Folkedans

Folkedans er et generelt begreb for de danse, som i forskellige lande traditionelt bliver udført ved sociale sammenkomster af mennesker uden formel eller professionel uddannelse. Folkedans blev oprindelig lært uformelt, hvor folk var samlet, ved at en ny dans blev observeret og derefter forsøgt selv.

I moderne tid kan folkedans som en del anden dans blive koreograferet og udført på en scene. Sædvanligvis bliver begrebet folkedans benyttet for de danse, som har deres oprindelse i et lands kulturelle historie. For andre kulturer uden for Europa benyttes ofte begrebet etnisk dans eller traditionel dans om det samme. Folkedans er et begreb, som benyttes for at beskrive en række danse, som deler følgende fællestræk:

Folkedans er knyttet til folkemusik

Folkedans blev oprindelig danset op til 1800-tallet eller tidligere
Folkedans er knyttet til ceremonier eller leg som del af et kulturelt fællesskab.
Folkedansens udførelse er domineret af tradition
Folkedans blev danset af almindelige mennesker, uafhængigt af hvad aristokratiet foretrak at danse.
Folkedans var oprindelig ikke knyttet til regler om, hvordan dansen skulle udføres, og ingen havde oprindeligt en definition på, hvad folkedans var eller skulle udføres.

I de skandinaviske lande har begrebet gammeldans vundet indpas som betegnelse for en ubrudt forlængelse af en folkelig dansetradition. Den fungerer i modsætning til folkedansen uden nedskreven koreografi og formaliserede ritualer.

Mens folkedans i Danmark som regel dyrkes i regi af folkedanserforeninger og tidligere også idrætsforeninger, er dette sjældent tilfældet med gammeldans.

Danse

Når man er med i dansesammenhænge, kan man støde på følgende danse:

Kvadrille danse

Kreds danse

Række danse

Øvrige danse

I mange af dansene kan man ved at lytte til musikken, høre sig frem til hvad man skal gøre i den pågældende dans. De mange folkedanse der findes kan underdeeles på mange forskellige måder alt efter for eksempel hvordan man stiller op i dem, hvilke trin dansen har, hvor legestue-egnede de er osv. Legestue forbindes tit med noget med små børn, men det er også et begreb der bliver brugt i forbindelse med noget folkedans. Ved en legestue er det lige så meget publikum der er med op at danse. Og ved et dansestævne er der ingen konkurrence som for eksempel ved et ridestævne. Man kan gå til folkedans, hvor man så er medlem af en lokal forening. Som medlem kommer man en gang om ugen og betaler et fast beløb hvert år for at være med. Man lærer så nogle nye danse, får rørt sig på en alternativ måde til noget rytmisk og anderledes musik. Når man går til folkedans skal man kun have dragt på ved opvisninger og lignende, ikke ved den ugentlige træning. De forskellige melodier har mindre dele som kaldes repriser. Hvis man begynder til folkedans fra man er barn af kan man støde på små søde sangelege. Heriblandt kendes Gedebukken og Frøerne. En anden dans der i lige så høj grand som de to tidligere nævnte sangelege er Dommerdansen.

Inden for folkedansens univers kan man støde på mindre udtryk der beskriver hvordan man skal sætte fødderne, hvordan man danser rundt og hvordan man skal holde.

Egen danser(egen)
Fremmed danser(fremmed)

Trin

Fatninger

Måder at stå på (opstillinger)

Øvrige dansetermer

Se også

Gammeldans

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Folkedans
Folkedans på nettet (http://come.to/folkdance) – Skandinaviens første folkedanse-webside. Har i dag en stor samling af artikler, information og links til dansk / skandinavisk folkedans
Landsforeningen Danske Folkedansere
Informationen om dansk/nordisk folkedans
Folkelig dans Artikel på Dansk Folkemindesamling site www.dagligliv.dk