Fløjlsgræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Fløjlsgræs
Holcus lanatus Gestreepte witbol closeup.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Poaceae
Slægt Holcus (Hestegræs)
Art H. lanatus
Videnskabeligt artsnavn
Holcus lanatus
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst. Det er meget almindeligt i Danmark på fugtige enge og ved vejkanter. Planten tåler og trives endda godt med hyppig slåning eller nedbidning

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stænglerne er opstigende eller helt oprette, dunhårede og rødligt eller violet årede ved grunden. Hver stængel har 2-3 knæ. Bladskederne er runde (”oppustede”) og nøgne eller tyndt behårede. Bladene er linjeformede og tilspidsede, flade og tæt dunhårede. Begge bladsider er grågrønne til hvidligt grønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder blomsterne siddende i småaks, der er samlet i toppe, som er meget tætte og hvidlige. Småakset har to blomster: en nedre, som er tvekønnet, og en øvre, der er hanlig. I modsætning til krybende hestegræs har stakken ved modenhed en krogformet spids og er indeholdt i småakset. Frugterne er nødder. Størrelsen af Fløjlsgræs kan angives som 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Rodnettet består af en tæt klump af trævlerødder. [1].

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Fløjlsgræs
L = 5 T = 6 K = 3 F = 6 R = x N = 5

Fløjlsgræs er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og Europa. I Danmark er den især almindelig på mager jord.

På våde enge, som bliver slået regelmæssigt, findes arten i Danmark sammen med bl.a. hjertegræs, vibefedt, europæisk engblomme, blåtop, bredbladet kæruld, butblomstret siv, dyndpadderok, engrottehale, engrævehale, engsvingel, engtroldurt, gul fladbælg, gul frøstjerne, gul star, gåsepotentil, kantet kohvede, katteskæg, kærtidsel, kærtrehage, majgøgeurt, rød kløver, skedestar, trævlekrone og vild hør [1].


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]