Filosofisk pædagogik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel undervisning, opdragelse eller dannelse. Den filosofiske pædagogik går tilbage til antikken. De tyske filosoffer Leonard Nelson og Otto Friedrich Bollnow bidrog til at modernisere den filosofiske pædagogik, og de senere år har der været forøget interesse for denne tilgang til pædagogik[1][2].

Der findes flere områder og retninger inden for filosofisk pædagogik, som også er udbredte i Danmark:

Områder[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk undervisning[redigér | redigér wikikode]

I antikken finder man den filosofiske undervisning, for eksempel hos Epiktet[3]. Her er undervisningen i sig selv en særlig måde at praktisere filosofi på[3]: Målet er her at få eleverne til at se problemer fra forskellige synsvinkler og reflektere på en bestemt måde. I andre varianter handler det mere om at skabe en særlig form for dannelse [4].

I nyere tid findes perspektivet blandt andet hos John Dewey.[5] Der findes også nyere filosofisk undervisning med særligt fokus på blandt andet kreativ tænkning[6] og moralsk dannelse[7].

Filosofi med børn[redigér | redigér wikikode]

I moderne tid ses desuden filosofi med børn, der også er en undervisningsmetode [8][9][10][11][12][13].

Tilgangen blev grundlagt af den amerikanske filosof Matthew Lipman, der i 1972 oprettede Institute for the Advancement of Philosophy for Children (IAPC) under Montclair State University[14][15].

En anden vigtig filosof er Oscar Brenifier, der taler for en meget direkte diskussion i skolen[16][17]. Han har blandt andet lavet en serie af tænk-selv bøger, der er en hjælp til voksne, som vil tale filosofisk sammen med børn[18].

I Danmark er tilgangen især blevet gjort populær af Per Jespersen og Michael Højlund Larsen. Målet er for dem at få børn til at reflektere dybere over tilværelsen og argumentere for deres holdninger. Metoden foregår blandt andet ved, at børn sidder i en rundkreds og diskuterer konkrete filosofisk spørgsmål.

Filosofisk uddannelse, læring og vejledning[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk uddannelse findes i klassisk form på universiteter men kan også have et mere specifikt fokus som for eksempel feministisk eller økologisk uddannelse[19].

Filosofisk pædagogik findes også som tilgange til læring, for eksempel som feministisk læring[20]. Et andet eksempel er økologisk læring, som ikke blot er pædagogik men filosofi, idet der udvikles en ny kritisk bevidsthed[21]. Et andet eksempel er den filosofiske vejledning[22][23][24][25]. Her bruges den filosofiske tilgang i den pædagogiske vejledning, for eksempel i feministisk vejledning[26]. Hos Alex Riel bliver det derimod til livsvejledning[27]. Hans bog Metamening viser, hvordan livsvejledning kan bane vej for mere mening i livet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte men også for menneskers sameksistens og for økologien.

Filosofisk livskunst[redigér | redigér wikikode]

Livskunst handler om kunsten at leve livet[28]. Ifølge filosoffen Anders Dræby kan den filosofiske livskunst også forstås som en særlig filosofisk pædagogik, der er baseret på principper om omdannelse og aflæring[29]. Målet bliver her at skabe en transformation af mennesket, så det kan leve på en anden måde. Det indebærer ifølge bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet at vågne op fra en slags søvngængertilværelse[30]. Det forudsætter, at man forholder sig til døden, forvandler sit indre og træder ud af flokken og det konforme liv[31]. Dermed er livskunsten også en dødskunst og en filosofisk dødspædagogik[32].

Filosofisk dannelse og opdragelse[redigér | redigér wikikode]

Et andet felt er måden, hvorpå filosofien kan bruges i dannelsen og opdragelsen af mennesket[33][34]. Denne tanke går også tilbage til antikken og udgør en del af grundlaget for fødslen af den moderne pædagogik hos Jean-Jacques Rousseau. I nyere tid findes den også hos blandt andre Friedrich Nietzsche og John Dewey.[35][36][37]

Den tyske filosof Volker Steenblock ser i Philisophisces Bildung: Einfuhrung in die Philosophiedidaktik und Handbuch: praktische Philosophie på en særlig akademisk variant, som er den dannelse, der foregår på de nutidens filosofiske universitetsuddannelser[38]. Bogen kigger dermed også på den særlige filosofiske didaktik på universiteternes filosofiske uddannelser.

Retninger[redigér | redigér wikikode]

Eksistentiel pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Den tidlige eksistentielle pædagogik findes blandt andet hos Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche[39].

Senere benyttede den tyske filosof Otto Bollnow indsigter fra eksistentiel filosofi til at udarbejde en nyere eksistentiel pædagogik, hvor det er eksistensen, der er i fokus for opdragelse og dannelse[40]. Her er blandt andet fokus på valg og mening.

Bo Jacobsen er den vigtigste danske repræsentant for den eksistentielle pædagogik.[41][42][43]. Han rettet blikket mod mødet med eleven og demokrati i undervisningen.

Hos Anders Dræby og Emmy van Deurzen er eksistentiel terapi en læringspraksis, der er nært beslægtet med eksistentiel pædagogik[44][45][46].

Stoisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Stoicismen var en vigtig filosofisk retning i antikken, der havde fokus på at man skulle kontrollere sine følelser. Den var baseret på terapeutiske, spirituelle og pædagogiske principper[47]. Vigtige stoiske filosoffer var Zenon, Epiktet og Lucius Annaeus Seneca. Stoicismen havde sin storhedstid i Hellenismen og Romerriget.

Den stoiske filosofi er blevet genoplivet de senere år[48], dels som en tilgang til psykoterapi[49][50], men også til pædagogisk opdragelse, dannelse, livskunst og undervisning.[51][52] Der er i høj grad tale om en pædagogik for voksne, der giver mulighed for selvomsorg og selvdannelse.

Åndelig pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Åndelig pædagogik (eller åndspædagogik eller spirituel pædagogik) sætter fokus på pædagogik som åndelig praksis[53][54][55]. Den findes i Danmark hos Anders Dræby som livskunst[56]. I bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet kommer pædagogikken til at handle om åndelig opvågning gennem de to principper ‘omdannelse’ og ‘livslang aflæring’[57]. Dette er en forening af vestlig og østlig filosofi, der handler om det gode liv baseret på menneskelige værdier. Det åndelige består i den forbindelse i at hæve sig over det dyriske.

I en noget anden forstand mente N. F. S. Grundtvig, at mennesket både var støv og ånd, altså materie og ånd[58]. Skolen skulle i den forbindelse være præget af åndsfrihed[59].

Steinerpædagogik[redigér | redigér wikikode]

Steinerpædagogik blev grundlagt af Rudolf Steinar som en anvendelse af hans pædagogiske filosofi i praksis[60][61][62][63]. Tilgangen kaldes også Waldorf-pædagogik, og den kan til dels forstås som en særlig form for åndelig pædagogik. Den er blevet grundlag for udvikling af et verdensomspændende system med over 1100 skoler og mere end 2000 børnehaver i over firs forskellige lande. I Danmark danner Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark rammen om arbejdet for 14 danske Steinerskoler[64].

Steinar-pædagogikkens grundlag er antroposofien[65], som er en esoterisk filosofi, der forener kristen filosofi og indisk filosofi. Ifølge denne filosofi består mennesket både af ånd, sjæl og krop, der må tages hensyn til i pædagogikken, som derfor også indeholder åndelig træning. Målet er at forene det åndelige i mennesket med det åndelige i verdensaltet[66].

Steiners pædagogik er baseret på en ide om, at menneskets opvækst består af 3 syv års perioder: 0-7, 7-14, og 14-21 år. I hver af disse tre perioder udvikler menneske nogle forskellige dele af sit væsen, henholdsvis krop, følelser og tanker. Pædagogikken tager derfor henholdvis udgangspunkt i børnenes legemlige, sjælelige og åndelige udvikling.

I Danmark foregår uddannelsen i Steinerpædagogik på lærerseminariet Sophia[67].

Feministisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Feministisk pædagogik er til dels pædagogik, der er baseret på eller anvendelse af feministisk filosofi [68] [69][70]. I feministisk pædagogik har følelser, identitet og det sociale stor betydning, og der fokuseres på kvinders frigørelse[71]. Meget feministisk pædagogik forsøger således at nedbryde klassiske magtstrukturer i undervisningen[72]. Noget af den feministiske pædagogik er i den forbindelse baseret på Paulo Freire og den kritiske pædagogik[73].

Den feministiske pædagogik findes blandt hos den amerikanske lærer Ileana Jiménez[74]. Hun taler blandt andet for, at uddannelser skal give plads til LGBT-personer og -litteratur. For hende har undervisningen et mål om at fremme social retfærdighed[75].

Et andet navn er filosoffen Card Claudia. Hun bruger den feministiske pædagogik i sin undervisning på universitetet, hvor de studerende sidder i rundkreds og diskuterer deres erfaringer med køn og sexisme[76].

En tredje vigtig repræsentant er den amerikanske filosof bell hooks, der mener, at lærere skal mindske brug af magt og kontrol[77]. Der skal således være en ligeværdig magtbalance i undervisningen, der gør op med undertrykkende strukturer. Hendes pædagogik er både kritisk, feministisk og anti-kolonialistisk. Både lærere og elever skal undersøge og kritisere stereotype forestillinger om køn, seksualitet og race mv. og skabe fællesskab[78].

Særlige områder har blandt andet været identitet[79], feministisk opdragelse[80], feministisk dannelse[81], feministisk livskunst[82], feministisk læring[83], feministisk undervisning[84][85], feministisk kunstpædagogik[86] og Black Queer Feminist-pædagogik[87]

Danske repræsentanter for den feministiske tilgang til filosofisk pædagogik omfatter blandt andet Sheila Bakshi.[88] En mere psykologisk tilgang findes hos Dorte Marie Søndergaard, Dorthe Staunæs og Kirsten Hyldgaard

Kritisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Kritisk pædagogik blev grundlagt af Paulo Freire som et modsvar til undertrykkelse[89]. Målet er at fremme elevernes kritiske bevidsthed med henblik på at give dem mulighed for frigørelse: Det er ikke nok at leve et materielt og tilpasset liv, man må dannes til at blive kritisk samfundsborger.

Den kritiske pædagogik er samfundskritisk. Lærere og pædagoger må have et blik for, hvordan pædagoger de kan udpege de kulturelle og sociale uretfærdigheder i børn og unges liv. Målet er at fremme social retfærdighed for børn og unge på alle niveauer i samfundet.

Henry A. Giroux er en nyere kritisk-pædagogisk filosof. Ifølge Giroux handler det i vor tid om samfunds- og miljømæssige problemer skabt af globaliseringen. Giroux' kritiske pædagogik er skeptisk overfor neoliberalismen[90].

I Danmark har Frede Nielsen Carstens og Søren K. Lauridsen forsøgt at forny den kritiske pædagogik i bogen Ny kritisk pædagogik, en ambition der også ses i Jens Christian Jacobsen og Uzeyit Tirelis bog Kritisk pædagogik for pædagoger[91]. Den kritiske pædagogik var en del af grundlaget for etableringen af RUC[92].

Økopædagogik og klimapædagogik[redigér | redigér wikikode]

Økopædagogik[93] opstod i Sydamerika som en pædagogisk ambition om at tage højde for miljøets betydning. Økopædagogikken er blandt andet baseret på Paulo Freire[94] og sætter fokus på at fremme kritisk økologisk bevidsthed og bæredygtighed[95][96][97]. Paulo Freires perspektiv findes i bogen Pedagogy of Indignation[98]. Økopædagogikken findes også i Danmark og har her haft tæt forbindelse til økofilosofien.[99][100] En særlig variant er økofeministisk pædagogik[101][102][103][104].

Klimapædagogikken er en anden og nyere variant, der har fokus på klimaforandringer[105]. Her lægges vægt på, at undervisning er vigtig i forhold til klimaet[106]. Skal de unge kunne bidrage til en bæredygtig verden, må de kunne forholde sig reflekteret og indsigtsfuldt til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg. Blandt vigtigt klimafilosoffer er Jedediah Purdy[107]

Queer-pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Queer-pædagogik er blandt andet baseret på Judith Butler og Michel Foucault og sætter fokus på at gøre op med heteronormative strukturer i undervisning og på uddannelse[108][109]. Queer-pædagogikken er normkritisk og gør også op med, at det ciskønnede er normen i klasserummet. Således skal læreren kunne tage højde for, at nogle elever ikke identificerer sig med det biologiske mande- og kvindekøn og for eksempel ikke kun bruge “han” og “hun” som betegnelser om eleverne.

Queernpædagogik er beslægtet med: (1) Normkritisk pædagogik der er kritisk over for efterleven af undertrykkende normer i uddannelse[110].(2) Kønspædagogikken, der i bredere forstand sætter køn på den pædagogiske dagsorden[111].

Aristotelisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Aristoteles benyttede sig af en dialektisk metode, hvor der blev anvendt logiske argumenter[112][113]. Aristoteles anvender også protreptik som en særlig metode. I hans pædagogik blev opdragelse og dannelse knyttet til samfundets gode. Han ser både på vanens og fornuftens opdragelse og dannelse[114]. Nogle hævder, at det centrale i den aristoteliske pædagogik er udviklingen af dømmekraft[115]. Der er især fokus på hans pædagogik i etikken[116].

Nyere forsøg på at genoplive den aristoteliske pædagogik har blandt andet set på, hvordan viden og erkendelse kan gøres levende og blive en del af en livsform[117].

Sokratisk dialog[redigér | redigér wikikode]

Sokrates var kendt for brugen af sin majeutiske spørgemetode. Han stillede spørgsmål for at få folk til at reflektere og selv finde sandheden. Dette bruges i en moderne sammenhæng inden for tre forskellige under-retninger:

  1. Den sokratiske dialog er en vigtig del af kognitiv terapi.[118]
  2. Sokratisk dialog er den vigtigste teknik i logoterapi.[119]
  3. Endelig findes den sokratiske dialogmetode.[120][121][122] Denne tilgang blev lanceret af den tyske filosof Leonard Nelson i 1922.[123] Dette en del af filosofisk undervisning[124] og filosofi med børn, blandt andet Ann Pihlgrens bog Sokratiske samtaler i undervisningen[125].

Platonisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Platons dialoger benytter den dialektiske metode til at nå frem til sandheden[126]. Formålet med den platoniske pædagogik er, at eleven når en indsigt i de evige sandheder[127]. Dette er ideerne, der styrer livet.

For Platon havde pædagogikken både en etisk og en politisk funktion[128]. Her skal både mænd og kvinder dannes til at være krigere og filosoffer. I den forbindelse er såvel gymnastik, kampkunst og videnskab vigtige. I sidste ende skal eleven kunne fungere som leder.

Buddhistisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Buddhistisk pædagogik er en del af buddhismen, og den har sin oprindelse i Asien men har fået en stor udbredelse i Vesten. Buddhismen kan forstås som en filosofisk livskunst[29], og buddhismen indeholder en særlig filosofisk tilgang til undervisning og dannelse[129].

Målet med denne tilgang er især elevens etiske dannelse og dannelse som et viist menneske[130].

Hermeneutisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Hermeneutik er læren om fortolkning, fortolkningens filosofi eller fortolkningsvidenskab. Den stammer oprindeligt fra jura og teologi men blev i det 19. og 20. århundrede en del af human- og samfundsvidenskaberne.

Hermeneutisk pædagogik omfatter anvendelsen af hermeneutikken i pædagogikken[131]. I den hermeneutiske pædagogik lægges der vægt på, at både lærer og elever fremsætter, diskuterer og genovervejer deres fortolkninger[132]. Den hermeneutiske pædagogik er især inspireret af filosoffen Hans-Georg Gadamer og har blandt andet fokus på arbejde med fortolkning i klassen[133].

Fænomenologisk og eksistensfænomenologisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Fænomenologien er læren om menneskets oplevelser af verden[134]. Den filosofiske fænomenologi blev grundlagt af Edmund Husserl. Den fænomenologiske pædagogik omfatter anvendelse af fænomenologi i pædagogikken[135].

Den fænomenologiske pædagogik orienterer sig derfor mod den måde, eleven oplever verden på.[136]. Den fænomenologiske pædagogik indtager en forudsætningsløs tilgang og ser på, hvordan lærere og pædagoger bør leve med børn med henblik på at hjælpe dem med at udvikle deres menneskelige egenskaber[137].

Den eksistentielle fænomenologi er en kobling af fænomenologi og eksistentiel filosofi. Tilgangen blev grundlagt af Martin Heidegger. Den eksistentielfænomenologiske pædagogik er dette perspektiv som praktisk pædagogik. Michael Ehrmantraut udfolder denne pædagogik i bogen Heidegger's Philosophic Pedagogy.[138] Her ser han på Heideggers tilgang til undervisning i filosofi. Hans tilgang til forelæsninger for studerende og andre var således filosofisk.


Beslægtede tilgange[redigér | redigér wikikode]

Pædagogisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Pædagogisk filosofi er den del af den akademiske fagfilosofi, som forholder sig til det pædagogiske felt. Pædagogisk filosofi er således rent akademiske refleksioner over dannelse, opdragelse, undervisning og læring[139]. Den pædagogiske filosofi kan dermed også betragtes som det teoretiske studie af pædagogikkens grundlag og begreber.

Filosofisk teater[redigér | redigér wikikode]

Det filosofisk teater går tilbage til antikken og blev blandt andet brugt som opførelse af Platons dialoger[140]. På den måde havde teatret en pædagogisk funktion.

Et nyere eksempel er Ludvig Holbergs stykke Erasmus Montanus[141]. Her følges bondedrengen Rasmus Berg, der vender hjem efter et ophold i byen. Nu har han taget navnet Erasmus Montanus og fører sig arrogant og bedrevidende frem ved at belære om filosofisk lærdom.

Filosofisk (psyko-)terapi og psykiatri[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk terapi (eller filosofisk psykoterapi) er ifølge American Psychological Association psykoterapi, der er baseret på anvendelse af filosofiske principper i forhold til følelser, handlinger og tanker[142]. Disse tilgange er ikke baseret på intellektuel undren men på et mål om heling af egentlig psykisk eller eksistentiel lidelse[143]. Den moderne filosofiske terapi findes især som eksistentiel terapi[144] [145][146], men også inden for Rational Emotive Behavior Therapy[142] og kognitiv terapi[147]. Ifølge American Psychological Association kræver forsvarlig udøvelse af filosofisk psykoterapi, at terapeuten har en egentlig uddannelse som psykolog eller psykoterapeut.[142] Filosofisk terapi er tæt forbundet med filosofisk psykiatri, der er filosofi i psykiatrisk forståelse og behandling af psykiske lidelser. Vigtige filosofiske psykiatere er Ludwig Binswanger og Ronald D. Laing[148].

Filosofisk rådgivning[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk rådgivning (eller filosofisk praksis eller filosofisk samtale) er en løs filosofisk samtaleform, der er baseret en særlig fortolkning af den sokratiske dialog[149]. Den er grundlagt af Gerd Achenbach i 1980’erne [150]. Tilgangen er ikke rettet mod terapeutisk håndtering af psykiske lidelser men mod intellektuel undren med henblik på afklaring af værdier og verdensbillede[151]. Der lægges således stor vægt på intellektuel dialog og refleksion.

Protreptik[redigér | redigér wikikode]

Protreptik er en anden filosofisk samtaleform, der kommer fra det græske ord protrépō, som betyder at motivere gennem at overtale eller instruere[152].

Den er i højere grad end filosofisk praksis en metode og bruges blandt andet inden for ledelse og coaching[153][154]. Den trækker på en tradition fra Platon og Aristoteles[155]. Formålet er at vende den enkelte mod sine egne grundværdier.

Humanistisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Humanistisk pædagogik er en filosofisk og psykologisk tilgang til pædagogik[156]. Den blev grundlagt af Carl Rogers.

Den humanistiske pædagogik ser på barnet som et helt menneske og lægger vægt på, at barnet får mulighed for at vokse som sig selv og realisere sine egne muligheder[157].

Psykoanalytisk pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Psykoanalysen er en psykologisk retning, der i teori og praksis tager udgangspunkt i en antagelse om, at mennesket til dels er motiveret af det ubevidste[158]. Psykoanalytisk pædagogik er psykoanalyse anvendt i pædagogik[159][160]. Dermed kan man også tale om en psykologisk pædagogik eller psykopædagogik.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bengtson. Jan (2005): "Udfordringer i filosofisk pædagogik". Aarhus Universitetsforlag
  • Brenifier, Oscar (2010): “Hvad tænker du om livet?”. Forlaget Mindspace
  • Brenefier, Oscar (2011): “Hvad tænker du om følelser?”. Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2014): “ Hvad tænker du om frihed?”. Mindspace
  • Brenifier, Oscar (2019): “Filosofi med børn i skolen”. Forlaget Mindspace
  • Bollnow, Otto (1959): “Existensphilosophie und pedagogik”. Kohlhammer
  • Bollnow, Otto (1973): “Philosophisches paedagogik”. De Gruyter
  • Chabtree, Robin (2009). “Feminist pedagogy”. JH University Press
  • Cho, K. (2009): "Psychopedagogy". Palgrave
  • Dewey, John (2009): “Hvordan vi tænker”. Klim
  • Dræby, Anders (2016). “Opdragelsens filosofi”. Statsbiblioteket
  • Dræby, Anders (2017): “John Dewey og pædagogikken som filosofisk livskunst”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2017): “Pædagogikken som livskunst og livslang aflæring”. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2018): "Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet". Akademisk Forlag
  • Ehrmantraut, Michael (2010): “Heidegger's Philosophic Pedagogy”. Continuum
  • Florence, Namulundah (1998): “Bella Hooks engaged pedagogy”. ABC-Clio
  • Freire, Paulo (1993)”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Freire, Paulo (2004).” Pedagogy of Indignation”. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  • Gaare, Jørgen & Øystein Sjaastad (2004): “Pippi og Sokrates - et filosofisk drikkegilde i Villa Villakulla”. Aarhus: Forlaget
  • Giroux, H. A. (2001).” Theory and resistance in education”. London: Bergin & Garvey.
  • hooks, bell (1994). Teaching to transgress: education as the practice of freedom. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  • hooks, bell (2003) Teaching Community. A pedagogy of hope, New York: Routledge
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. Christian Ejlers
  • Jacobsen, Bo (2003): “Mød eleven”. Hrf
  • Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  • Jespersen, Per (1986): “Filosofisk undervisning. Klassens time for 10. klasse”. SK-forlag
  • Jespersen, Per (1993): "Børn og filosofi". OP
  • Kahn, Richard (2010)” Critical Pedagogy, Ecoliteracy, and Planetary Crisis: the Ecopedagogy Movement.” PL
  • Larsen, Michael Højlund (2018): "Praktisk filosofi med børn". Akademisk Forlag
  • Lipman, Matthew (1976): “Philosophy for Children“(with Terrell Ward Bynam) (Oxford: Basil Blackwell).
  • Lipman, Matthew (1993)”Thinking Children and Education”(Dubuque, Iowa: Kendall/Hunt).
  • Nabe-Nielsen, Louise (2019):”Filosofi i skolen. Undervisning som rum for undren”. Hans Reitzels Forlag
  • Nelson, Leonard (1922/29): “Die Sokratische Methode”. VOL
  • Nelson, Leonard (2013): “Socratic Method and Critical Philosophy”. Lcc
  • Ngozi, Chimamanda (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  • Perez, Eduardo (2012): “Inventing Music: A Philosophical Pedagogy”. Falchio Books
  • Pihlgren, Ann (2011): “Sokratiske samtaler i undervisningen”. Forlaget Frydenlund
  • Riel, Alex (2016): “Praktisk livsfilosofi”. Forlag1dk
  • Riel, Alex (2018): “Metamening”. Hedwig
  • Sassone, Leslie (2003): “The Process of Becoming: A democratic Nietzschean Philosophical Pedagogy for Individualization”. Daph
  • Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  • Siegmund, Michael (2019):”Filosofi med børn”. BD
  • Steiner, Rudolf (1907). Die Erziehung des Kindes vom Gesichtspunkt der Geisteswissenschaft.  Rudolf Steiner Online Archiv
  • Steiner, Rudolf (1919). Allgemeine Menschenkunde als Grundlage der Pädagogik. Rudolf Steiner Online Archiv
  • Steiner, Rudolf (1922). Ein Vortrag über Päsagogik während des "frabzösichen Kursus" am Gotheanum, 16. September 1922
  • Steiner, Rudolf (1922). Menschliches Seelenleben und Geistesstreben. Ein Vortrag am 26. Mai 1922
  • Steiner, Rudolf (1919/1961). Die pädagogische Grundlage der Waldorfschule. Rudolf Steiner NachlassverwaltunG
  • Steiner, Rudolf (1926/1967). A Lecture on Eurythmy. London: Rudolf Steiner Press
  • Steiner, Rudolf (1947). Steinerskolen og dens åndelige grundlag. Oslo: Vidarforlaget
  • Steinar, Rudolf (1969): “Barnets oppdragelse fra åndsvidenskapens synspunkt.” Vidarforlaget, Oslo.
  • Steiner, Rudolf (1971):” Pædagogik og erkendelse af mennesket” Antroposofisk forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2017): “Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning”. Det Kongelige Bibliotek

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bengtson: Udfordringer i filosofisk pædagogik. Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ Otto Bolnow: “Philosophisches paedagogik”. 1973 Gruyter
  3. ^ a b Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning. Skrevet af Anders Dræby Sørensen, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  4. ^ https://www.taylorfrancis.com/books/9780203181317/chapters/10.4324/9780203181317-9
  5. ^ https://www.jstor.org/stable/pdf/2012791.pdf
  6. ^ https://www.atlantis-press.com/proceedings/icibet-13/6199
  7. ^ https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0305724840130101?journalCode=cjme20
  8. ^ Gaare 2004
  9. ^ Nielsen 2019
  10. ^ Siegmund 2019
  11. ^ Per Jespersen, Børn og filosofi, 1993
  12. ^ Højlund, Praktisk filosofi med børn, 2018
  13. ^ Per Jespersen: “Filosofisk undervisning”. Sk forlag, 1985
  14. ^ Brenifier 2010
  15. ^ Lipman, 1976; 1993
  16. ^ Brenefier 2011
  17. ^ Brenefier 2019
  18. ^ Brenefier 2010
  19. ^ Charlotte Jones, Anne Chappell & Pam Alldred (2019) Feminist education for university staff responding to disclosures of sexual violence: a critique of the dominant model of staff development, Gender and Education, DOI: 10.1080/09540253.2019.1649639
  20. ^ Mackinlay E. (2016) Writing, Teaching and Learning like a Feminist. In: Teaching and Learning Like a Feminist. Teaching Gender. SensePublishers, Rotterdam
  21. ^ https://www.plt.org/educator-tips/teaching-and-learning-ecologically/
  22. ^ “Career Guidance for Emancipation: Reclaiming Justice for the Multitude”. Tristram Hooley, Ronald Sultana, Rie Thomsen. Routledge 2018
  23. ^ J. Schwartz: “A return to innovence. Philosophical guidance in an age of cynism”, Harper, 1998
  24. ^ Alex Riel: Praktisk livsfilosofi. Forlag1dk, 2016
  25. ^ Finn T. Hansen, 2004, Filosofisk vejledningspraksis
  26. ^ Jeannie Wright (2009) Unfinished business with feminist thinking and counselling and guidance practice,British Journal of Guidance & Counselling, 37:1, 73-82
  27. ^ Alex Riel (2018). Metamening. Hedwig
  28. ^ “livskunst” Den store Danske
  29. ^ a b Anders Dræby, Livskunsten, 2018
  30. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-kan-alle-goere-verden-til-et-mere-kaerligt-sted
  31. ^ http://www.tidsskriftet-epsilon.dk/artikel565.htm
  32. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/131/114/506-3
  33. ^ “At stå i det åbne”, Finn T. Hansen, 2008. Hans Reitzels Forlag
  34. ^ Nietzsche Shopenhauer som opdrager, 2014, Information
  35. ^ Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2017
  36. ^ Dræby 2017
  37. ^ Jürgen Oelker (2011) Demokratie und Erziehung: Eine Einleitung in die philosophische Paedagogik. Beltz
  38. ^ Steenblock, 2013, ISBN13: 9783825848057
  39. ^ “Opdragelsens filosofi”, Statsbiblioteket 2016
  40. ^ Bollnow, 1959
  41. ^ Bo Jacobsen (2003). Mød eleven. hrf
  42. ^ Bo Jacobsen. 1998, Voksenundervisning og livserfaring. Christian Ejlers
  43. ^ Jacobsen, Bo mfl. (2004): "Den vordende demokrat : en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested". Aarhus Universitetsforlag
  44. ^ Anders Dræby & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  45. ^ Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3;
  46. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  47. ^ Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. Spirituel omdannelse gennem filosofisk undervisning. Skrevet af Anders Dræby Sørensen, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  48. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/226/163/723-2
  49. ^ Donald Robertson (2010). The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy. Routledge
  50. ^ Filosofisk terapi”. Anders Dræby, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  51. ^ https://modernstoicism.com/growing-up-stoic-philosophical-education-for-character-persistence-and-grit-by-leah-goldrick/
  52. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/131
  53. ^ Clifford Mayes 2005
  54. ^ Clifford Mayes, The Archetypal Hero's Journey in Teaching and Learning: A Study in Jungian Pedagogy. Atwood Publishing: 2010.
  55. ^ https://books.google.dk/books?id=ozE0jOvfduIC&pg=PT87&lpg=PT87&dq=%22spiritual+pedagogy%22&source=bl&ots=yESI2LSCRj&sig=ACfU3U3aWeb-7Dma86irpgKZ60p5QUscoQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjA9dmaq4TnAhVhyqYKHR_BBtk4ChDoATAGegQICBAB#v=onepage&q=%22spiritual%20pedagogy%22&f=false
  56. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/217/157/703-2
  57. ^ Anders Dræby, Livskunsten, 2018
  58. ^ http://grundtvig-koldsk-skole.dk/leksikon/guddommeligt-eksperiment/
  59. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/aandsfrihed-mere-end-retten-til-tale-og-tro
  60. ^ Steiner, Rudolf (1981): “The Education of the Child”. RS Press
  61. ^ Steffens, A. (1923). Fra barn til voksen - Fra et kursus for lærere afholdt af Rudolf Steiner, Dornach, Julen 1921-22.Kristiania: Vidars Forlag
  62. ^ Steinar 1919; 1922; 1926; 1947
  63. ^ Steiner 1981https://waldorfcurriculum.com/FREE/THE%20EDUCATION%20of%20the%20child.pdf
  64. ^ https://www.steinerskolerne.dk/
  65. ^ Lejon, H. (1997). Historien om den antroposofiska humanismen: den antroposofiska bildningsidén i idéhistoriskt perspektiv 1880-1980. Stockholm: Almquist & Wiksell International (Stockholm Studies in the History of Ideas, 3)
  66. ^ https://www.religion.dk/leksikon/antroposofi
  67. ^ http://steinerseminariet.dk/
  68. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94(1): 53–55.
  69. ^ Shrewsbury, Carolyn M. (1987). "What Is Feminist Pedagogy?". Women's Studies Quarterly. 15 (3/4): 6–14
  70. ^ Chabtree 2009
  71. ^ Susanne Knudsen, Køn og pædagogik, Frydenlund 2014
  72. ^ McClure, Laura (2000). "Feminist Pedagogy and the Classics". The Classical World. 94 (1): 53–55.
  73. ^ Weiler, Kathleen (1995). "Freire and a Feminist Pedagogy of Difference". Debates and Issues in Feminist Research and Pedagogy: A Reader. 23-44.
  74. ^ Jiménez, Ileana (2009-12-28). "About Ileana Jiménez". Retrieved 1 June 201
  75. ^ https://www.womensmediacenter.com/shesource/expert/ileana-jimenez
  76. ^ https://www.leksikon.org/art.php?n=3412
  77. ^ Hooks, Bell (1994). Teaching to transgress: education as the practice of freedom. New York: Routledge. ISBN 978-0415908078. OCLC 30668295.
  78. ^ hooks, bell (2003) Teaching Community. A pedagogy of hope, New York: Routledge
  79. ^ Macdonald, A. A. and Sánchez-Casal, S. (2002). Twenty-first-century feminist classrooms : pedagogies of identity and difference. New York: Palgrave Macmillan.
  80. ^ Ngozi, Chimamanda (2018): “Brev til en nybagt forælder. Et feministisk manifest i femten punkter”. Gyldendal
  81. ^ Feministische Bildungsarbeit : Leben und Lernen Zwischen Wunsch und Wirklichkeit. Vedlag Barbara Budrich, 2005
  82. ^ https://www.jstor.org/stable/10.5325/jspecphil.33.3.0448?seq=1
  83. ^ Mackinlay E. (2016) Writing, Teaching and Learning like a Feminist. In: Teaching and Learning Like a Feminist. Teaching Gender. SensePublishers, Rotterdam
  84. ^ Ferguson, Ann. “Feminist Teaching: A Practice Developed in Undergraduate Courses.” The Radical Teacher, no. 20, 1982, pp. 26–29.
  85. ^ http://www.thefeministpedagogue.com/teaching-philosophy
  86. ^ .https://judychicago.arted.psu.edu/archives/
  87. ^ Lewis, M. M. (2011) Body of Knowledge: Black Queer Feminist Pedagogy, Praxis, and Embodied Text, Journal of Lesbian Studies, 15:1, 49-57.
  88. ^ https://koensforskning.dk/gender-troublemakers-en-ny-feministisk-paedagogik-v-sheila-bakhshi-filosofi-aarhus-universitet/
  89. ^ Freire 1993
  90. ^ Giroux, 2001
  91. ^ Jacobsen mfl, 2019, Akademisk Forlag
  92. ^ https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/64852369/Kritisk_padagogik_pa_RUC.pdf
  93. ^ Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  94. ^ Freire, P. 2000. Pedagogia da Terra. São Paulo, Brazil: Peiropolis.
  95. ^ Peter Kahn (2010). Critical pedagogy, ecoliteracy, & planetary crisis: The ecopedagogy movement. Peter Lang
  96. ^ Jardine, D. W. 2000. “Under the Tough Old Stars”: Ecopedagogical Essays. Brandon, Vermont: Solomon Press.
  97. ^ Misiaszek, Greg William (2017-12-15). Educating the Global Environmental Citizen. New York : Routledge, 2018
  98. ^ Freire, P. 2004. Pedagogy of Indignation. Boulder, CO: Paradigm Publishers.
  99. ^ Schnack, K 1978, Midt i en øko-tid: økopædagogik og økofilosofi. i I Goldbach & S Henriksen (red), Pædagogiske perspektiver: pædagogiske-filosofiske studier. Gyldendalske bokhandel, Nordisk forlag A/S, København, s. 12-27.
  100. ^ https://m.læringiskolen.dk/uf/100000_109999/107072/ac465bc0f8d12e5f9abd42e9aad16c8a.pdf
  101. ^ https://www.leksikon.org/art.php?n=2788
  102. ^ https://friktionmagasin.dk/jeg-er-en-blomst-en-introduktion-til-økofeminisme-b65653f67893
  103. ^ https://oxfordre.com/education/view/10.1093/acrefore/9780190264093.001.0001/acrefore-9780190264093-e-136
  104. ^ Houde, L., & Bullis, C. (1999). Ecofeminist Pedagogy: An Exploratory Case. Ethics and the Environment, 4(2), 143-174.
  105. ^ Literature, Pedagogy, and Climate Change. Text Models for a Transcultural Ecology Authors: Bartosch, Roman Palgrave 2019
  106. ^ https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652618322856
  107. ^ https://www.information.dk/moti/2020/01/klimafilosof-foerst-naar-erkender-naturen-bevidsthed-kan-imoedegaa-klimakrisen
  108. ^ http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/B41E42485662EE82C12579420047474F?opendocument
  109. ^ https://oxfordre.com/education/education/view/10.1093/acrefore/9780190264093.001.0001/acrefore-9780190264093-e-405
  110. ^ http://www.kpi.dk/artikelfolder/olof-edsinger/normkritisk-paedagogik-–-et-socialt-eksperiment-i-”frihedens”-tegn.aspx?action=download
  111. ^ Tekla Canger (2018). “Kønsbevidst pædagogik”. Aarhus Universitetsforlag
  112. ^ https://theecologist.org/2019/oct/07/aristotles-dialectical-method
  113. ^ Thomas W. Smith, Revaluing Ethics: Aristotle's Dialectical Pedagogy (Albany, NY: State University of New York Press, 2001),
  114. ^ http://infed.org/mobi/aristotle-and-education/
  115. ^ Kaj Struve (2019): Det pædagogiske blik hos Aristoteles. Historia
  116. ^ Salkever, Stephen. “Teaching the Questions: Aristotle's Philosophical Pedagogy in the ‘Nicomachean Ethics’ and the ‘Politics.’” The Review of Politics, vol. 69, no. 2, 2007, pp. 192–214.
  117. ^ https://www.intechopen.com/books/teacher-education-in-the-21st-century/significance-of-aristotle-s-teaching-practice-for-modern-education
  118. ^ Stine Bjerrim Møller et al (2019). Terapeutisk samtaleteknik. Hans Reitzels Forlag
  119. ^ Frankl 2002
  120. ^ Kapheim: “Question the thought. Effective classroom discussuon through Socratic dialogue”. 2016
  121. ^ Pihlgren, 2011
  122. ^ Finn T. Hansen, Den sokratiske dialoggruppe, 2000.. Forlaget Gyldendal
  123. ^ Leonard Nelson, 1922/29, Die Sokratische Methode, VOL
  124. ^ Chesters S.D. (eds) (2010): The Socratic Classroom. SensePublishers, Rotterdam
  125. ^ Pihlgren, Ann (2011): “Sokratiske samtaler i undervisningen”. Forlaget Frydenlund
  126. ^ https://education.stateuniversity.com/pages/2326/Plato-427-347-B-C-E.html
  127. ^ https://kirkcenter.org/essays/platos-idea-of-the-teacher/
  128. ^ Jvf Anne Marie Olsen (2018), At forandre verden. AUF
  129. ^ Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  130. ^ Zane Ma Rhea (2018) Buddhist pedagogy in teacher education: cultivating wisdom by skillful means, Asia-Pacific Journal of Teacher Education, 46:2, 199-216, DOI: 10.1080/1359866X.2017.1399984
  131. ^ Seidel, Jackie (2014): “Ecological Pedagogy, Buddhist Pedagogy, Hermeneutic Pedagogy”. Peter Lang
  132. ^ https://www.jaconlinejournal.com/archives/vol13.2/sotirou-articulating.pdf
  133. ^ https://periodicos.ufsc.br/index.php/desterro/article/download/8730/8106
  134. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Mindspace
  135. ^ Dupont, S. (2012). Pædagogik og Fænomenologi mellem demokrati og dannelse. Roskilde Universitetsforlag
  136. ^ http://sk.sagepub.com/reference/encyclopedia-of-education-theory-and-philosophy/n252.i1.xml
  137. ^ Phenomenological Pedagogy Max van Manen & Catherine Adams In: Encyclopedia of Educational Theory and Philosophy Edited by: D. C. Phillips DOI: http://dx.doi.org/10.4135/9781483346229.n252
  138. ^ Michael Ehrmantraut, Heidegger's Philosophic Pedagogy, Continuum, 2010, 196pp. ISBN 9781441109705.
  139. ^ Fx Noel Nodding (1998): Pædagogisl filosofi. Klim
  140. ^ https://books.google.dk/books?id=dFbiBwAAQBAJ&pg=PT126&lpg=PT126&dq=%22philosophical+theater%22&source=bl&ots=lTh1AMRplM&sig=ACfU3U3TjgrZB-OLfIBuFhLPm4UOeqkvmQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiqsrjFn4PnAhXssIsKHdHRBTEQ6AEwAnoECAcQAQ#v=onepage&q=%22philosophical%20theater%22&f=false
  141. ^ http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FErasmus%2FErasmus.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start
  142. ^ a b c https://modernstoicism.com/stoicism-and-rational-emotive-behaviour-therapy-by-walter-j-matweychuk/
  143. ^ Filosofisk terapi”. Anders Dræby, Det Kongelige Bibliotek, 2017
  144. ^ Emmy Van Deurzen & Martin Adams (2012). Eksistentiel terapi. Hans Reitzels Forlag
  145. ^ Sørensen & Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  146. ^ Sørensen (2016): “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket
  147. ^ Donald Robertson (2010). The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy. Routledge
  148. ^ Laing 2001
  149. ^ Se fx Jeanette Bresson Ladegaard Knox (2011): “Filosofisk praksis i sundhedsarbejde”. Frydenlund
  150. ^ Achenbach, G.B. (2002) Philosophical Practice opens up the trace to Lebenskönnerschaft, in Herrestad H., Holt A., Svare H. Philosophy in Society, Oslo: Unipub Forlag.
  151. ^ Guenther Witzany (ed) (1991). Zur Theorie der Philosophischen Praxis. Essen. ISBN 3-89206-407-5.
  152. ^ https://www.merriam-webster.com/dictionary/protreptic
  153. ^ Ole Fogh Kirkeby et al: Protreptik – filosofisk coaching i ledelse.København: Samfundslitteratur 2008.
  154. ^ .https://www.ucviden.dk/portal/files/11885137/Larsen_Peter_J_gerum_Niels_2012_Det_protreptiske_lederskab_ledelse_med_filosofisk_kant._detpostmodernelederliv_vol._1.pdf
  155. ^ James Collins (2015): Exhortations to Philosophy: The Protreptics of Plato, Isocrates, and Aristotle. Oxford University Press
  156. ^ Jan Olsen (2017). "Humanistisk pædagogik". In Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag
  157. ^ https://tidsskrift.dk/spr/article/view/116883/164972
  158. ^ Ole S. Larsen (2008): “Psykologiens veje”. Systime
  159. ^ Kirsten Hyldgaard (2013) Pædagogiske umuligheder - psykoanalyse og pædagogik. Nota
  160. ^ Cho 2009