Efter solokørsel på de sidste to stigninger, vandt Tadej Pogačar fra UAE Team Emirates suverænt løbet. På andenpladsen kom Mathieu van der Poel, mens Mads Pedersen (Trek-Segafredo) rundede podiet af på tredjepladsen. Det var første gang Pogačar vandt Flandern Rundt og kom på podiet, mens det var fjerde år i træk at van der Poel kom på podiet, efter to sejre og én andenplads. For danske Mads Pedersen var det anden gang efter sin andenplads ved løbet i 2018.[2]
Med en gennemsnitsfart på 44,083 km/t blev Tadej Pogačar den vinder med det hurtigste fart i løbets historie, da han kørte de 273,4 kilometer på seks timer, 12 minutter og syv sekunder. Den tidligere rekord havde Gianluca Bortolami, da han vandt løbet i 2001 med et snit på 43,576 km/t. I 2001 var ruten på 269 km og havde et andet forløb.[3]
Starten foregik på Grote Markt i Brugge og ikke i Antwerpen hvor det siden 2017 var begyndt. Brugge var startby fra 1998 til 2016, og vil i 2023, 2025 og 2027 være det igen, mens Antwerpen har startstregen i 2024 og 2026.[4] Derfor skulle rytterne i 2023 ikke køre de to ikoniske brostensstrækninger Lippenhovestraat og Paddestraat i Zottegem i Østflandern. De havde oftest været løbets to første sektorer med brosten.[5] De sidste 110 km af løbet var næsten identisk med ruten fra det foregående år, hvor der også var mål på Minderbroedersstraat i Oudenaarde. Rytterne skulle op ad 19 stigninger, hvor de blandt andet skulle kører på den berømte Oude Kwaremont tre gange. 11 af stigningerne på ruten var belagt med brosten. Udover stigningerne med brosten indeholdte ruten også seks brostensbelagte sektorer uden stigningsprocenter. I alt skulle der køres på 8,85 km brosten.[6][7]
.svg){kind=small}
Belgien
Tadej Pogačar (UAE Team Emirates)
Mathieu van der Poel (Alpecin-Deceuninck)
Mads Pedersen (Trek-Segafredo)
_pictogram.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Danske ryttere på startlisten[8][9]
