Fjernsyn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fjernsyn i halvtredserne

Fjernsyn (eller tv (også stavet TV), der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder. Det er et ord, der er sammensat af det græske ord tele (der betyder fjern) og det latinske ord vision (der betyder syn).

Fjernsynet er et kasseformet apparat, der kan modtage tv-signaler og lave dem om til bevægelige billeder på en skærm med tilhørende lyd til dets højtalere. Egentlig så svarer lyddelen i et fjernsyn til en radio, men det der adskiller de to ting, er kamera – og billedrøret. Når kamerarøret optager billedet, bliver det opbygget på en gennemsigtig og lysfølsom katode[1]. Her bliver det aflæst af elektroner, der bliver skudt ud fra en elektronkanon. Resultatet overføres til senderen, hvorfra det sendes af sted til modtagerne. Signalerne kan blandt andet opfanges ved hjælp af en antenne, en parabolantenne hvis der er tale om satellit tv, og sidst men ikke mindst kan de, der bor i husstande i byområderne få tv-signalerne fra kabler. Når billedrøret endelig modtager billederne, bliver der skudt elektroner ind på indersiden af billedrørets gennemsigtige front. Billederne opbygges som prikker på vandrete streger, men det sker så hurtigt – 50 gange i sekundet og for de nyere fjernsyn 100 gange i sekundet – at vi mennesker slet ikke kan opfatte det. Det eneste vi ser, er billeder der bevæger sig.

Ud over at der er forskelle ved en sort/hvid udsendelser, så er der også forskelle ved farve-TV landene imellem.

Television[redigér | redigér wikikode]

Television (tv); fjernsyn – er et system til overførsel af billedsekvenser (video) samt lyd trådløst (via tv-sendemaster), via kabel-tv, satellit-tv (via satellit/parabol) og IPTV (via internettet). Rent teknisk er der talrige måder man kan "arrangere" billed- og lydinformation i det signal der transmitteres, blot skal sender og modtager være indrettet efter samme tv-system.

Fjernsynets opfindelse[redigér | redigér wikikode]

I året 1872, mens man undersøgte hvilke materialer, der skulle bruges til det transatlantiske kabel, opdagede den engelsk telegrafarbejder Joseph May, at en selenmodstand ændrede lednings evne. Han opdagede senere, at ændringen opstod, når sollyset ramte ledningen. Vigtigheden af denne opdagelse der viste, at det var muligt at omdanne lys til et elektrisk signal, var dog endnu ikke gået op for dem. Det var den tyske ingeniør Paul Nipkow, som opfandt Nipkow-skiven[2], hvor billeder bliver aflæst gennem en spiral af huller. Denne idé blev senere hen, brugt af John Logie Baird fra Storbritannien og af Charles Francis Jenkins fra Amerika til at bygge verdens første succesfulde fjernsyn. Hvem af de to der opfandt fjernsynet først, kommer an på ens definition. I 1922 sendte Charles Jenkins nemlig et stillbillede af sted via radio bølger, men takket være John Baird kunne man i 1925 se levende billeder af et menneske i fjernsynet[3].

Men Charles Jenkins’ og Logie Bairds anstrengelser ikke mødt med nogen form for respekt. Faktisk blev de begge mødt med latterliggørelse og ligegyldighed til at begynde med. En artikel fra den britiske avis British journal Nature skrev, at fjernsynet var muligt at lave, men at det var spild af tid, fordi man ikke kunne tjene penge på det. Men på trods af dette forsatte deres arbejde, og allerede i 1928 var der startet regelmæssige tv-udsendelser. Ikke mange år efter startede det første fjernsyns boom, og tusindvis af seere havde nu investeret i et fjernsyn eller bygget et primitivt ét selv.

Udvikling af fjernsynet[redigér | redigér wikikode]

Fjernsyn med farver blev det næste store inden for fjernsynsindustrien. I starten af 1900-tallet var der mange der prøvede at opfinde et system hvor fjernsynet kan sende med farver, men teknologien var der ikke til, at man kunne lave det. Først engang i 1954 i Amerika, blev et fjersyn med et farvesystem sat i produktion. Det kostede $1000 og havde et 12 tommer skærm. Det var næsten tre gange så dyrt som et sort/hvid fjernsyn, som kostede omkring $300, og havde en 21 tommer skærm. Først efter en længere periode[4], omkring 1969, ankom fjersynet med farvesystemet i Danmark, hvor danskerne kunne se farve på deres små skærme[5]. Siden den gang til dags dato, har udviklingen af fjernsynet steget markant. Nu er de så videreudviklet, at de nu kan fås i større skærme, bedre højtalere, og vigtigst af alt, så er kvaliteten blevet kniv skarpt! I dag har flere og flere danske familier anskaffet sig væsentlige flere fjernsyn, end for 30 år siden. Derfor er det blevet meget normalt, hvis en husstand har mere end 2 fjernsyn[6].

Efter anden verdenskrig begyndte amerikanerne og canadierne at skifte radioen ud med fjernsynet som deres yndlings underholdnings apparat. Mange millioner familier havde nu råd til at købe fjernsyn, hvilket medførte at en lang række af annoncører, nu begyndte at betale penge til tv-stationerne. Mange lande var blevet hærget eller økonomisk påvirket af anden verdenskrig, og man havde derfor ikke råd til fjernsyn eller lignende apparater. Regeringer var heller ikke meget for at bruge mange penge på underholdning i hjemmet, specielt fordi der lige havde været krig, men også fordi der ikke var mange annoncører, der kunne støtte projektet økonomisk. En af de ting der typisk kan få sat gang i innovation og udvikling, er konkurrence. I USA konkurrerede flere firmaer mod hinanden om at lave det bedste fjernsyn og det bedste system til det.

Derfor var det også klart, at udviklingen foregik meget hurtigt i USA. Da USA havde sluppet forholdsvis billigt fra anden verdenskrig, var folket ikke i nød, som folk i visse dele af Europa for eksempel var. Det har helt klart betydet, at amerikanerne har kunnet fokusere på andre ting heriblandt udvikling af fjernsynet.

Fjernsynets betydning[redigér | redigér wikikode]

Fjernsynet er hovedsageligt blevet brugt til at underholde, informere og uddanne[7] mennesker. Den bragte visuelle nyheder og informationer til en bred samfundsbefolkning uden at man skulle kunne vente, dette skabte nogle store udviklinger indenfor aspekter som propaganda og meningsmanipulation, hvor sublime beskeder blev i stor stil brugt i reklamer[8].

Allerede siden slutning af 60’erne har det været hvermandseje[9], og den har været meget til betydelig i flere samfundsaspekter. Fjernsynet ændrede den måde krig blev opfattet på hos nogle mennesker, i den forstand at den vidste de mere grusomme billeder af krigen som nogle parter helst ville have holdt hemmelige[10]. Michael J. Arlen, forfatter til Living Room War, betegnede Vietnam krigen som den første ”familiestue krig”, da fjernsynet gjorde Vietnam krigen tilgængeligt for den menige borger .


Tv-apparat[redigér | redigér wikikode]

Et tv-apparat (engelsk television set) kaldes også for en fjernsynsmodtager eller kort blot et fjernsyn.

Et tv-apparat er en video-monitor bygget sammen med en tv-tuner. Hertil kommer lyddelen som i en almindelig radioforsats, forforstærker(e) og effektforstærker(e).

Formentlig fra 2013 bliver kanal 61-69 anvendt til 800MHz-bredbånd, hvilket kan give tv-forstyrrelser på udstyr, som ikke er robust overfor 800MHz-bredbånd.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]