Spring til indhold

Spand (trækdyr)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Firspand)
En plovmand - med tospand.
Trafik på Avenue des Champs-Élysées i 1899.
Bevaret tospandet hesteomnibusStrøget i København.
Hestevogn med femspand.
Hestevogn (midterste) med seksspand med både kusk og spanrider (sidder på en af de forreste heste).
Wells Fargo Express; ekspreshestevogn med firspand.

Spand[1] (historisk spend eller spen) er når et eller flere trækdyr trækker en vogn eller et (mark) redskab (fx plov).[2]

På dansk anvendes forspand og spand i flæng. På tysk er forspand de ekstra trækdyr som sættes foran på stejle strækninger.

Spandkørsel er når fire eller flere trækdyr trækker en vogn.[3]

Beskrivelse med heste

[redigér | rediger kildetekst]

I spandet kaldes de forreste heste forløbere[4], og de heste, der trækker tættest på vognen, stangheste.[5][6] I et hold på seks eller otte kaldes de midterste heste mellemheste eller mellemløbere.[2]

Spand konfigurationer

[redigér | rediger kildetekst]

Ved forspand kan hestene (trækdyrene) placeres på flere forskellige måder:

  • Enspænder, når én hest trækker.[2]
  • tospand, tospænder:
    • Par, biga[7], når to (ligebyrdige) heste trækker ved siden af ​​hinanden.[2]
    • Tandem, hvor to heste trækker i en linje efter hinanden.[8][2]
  • Trespand[2], trespænder:
    • Einhorn, når to heste trækker ved stangen, og den tredje som forløber.[2]
    • Triga, troika[9][2], når tre (ligebyrdige) heste trækker ved siden af ​​hinanden.[10]
    • Randem eller tre tandem, når tre heste trækker i en linje efter hinanden.[8][2]
  • Firspand, firspænder:
    • Firspand, med to stangheste og to heste ved siden af ​​hinanden som forløbere.[2]
    • Kvadriga, romerspand, når fire (ligebyrdige) heste trækker ved siden af ​​hinanden.
  • Femspand, kongespand, kejserspand, postspand, når to heste trækker ved stangen og tre som forløbere.[2]
  • Seksspand
    • Seksspand, med to og to heste foran; forløberen for det forreste par ledes af en jockey, der rider på den venstre hest, spanrideren.[2]
    • Wildgang, med to ved vogn og fire forløbere.[2]
  • Ottespand, med to og to heste foran; forløberen for det forreste par ledes af en jockey, der rider på den venstre hest, spanrideren.[2]
  • À la d'Aumont er et forspand, der ofte bruges, når man kører i en gallakortege med hest og vogn. Vognen mangler en kuskboks, og hestene ledes af jockeyer, der sidder på de venstre heste. Antallet af heste i spandet kan variere. Dette spand blev introduceret af en hertug D'Aumont, senere stavet Daumont.[11]

Et spand = to trækdyr notation

[redigér | rediger kildetekst]

Et spand = to trækdyr notation:[2]

  • Et spand, når to (ligebyrdige) trækdyr trækker ved siden af ​​hinanden.
  • Tospand, når 2 x trækdyr trækker parvis.
  • Trespand, når 3 x trækdyr trækker parvis.