Folkeetymologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Folkeetymologi betegner en uvidenskabelig og fejlagtig etymologi, der er blevet en del af folkesproget.

Folkeetymologien giver sig ofte udtryk i en omdannelse af ordet. Fx universitetundervisitet (nu vist kun spøgende). Undertiden bliver omdannelsen en fast del af sproget: fx latin arcuballista > fransk arbalestetysk Armbrust, dansk armbrøst. Dansk ømfindtlig kommer af ty. empfindlich, idet forstavelsen emp- er opfattet som om den betød "øm", som i "ømskindet". Købmagergade i København er folkeetymologisk omdannet af Kødmangergade ("kødhandler-" eller "slagtergade"), som var blevet uforståeligt. På samme måde er Skovbogade i det indre København en forvanskning af Skobodgade – her havde skomagerne tidligere deres boder. [1] En å i Oslo hedder Makrellbekken, selv om der aldrig har været makrel der, fordi det oprindelige navn Markskilbekken (= bækken, der udgjorde skel/grænse mellem markerne) ikke længere gav mening.

"Her hjælper ingen kære mor", er en folkeetymologi for "her hjælper intet kæremål" (appel til højere retsinstans). Det bliver yderligere forvansket i journalisters og uøvede sprogbrugeres mund til "her er ingen kære mor".

Velocipede blev i folkemunde hurtigt til Væltepeter, fordi cyklen med det meget store forhjul krævede en øvet cyklist, for ikke at vælte.

Den fraflyttede bebyggelse Makkaur i Nordnorge har på et dansk kort fra 1838 fået navnet Madkurv [2]aur betyder grus, ligesom ør i Øresund, men det forstod folk ikke.

Udtrykket "endsige" (= langt mindre: "han kan ikke engelsk, endsige russisk") har sin baggrund i folkeetymologi. På norrønt betød enn siđr "endnu mindre". Siđr var altså komparativ. På ældre dansk blev det til æn sider, [3] og efterhånden fejlagtigt opfattet, som om sider var udsagnsordet "at sige". [4]

Andre gange fører folkeetymologien til en semantisk omfortolkning som i føljeton, der opfattes som en afledning af følge, bliver brugt om en fortsat serie i en avis eller på tv, selv om det franske ord feuilleton (blad) betegner en kronik eller en kultursektion. At nedstirre (opfattet som "at se ned på") er mere almindeligt end det korrekte nidstirre (RO). Der er ugler i mosen er nok snarere brugt for at undgå tabuordet ulve som i ulve i mosen, end det er brugt, efter ulven var udryddet i Danmark i 1809. I planteverdenen er folkeetymologiske omdannelser som agermåne (af Agrimonia) og løvstikke (af Levisticum) – som engelsk folkeetymologi har gjort til lovestick. Medlemmerne af politikorpset i London (oprettet i 1829) fik hurtigt tilnavnet bobbier efter korpsets grundlægger Robert, og coppers fordi de copped (= fangede) kriminelle, genspejlet i amerikansk cop for "politimænd", men også tilnavnet Jenny Darbies, der er en forvanskning af det franske gendarmes (bevæbnede mænd, politisoldater). [5]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  1. R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 14), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7
  2. E.B.Eriksen: Nordnorske posthistoriske blad (s.73), Fahlcrantz' boktryckeri, Stockholm 1945
  3. endsige — Ordbog — Den Danske Ordbog — ordnet.dk
  4. Finn-Erik Vinje: Ut med språket (s. 81), forlaget Schibsted, Oslo 2005, ISBN 82-516-2161-5
  5. Kate Summerscale: Mr Whichers mistanker (s. 45-6), forlaget Gyldendal, Oslo 2009 , ISBN 978-82-05-38930-4
  • Kristoffer Nyrop, pseudonym, Sprogets vilde Skud: Populære Småbemærkninger om misforståede Ord i daglig Tale, Kbh., 1882.
  • G.V.Th. Borries, Patientsprog: Sproglige Mærkværdigheder fra Lægernes og Apotekernes Verden, Kbh., 1947.