Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet
1. juni 2022
Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?
Resultater
Stemmer %
Yes check.svg Ja 1.848.242 66,87 %
X mark.svg Nej 915.717 33,13 %
Gyldige stemmer 2.763.959 98,62 %
Ugyldige eller blanke stemmer 38.558 1,38 %
Total antal stemmer 2.802.517 100,00%
Registrerede vælgere/valgdeltagelse 4.260.944 65,77 %
Resultater efter afstemningsområde
Folkeafstemning 2022 - Afstemningsområder.svg
Ja
     50–55 %     55–60 %     60–65 %     70–75 %     75–80 %     > 80%
Nej
     50–55 %     55–60 %     60–65 %

Folkeafstemningen om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold blev afholdt den 1. juni 2022.[1] Resultatet blev, at 66,9 % af vælgerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 33,1 % stemte nej. Afstemningen afspejlede dermed den hidtil største forskel på ja- og nej-stemmer ved en dansk EU-folkeafstemning.[2] Stemmeprocenten var på 65,8 %, hvilket var det hidtil næstlaveste ved en folkeafstemning om EU. Kun i 2014 ved folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol var valgdeltagelsen endnu lavere. [3]

Afstemningen blev annonceret som en del af en forsvarspolitisk aftale den 6. marts 2022 mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og det Konservative Folkeparti.[4] Afstemningen omhandlede, hvorvidt Danmark fortsat skulle opretholde det forsvarsforbehold, der indgik som et af de fire EU-forbehold, der blev etableret som del af det Nationale Kompromis i 1992. Forsvarsforbeholdet adskildte sig fra de reelt to andre forbehold ved at være et forbehold fra et mellemstatsligt sammarbejde, hvorimod rets- og euroforbeholdet er overstatslige samarbejder.

Spørgsmålet på stemmesedlen var "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"[5] Hvis der stemtes nej, forblev forbeholdet som hidtil. Hvis der stemtes ja, ophævedes forsvarsforbeholdet.[6]

Forsvarsforbeholdet betød, at Danmark som hovedregel ikke deltog i de dele af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfatter forsvarsområdet. Danmark deltog således ikke i EU’s militære operationer, var ikke med til at finansiere dem, og stillede heller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder, ligesom Danmark ikke havde stemmeret i forsvarspolitiske sager i Ministerrådet.[7]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Ved en folkeafstemning i 1992 stemte et flertal af de danske vælgere nej til den såkaldte Maastricht-traktat, som var en nylig indgået traktat mellem de daværende EF-lande, der omdannede Det Europæiske Fællesskab EF til den Europæiske Union (EU). Efter det danske nej formulerede et bredt flertal af Folketingets partier Det Nationale Kompromis, hvis væsentlige indhold var, at Danmark på fire områder tog forbehold overfor Maastricht-traktatens indhold, nemlig med hensyn til

Med Edinburgh-aftalen i december 1992 vedtog EU's stats- og regeringschefer en særordning om Danmarks tilknytning til EU, der bekræftede de fire danske undtagelser. Ved en ny dansk folkeafstemning i maj 1993 sagde et vælgerflertal derpå ja til Maastricht-traktaten inklusive Edinburgh-aftalens forbehold.[8][9]

Forsvarsforbeholdet undtog Danmark fra at deltage i EU's militære operationer og øvrige militære samarbejde, ligesom Danmark ikke medfinansierede operationerne.[8][9] Forbeholdet blev efter indførelsen indskrevet som en særlig protokol i den efterfølgende EU-traktat fra 1997 kaldet Amsterdamtraktaten.[8] Ifølge en opgørelse fra Folketingets EU-oplysning har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet mindst 31 gange fra indførelsen i 1993 frem til 2022. 14 af disse aktiveringer drejede sig om militære operationer eller missioner.[10]

Udskrivning af folkeafstemningen[redigér | rediger kildetekst]

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 indgik den socialdemokratiske regering den 6. marts en forsvarsaftale med partierne Venstre, SF, Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti, som parterne navngav "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Udover enighed om, at Danmarks forsvarsudgifter permanent burde forøges til et niveau på 2 % af BNP inden udgangen af 2033, annoncerede aftalen afholdelse af en folkeafstemning den 1. juni 2022 om at ophæve Danmarks forsvarsforbehold.[9][4]

Den 10. maj 2022 blev lovgrundlaget for afholdelse af folkeafstemningen endeligt vedtaget af Folketinget.[11]

Det var tredje gang, at et af forbeholdene fra det Nationale Kompromis fra 1992 blev sat til folkeafstemning. I 2000 var der en folkeafstemning om at indføre euro i Danmark og dermed ophæve forbeholdet overfor den fælles valuta, og i 2015 blev der afholdt en folkeafstemning om at ophæve retsforbeholdet. Begge folkeafstemninger endte med en forkastelse af forslagene.[9]

Formulering af spørgsmål på stemmesedlen[redigér | rediger kildetekst]

Den konkrete formulering af spørgsmålet på stemmesedlen, som vælgerne skulle tage stilling til, blev genstand for en del debat, inden lovforslaget om folkeafstemningen blev vedtaget. Da lovforslaget blev fremlagt 30. marts 2022, lød forslaget til ordlyden på stemmesedlen: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?"[12] Denne formulering mødte imidlertid kritik fra både nej-partier[13] og fra flere forskere. Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach mente, at spørgsmålet kunne misforstås, og at det ikke var tydeligt, hvad vælgerne skulle tage stilling til, mens professor i dansk ved Københavns Universitet Tanya Karoli Christensen udtalte, at spørgsmålet var delvist vildledende, og at det var svært at afgøre, hvad spørgsmålet dækkede over.[14] 7. april ændrede regeringen formuleringen ved at tilføje ordene "(...) ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"[15][16][17]

Anbefalinger[redigér | rediger kildetekst]

Herunder er en oversigt over, hvilke partier, organisationer og medier der anbefalede at stemme hvad til folkeafstemningen.

Anbefaler at afskaffe forsvarsforbeholdet[redigér | rediger kildetekst]

Partier
Andre organisationer
Medier

Anbefaler at bevare forsvarsforbeholdet[redigér | rediger kildetekst]

Partier
Andre organisationer
Medier

Vil ikke give særlig anbefaling til vælgerne[redigér | rediger kildetekst]

  • Frie Grønne Logo Peach.png Frie Grønne – stemmer ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, men kommer ikke som parti med anbefaling til, hvad vælgerne skal stemme.[38]

Meningsmålinger[redigér | rediger kildetekst]

En række forskellige meningsmålingsinstitutter spurgte jævnligt siden udskrivningen af folkeafstemningen et udsnit af befolkningen, hvad de ville stemme med hensyn til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ordlyden af de konkrete spørgsmål afviger lidt fra institut til institut, og de bruger forskellige statistiske metoder til at omregne svarene fra deltagerne til et repræsentativt billede af befolkningen.[39][40]

Udgivelsesdatoer Analyseinstitut Størrelse Ja Nej Uafklaret Favør
27. maj 2022 Kantar Public/Berlingske 2048 57 % 28 % 13,7 % 29 %
20. maj 2022 Epinion/DR 42 % 28 % 22 % 14 %
17. maj 2022 Kantar Public/Berlingske 1.004 42,0 % 26 % 28 % 16 %
15. maj 2022 Wilke/Jyllands-Posten ca. 1.000 41,0 % 35,1 % 23,8 % 5,9 %
9. maj 2022 Epinion/DR 38 % 27 % 28 % 11 %
7. maj 2022 Voxmeter/Ritzau 40,3% 35,5 % 24,2 % 4,8 %
28. april 2022 Epinion/DR 39 % 26 % 29 % 13 %
11. april 2022 Voxmeter/Ritzau 1.007 38,8 % 32,4 % 28,8 % 6,4 %
8. april 2022 Epinion/DR 2.102 36 % 27 % 33 % 9 %
7. april 2022 Voxmeter/Ritzau 1.007 39,2 % 35,8 % 25 % 3,4 %
29. marts 2022 Voxmeter/Ritzau ca. 1.000 40,3 % 35,4 % 24,3 % 4,9 %
21. marts 2022 Voxmeter/Ritzau 1.003 38 % 31 % 31 % 7 %
18. marts 2022 Epinion/DR 1.020 38 % 23 % 32 % 15 %
17. marts 2022 Wilke/Jyllands-Posten 1.000 42 % 30 % 28 % 12 %
12. marts 2022 Voxmeter/Ritzau 1.509 44 % 29 % 27 % 15 %
8. marts 2022 Megafon/TV 2 1.054 55 % 23 % 22 % 22 %

Exitpolls[redigér | rediger kildetekst]

To meningsmålingsinstitutter foretog exitpolls for DR og TV 2 på valgdagen. Exitpollsene blev offentliggjort klokken 20.

Dato Analyseinstitut Størrelse Ja Nej Favør
1. juni 2022 Megafon/TV 2 7.000 67,4 % 32,6 % 34,8 %
1. juni 2022 Epinion/DR 2.812 69,1 % 30,9 % 38,2 %

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

Resultat[41]
Valg Stemmer %
Ja 1.848.242 66,87
Nej 915.717 33,13
Gyldige stemmer 2.763.959 98,62
Blanke stemmer 32.739 1,17
Ugyldige stemmer 5.819 0,21
Totale stemmer 2.802.517 100,00
Registrerede vælgere og valgdeltagelse 4.260.944 65,77

Resultater efter storkreds[redigér | rediger kildetekst]

Afstemningsresultat efter opstillings- og storkredse til folketingsvalg: Ja:      55–60 %      60–65 %      65–70 %      70–75 %      75–80 %      80+ %
Storkredse Ja Nej
(stemmer) (procent) (stemmer) (procent)
København[42] 235.847 69,4 % 104.221 30,6 %
Københavns Omegn[43] 160.852 68,1 % 75.490 31,9 %
Nordsjælland[44] 172.177 71,8 % 67.611 28,2 %
Bornholm[45] 12.827 62,9 % 7.552 37,1 %
Sjælland[46] 265.947 64,0 % 149.567 36,0 %
Fyn[47] 165.365 67,3 % 80.211 32,7 %
Sydjylland[48] 214.790 63,2 % 124.833 36,8 %
Østjylland[49] 274.182 69,5 % 120.265 30,5 %
Vestjylland[50] 168.770 66,3 % 85.772 33,7 %
Nordjylland[51] 177.485 63,9 % 100.195 36,1 %


Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Fauerholdt, Casper; Redder, Hans (6. marts 2022). "Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni". TV2. Hentet 6. marts 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold. Artikel på berlingske.dk 1. juni 2022 kl. 21.47.
  3. ^ Stemmerne er talt op: Forsvarsforbeholdet bliver afskaffet. Nyhed på dr.dk 1. juni 2022 kl. 23.07.
  4. ^ a b Statsministeriet; Forsvarsministeriet (6. marts 2022). "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" (PDF). Regeringen.dk. Hentet 2. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Skabelon - Stemmeseddel" (PDF). Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 21. maj 2022.
  6. ^ Schuldt, Laura Kongsmark (7. marts 2022). "Hvad betyder det, om det bliver et ja eller et nej til forsvarsforbeholdet?". TV 2 Lorry. Hentet 2. juni 2022.
  7. ^ "De danske forbehold". Folketingets EU-Oplysning. 11. juni 2019. Hentet 21. maj 2022.
  8. ^ a b c Nedergaard, Peter (12. maj 2022). "forsvarsforbeholdet". Den Store Danske. Hentet 21. maj 2022.
  9. ^ "Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet?". Folketingets EU-Oplysning. 20. april 2022. Hentet 22. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ^ Udenrigsministeriet (10. maj 2022). "Folketinget vedtager lovgrundlaget for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022" (Pressemeddelelse). Via Ritzau. Hentet 2. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ Ritzau (30. marts 2022). "Sådan vil stemmesedlen se ud til afstemning om forsvarsforbehold". Berlingske. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 30. marts 2022.
  12. ^ Dansk Folkeparti (11. april 2022). "Morten & Asger Aamund taler om EU, NATO og Forsvarsforbehold". YouTube. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  13. ^ Klærke, Karen; Prakash, Thomas (1. april 2022). "Professorer: Stemmeseddel er vildledende og bør ændres til det her". DR. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 1. april 2022.
  14. ^ "Regeringen ændrer formulering på omstridt EU-stemmesedde". Berlingske. Ritzau. 7. april 2022. Hentet 2. juni 2022.
  15. ^ Klejsgaard Friis, Anne (7. april 2022). "Ordlyden på stemmesedlen om forsvarsforbeholdet ændres". TV 2. Hentet 8. april 2022.
  16. ^ Møller Munksgaard, Marie (7. april 2022). "Efter kritik: Stemmeseddel om forsvarsforbeholdet ændres". Altinget. Hentet 2. juni 2022.
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m Byskov Svendsen, Anders (7. marts 2022). "Kun tre vil bevare det: Dét mener partierne om forsvarsforbeholdet". DR. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 1. juni 2022.
  18. ^ Ebbe Sidenius; Emil Østedgaard Nielsen; Erik Thomsen; Kristoffer W. Hamborg; Maj Petersenk; Jesper Beenfeldt Nielsen (28. maj 2022). "Stem ja 1. juni og styrk vores forsvar". Fyens Stiftstidende. Hentet 1. juni 2022.
  19. ^ Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Opslag på Facebook.
  20. ^ "Dansk Erhverv bakker op om at styrke dansk forsvar". Dansk Erhverv. Hentet 1. juni 2022.
  21. ^ "DI mener: forsvarsforbehold". Dansk Industri. Hentet 16. maj 2022.
  22. ^ "Derfor anbefaler Dansk Metal et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet". Dansk Metal. Hentet 1. juni 2022.
  23. ^ "Danske Rederier vil af med forsvarsforbeholdet". Danske Rederier. 19. marts 2022. Hentet 1. juni 2022.
  24. ^ "Væk med forsvarsforbeholdet - den brændende platform er der". Europabevægelsen. 3. marts 2022. Hentet 1. juni 2022.
  25. ^ "Afskaf forsvarsforbeholdet!". Europæisk Ungdom Danmark. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 1. juni 2022.
  26. ^ "FH anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet". Fagbevægelsens Hovedorganisation. 23. marts 2022. Hentet 1. juni 2022.
  27. ^ Lidegaard, Martin; Lindegaard, Laurits; Dyekjær, Mirjam (8. marts 2022). "Forsvarsforbeholdet skal sendes på pension". Jyllands-Posten. Hentet 1. juni 2022.
  28. ^ Ladegaard, Maria; Ungdom, Venstres (4. maj 2022). "Afskaf forsvarsforbeholdet og styrk vores rolle i verden". Berlingske. Hentet 1. juni 2022.
  29. ^ a b c d e Goos, Sebastian (8. marts 2022). "Kun én landsdækkende avis vil ikke af med forsvarsforbeholdet". Journalisten. Hentet 9. april 2022.
  30. ^ "Forsvar forbeholdet". Folkebevægelsen mod EU. 12. maj 2022. Hentet 1. juni 2022.
  31. ^ a b c d Vigilius, Christian; Weische, Tobias; Larsen, Malte; Fendinge, Simon (4. maj 2022). "Unge borgerlige i fælles nej-opråb: I bedste fald skal danskerne betale endnu flere penge til EU, og i værste fald vil det splitte NATO". Berlingske. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  32. ^ "Årsstrategi 2022-23". Rød-Grøn Ungdom. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 1. juni 2022.
  33. ^ https://www.facebook.com/100064456158651/posts/374671788024690/
  34. ^ "Nej til oprustning – bevar forsvarsforbeholdet". Arbejderen. 20. april 2022. Hentet 1. juni 2022.
  35. ^ Andersson, Mikkel (1. maj 2022). "Derfor skal du stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet". Kontrast. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 10. maj 2022.
  36. ^ Brix, Knud (2. maj 2022). "Nej, nej og atter nej". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 1. juni 2022.
  37. ^ "Vi stemmer JA – Hvad stemmer du?". Frie Grønne. 11. maj 2022. Arkiveret fra originalen 12. maj 2022. Hentet 1. juni 2022.
  38. ^ "Forsvarsforbeholdet (2022)". politologi.dk. Hentet 16. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  39. ^ Rytgaard, Nikolaj; Hjøllund, Michael (15. maj 2022). "Valgkampen spidser til: Ny meningsmåling viser, hvad danskerne mener om forsvarsforbeholdet". Jyllands-Posten. Hentet 2. juni 2022.
  40. ^ "FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 4. juni 2022.
  41. ^ "RESULTATER - KØBENHAVNS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  42. ^ "RESULTATER - KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  43. ^ "RESULTATER - NORDSJÆLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  44. ^ "RESULTATER - BORNHOLMS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  45. ^ "RESULTATER - SJÆLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  46. ^ "RESULTATER - FYNS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  47. ^ "RESULTATER - SYDJYLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  48. ^ "RESULTATER - ØSTJYLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  49. ^ "RESULTATER - VESTJYLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  50. ^ "RESULTATER - NORDJYLLANDS STORKREDS". Danmarks Statistik. 3. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]