigér wikikode]

Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Takningen angives med et tal, der refererer til takkernes størrelse eller grovhed.

Luppen[redigér | redigér wikikode]

Ved hjælp af luppen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets værdi.

Vandmærkesøger[redigér | redigér wikikode]

Er vandmærket vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af bakelit, glas eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset benzin, og vandmærket træder tydeligt frem.

Samlealbums[redigér | redigér wikikode]

Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvor imod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, kan bruges frimærkehængsler, små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. I andre tilfælde kan frimærkealbummer have en forud fastlagt opdeling i rækker, hvor frimærkerne sættes ned bag en beskyttende og gennemsigtig kant.

Dubletter[redigér | redigér wikikode]

Dubletter er overskydende mærker af samme slags. Sådanne opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger.

Frimærkekataloger[redigér | redigér wikikode]

Et frimærkekatalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet.

Forskellige typer af frimærkesamlinger[redigér | redigér wikikode]

Begynderen starter ofte med at samle på frimærker fra mange forskellige lande, senere, når han har fået et vist overblik, kan han opbygge en specialsamling, inden for følgende områder:

  • Lande-samling – et enkelt land komplet, oftest ens hjemland, måske med varianter
  • mærker fra tidligere kolonier (for Danmarks vedkommende Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien)
  • mærker fra krigs- og besættelsesområder
  • mærker på førstedagskuverter
  • Julemærke-samling
  • Motivmærke-samling:
    • portrætter
    • dyr
    • sport osv.
  • ark og arkrekonstruktioner: en del frimærkesamlere samler hele frimærkeark, hvor arkets nummerering bevares. Andre samlere forsøger at rekonstruere de gamle frimærkeark. Dette gælder især, hvis der er tale om fejltryk, der findes på en bestemt plads i arket.
  • fireblokke: en del samler fireblokke (2 x 2 mærker af samme slags)
  • miniark: en del frimærker udgives som mærke i et større miniark.
  • overtryk: en del frimærker genbruges ved overtryk (officielt påstemplet tekst på et oprindeligt mærke).
  • helsager: postkort med forud påtrykt frimærke svarende til forsendelsesprisen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jørgen Juel Ranten, Gunner Lundegaard Nielsen & Helge Jensen (red.), Frimærker, Folk og Filateli, Thejls, 1969.
Filateli Stub
Denne artikel relateret til filateli er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.