Flyvemaskine

"Fly" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Fly, se Fly (flertydig).

En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med faste vinger, eller en helikopter der kan "stå stille" i luften. Fastvingefly har en vis minimumshastighed under hvilken de staller. En flyvemaskine er desuden defineret som værende "tungere end luft" i modsætning til for eksempel en varmluftballon eller et luftskib.

Historie

Uddybende artikel: Luftfartens historie

Den 17. december 1903 gennemførte brødrene Wright (Wilbur og Orville Wright) historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine med større massefylde end den omgivende luft (i modsætning til f.eks. balloner og luftskibe). Forinden havde andre pionerer, bl.a. Otto Lilienthal, eksperimenteret med svæveflyvning, og det var ved systematiske studier af deres resultater, at Wright-brødrenes Flyer blev en succes.^[1]

Jacob Ellehammer påbegyndte i 1905 en række forsøg med en motordreven flyvemaskine på øen Lindholm (i Smålandsfarvandet). Allerede den 12. september 1906 lykkedes det ham at hæve sig fra jorden med sin flyvemaskine, der var bygget som todækker (biplan). Ellehammer kan derfor anses for at være den første, der i Europa fløj med en motordreven flyvemaskine. Rekorden er dog ikke anerkendt, fordi hans fly var tøjret til en pæl, så den ikke fløj frit, men i en cirkel.

Æren for den første motorflyvning i Europa tilskrives derfor brasilianeren Alberto Santos-Dumont, der d. 23. oktober 1906 fløj flyet 14-bis 60 m foran et inviteret publikum udenfor Paris. Santos-Dumont var startet som luftskibspioner, og afprøvede i juli flyet ophængt under luftskibet "Nummer 14", deraf navnet 14-bis ((fransk): "14 B").

De første ca. tyve år havde flyvemaskiner oftest to eller flere sæt vinger (biplaner eller triplaner – til den sidste kategori hører bl.a. den navnkundige "Røde Baron", Baron von Richthofens ildrøde Fokker Dr.I), men under 1. verdenskrig gennemgik teknologien alligevel en rivende udvikling med hensyn til aerodynamik og lette, men ydedygtige motorer. Flaps og bevægelige vingeforkanter á la Handley-Page fremkom i 1930erne.^[2]

2. verdenskrig pressede flyvningens udvikling yderligere frem: Udviklingen af store bombefly lærte flyfabrikkerne at "bygge stort", og sammen med jetmotoren havde fabrikanterne redskaberne til at skabe de store passager-jetfly som blev grundlaget for 1960'ernes eksplosive vækst i den civile luftfart.

Flyvemaskiner fungerer kun i en atmosfære af tilstrækkelig tæthed, og rumfærgen må siges at have udvidet flyvemaskinens praktiske anvendelsesområde ud til denne grænse for Jordens atmosfæres vedkommende.^{[bør uddybes]} Der foreligger i øvrigt planer om at anvende et ubemandet fly med en computer "ved pinden" i Mars' atmosfære med henblik på at studere store områder af planetens overflade.^{[kilde mangler]}

I 1903 fløj den første motordrevne flyvemaskine 50 m (Wright Flyer), i 1976 fløj det hidtil hurtigste jetfly 3.530 km/t (Lockheed SR-71) og i 1986 fløj en flyvemaskine for første gang Jorden rundt uden mellemlandinger eller lufttankning (Rutan Voyager).

Flyindustri

I Danmark findes flere forskellige firmaer, som sælger flyreservedele til luftfartsindustrien. Her kan nævnes Satair, som er den største danske virksomhed indenfor branchen, mens Leki Aviation A/S på trods af få år i branchen følger lige efter. Flyindustrien går også under det kortere og engelskinspirerede navn Aviation.

Højderekorder for fly

4. oktober 2004 når det private raketfly SpaceShipOne højden 114,6 km. Piloten var Brian Binnie.
22. august 1963 når NASAs raketfly X-15 højden 108,0 km (354.300 feet). Piloten var Joseph A. Walker.

Flytyper

Amfibiefly
Cykelfly
Gyroplan – blanding af helikopter og flyvemaskine.
Jetfly
- Scramjetfly, Scramjet
Militærfly
Passagerfly
Propelfly
Sportsfly
Raketfly
Skycar
Svævefly
Ultralet
Vandflyver
Veteranfly

Andre typer

Referencer

^ "Telegram from Orville Wright in Kitty Hawk, North Carolina, to His Father Announcing Four Successful Flights, 1903 December 17". World Digital Library. 1903-12-17. Hentet 2013-07-21.
^ Prytz, L. "Teknikken i luftfartens tjeneste" side 18-20 Ingeniøren, 2 Maj 1936. Tilgået: 28 December 2014.

Eksterne henvisninger

[WDL-1] "Telegram from Orville Wright in Kitty Hawk, North Carolina, to His Father Announcing Four Successful Flights, 1903 December 17". World Digital Library. 1903-12-17. Hentet 2013-07-21.

[ing1936-2] Prytz, L. "Teknikken i luftfartens tjeneste" side 18-20 Ingeniøren, 2 Maj 1936. Tilgået: 28 December 2014.

[1]

[2]