Spring til indhold

Finlands nationalbibliotek

Finlands nationalbibliotek
Generelle informationer
BeliggenhedFinlands nationalbibliotek Rediger på Wikidata
Grundlagt1640 Rediger på Wikidata
DirektørKimmo Tuominen Rediger på Wikidata
EjerHelsinki Universitet Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Museets hjemmeside
Museets hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Finlands Nationalbibliotek (tidligere Helsinki Universitetsbibliotek) er det største og ældste forskningsbibliotek i Finland. Nationalbiblioteket er ansvarligt for at indsamle, bevare, beskrive og tilgængeliggøre den finske kulturarv i tekst, billeder og lyd, i både fysisk form og i digital form. Biblioteket fungerer som en national service- og udviklingsinstitution for den finske bibliotekssektor, og fremmer nationalt og internationalt samarbejde inden for bibliotekssektoren.

Hovedbygningen ligger ved siden af ​​Senatspladsen og hovedbygningen på Helsinki Universitet. Indgangen til bygningen er overfor indgangen til katedralen.

Graduale Aboense, messe for Biskop Henry af Turku, skrevet 1397 til 1406, som er et af manuskripterne i bibliotekets samling

Bibliotekets samlings historie går tilbage til 1640, hvor Turku Akademi, Finlands første universitet, blev grundlagt med en lille bogsamling fra Turku Gymnasium. 1707 beordrede det Kongelige Svenske Kancellikollegium, at alle bogtrykkere i landet skulle aflevere ét eksemplar af hvert værk, de trykte, til landets universiteter, som også omfattede Turku Akademi.[1]

I perioden med finsk autonomi fra Sverige efter 1809 blev pligtafleveringen udvidet, da trykkerier i Finland såvel som i hele det russiske imperium fra 1820 og fremefter skulle udlevere gratis eksemplarer til Turku Akademi. Den store brand i Turku i 1827 ødelagde næsten hele samlingen, men den blev genopbygget gennem donationer og indkøb. I 1828 flyttede universitetet og dermed biblioteket til Helsinki.[1][2]

I 1972 blev den bibliografiske afdeling oprettet og i 1993 blev de akademiske bibliotekers computerenhed lagt under biblioteket, hvilket gjorde Helsinki Universitetsbibliotek til en fælles serviceorganisation for akademiske biblioteker i Finland. I 1998 begyndte det nationale elektroniske bibliotek FinELib også at operere på biblioteket, og siden årtusindskiftet er der blevet gjort en indsats for at skabe et nationalt digitaliseringscenter ud fra Mikkeli Digitaliserings- og Bevaringscenter, som oprindeligt blev etableret i 1990.[1]

Navnet på Helsinki Universitetsbibliotek blev ændret til Finlands Nationalbibliotek den 1. august 2006, da bibliotekets driftsområde blev udvidet. Det gamle navn, Helsinki Universitetsbibliotek, dækker nu i stedet de samlede fakultetsbiblioteker under Helsinki Universitet, som blev fusioneret til deres egen separate institution.[3]

Hylder i den slaviske samling i kælderen

I dag rummer Finlands Nationalbiblioteks slaviske afdeling den største samling af russisk litteratur fra 1800-tallet i verden udenfor Rusland på grund af den historiske beslutning i 1820.[4]

Desuden rummer biblioteket en manuskriptsamling, specialsamlinger, de nationale samlinger af pligtafleverede materialer og den nationale samling af lydoptagelser med en omfattende musiksamling, herunder noder.[5]

En af specialsamlingerne, Aboica-samlingen, består af værker og manuskripter fra det oprindelige bibliotek, som blev reddet fra branden i Turku i 1827. Den samling er fortsat tilgængelig for forskning.[1][6]

I foråret 2023 blev mindst syv titler stjålet fra den slaviske samling, der er åben for offentligheden og beliggende i bibliotekets nederste kælderetage. Det skete i forbindelse med en stor sag om tyveri af sjældne og værdifulde russiske udgivelser af især forfatterne Gogol og Pusjkin. Udover Finland havde tyvene biblioteker i Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Polen, Schweiz, Estland, Litauen og Letland som mål. Nogle af de stjålne bøger blev solgt på auktioner i Skt. Petersborg og Moskva.[4][7]

Udsnit af rotunden

Biblioteksbygningen

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedbygningen blev tegnet af den tyske arkitekt Carl Ludvig Engel og stod færdig i 1840. Rotunden i seks etager, som blev tegnet af den finske arkitekt Gustaf Nyström, stod færdig i 1906. I 1998 overtog biblioteket Fabiania-bygningen i samme blok, som det var forbundet med via en underjordisk tunnel. Den bygning er også tegnet af Nyström. I 1950'erne blev der udgravet underjordiske samlingsrum nær biblioteksbygningen, som siden er blevet betydeligt udvidet.[2][8][9]

Biblioteket har kontorer i Mikkeli udover Helsinki. I Mikkeli arbejder man med konservering og digital tilgængeliggørelse af kulturarven.[1]

  1. 1 2 3 4 5 1640. Helsingin yliopiston kirjaston vaiheita. Kansalliskirjasto.fi Hentet 13. oktober 2025
  2. 1 2 History. Kansalliskirjasto.fi. Hentet 13. oktober 2025
  3. Helsingin yliopiston uuden kirjastokokonaisuuden nimeksi Helsingin yliopiston kirjasto. Kirjastot.fi. Arkiveret 15. november 2021
  4. 1 2 Kimmo Tuominen (3. maj 2024). Book theft from the National Library of Finland’s Slavonic collection in spring 2023. Kansalliskirjasto.fi. Hentet 13. oktober 2025
  5. Browse Collections. Kansalliskirjasto.fi. Hentet 13. oktober 2025
  6. Aboica. Kansalliskirjasto.fi. Hentet 13. oktober 2025
  7. Philip Oltermann (7. oktober 2025). The Pushkin job: unmasking the thieves behind an international rare books heist. Theguardian.com. Hentet 13. oktober 2025
  8. NYSTRÖM, Gustaf. Biografiskt lexicon för Finland. Blf.fi. Hentet 13. oktober 2025
  9. ENGEL, Carl Ludwig. Biografiskt lexicon för Finland. Blf.fi. Hentet 13. oktober 2025

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

60°10′13″N 24°57′01″Ø / 60.1703011°N 24.9503139°Ø / 60.1703011; 24.9503139