Fjernvarme
Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.
Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm, tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20%.[1][2] Tabet kan mindskes, ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.[3][4]
Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse[5] (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul. Spildvarme fra industri,[6] raffinaderier o.lign og geotermi[7] anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på fjernvarmenettet, typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.[8] Også fissionsbaserede atomkraftværker (for eksempel Ågesta og Bilibino) har leveret fjernvarme.
64 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,7 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr. I forbindelse med energikrisen som følge af konflikten i Ukraine i 2022 opstår der et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.
En mellemting mellem fjernvarme og centralvarme (individuel husvarme) er "Termonet", hvor et begrænset antal bygninger varmes fra een kilde, fx via varmepumper,[9] eller hvor en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus.[10][11]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Statistik 2012 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.
- ^ Benchmarking 2014 Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine Dansk Fjernvarme
- ^ "Sommerluk - Sådan gør du". Arkiveret fra originalen 16. januar 2017. Hentet 14. januar 2017.
- ^ "Sommerluk -". 29. november 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 14. januar 2017.
- ^ Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne Oktober 2021
- ^ "Virksomhederne kan levere overskudsvarme til 100.000 husstande - DI". www.danskindustri.dk. 2. maj 2022.
- ^ "thisted-varmeforsyning.dk". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 29. oktober 2014.
- ^ Wittrup, Sanne (10. januar 2017). "Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 14. januar 2017.
- ^ Kjær, Søren (25. september 2020). "Danmark får sin første Termovej". Energy Supply DK. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020.
Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med
- ^ "Lokal fjernvarme på vej til landsby i Høje-Taastrup Kommune". Energy Supply DK. 5. maj 2022.
- ^ Carus, Christian (9. marts 2023). "Uisolerede rør skal sikre fjernvarme til landsby". Energy Supply DK.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Dansk Fjernvarme Arkiveret 1. marts 2015 hos Wayback Machine
- Danish Board of District Heating Arkiveret 22. oktober 2020 hos Wayback Machine
- Hæfte fra Energistyrelsen om fjernvarme Arkiveret 10. marts 2005 hos Wayback Machine
- Statistik om dansk fjernvarme Arkiveret 3. juni 2016 hos Wayback Machine
|