Flatøbogen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin fars hånd, Halvdan Svarte, i en illustration fra Flatøbogen.
En side fra Orkneyinga saga som den ser ud i Flatøbogen.

Flatøbogen (isl. Flateyjarbók) kaldes et stort oldislandsk håndskrift, betegnet GkS 1005 fol. eller Codex Flatöiensis i Det Kongelige Bibliotek indtil det 1971 indgik det i udleveringen af håndskrifter til Island. Det er det største islandske middelalderlige håndskrift.[1]

Indhold og historie[redigér | redigér wikikode]

Dets hovedindhold er sagaerne om Olav Tryggvason, Olav den Hellige, Kong Sverre og Håkon den gamle, samt om Magnus den Gode og Harald Hårderåde.

De to første indeholder ikke alene mindre afsnit, men også hele sagaer som Orkneyinga saga og Færeyinga saga. Sådanne bearbejdelser fjerner sig langt fra de kunstnerisk udformede sagaer, men er ikke desto mindre af stor betydning netop på grund af det materiale der måske ikke eller kun fragmentarisk kendes andetsteds fra.

Endelig findes her de såkaldte Flatø-annaler "fra verdens ophav" til 1394, samt enkelte digte, Ólâfsríma, Hyndluljóð, Nóregskonungatal, der alle kun kendes herfra, samt Geisli ('Strålen'), et religiøst digt om Olav den Hellige.[2],[3]

Ifølge en notits foran i bogen ved man hvornår, for hvem og af hvem den er skrevet. En vistnok rig bonde, Jon Hákonarson, har ladet to navngivne præster skrive og redigere det hele, Jón Þórðarson og Magnús Þórhallsson.[1] Det er hovedsagelig afsluttet før 1380; efter den tid er der enkelte tilføjelser, blandt andet i annalerne.

Håndskriftet blev 1662 bragt til Danmark af Thormod Torfæus som gave til Frederik 3. fra biskop Brynjolf Sveinsson. Tidligere havde det tilhørt en bonde og bogven Jon Finnsson på Flatø i Bredebugten (Flatey i Breidafjord), heraf navnet, men det er sikkert ikke skrevet der, måske i klosteret på Þingeyrar[1], der var Islands ældste kloster, indviet 1133 og ophævet 1551, og hvor sagaskrivningen blomstrede omkring 1200.[4]

Hele håndskriftet er udgivet af nordmanden Carl Richard Unger og islændingen Guðbrandur Vigfússon i tre bind, Kristiania, 1860-68.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Udstilling i anledning af Árni Magnússons 350 års jubilæum − Fra Arnastofnun.is, det islandske Stofnun Árna Magnússonar (Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík)
  2. ^ "Straalen" (Geisli), religiøst digt om Olav den Hellige på dansk i en oversættelse fra 1831 af C.C. Rafn fra Heimskringla.no
  3. ^ "Flateyjarbók" på Heimskringla.no har en indholdsoversigt
  4. ^ Om Þingeyrarklostret i Salmonsens Konversationsleksikon, bind 23, side 346

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.