Folkefest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blicher taler på Himmelbjerget, malet af Valdemar Neiiendam. Blichermuseet på Herningsholm, Herning Museum.

Folkefester og folkemøder er brede folkelige begivenheder med et demokratisk ideal. Folkemøderne har traditionelt et nationalpatriotisk eller politisk fokus, men kan også være fester hvor underholdningen er i højsædet. Oftest rummer de begge elementer. Traditionen med folkefester blev indledt af Steen Steensen Blicher, da han tog initiativ til Himmelbjergfesten i 1839. Blicher havde som ambition en blanding af en patriotisk sammenkomst og "gymnastiske væddelege" fra oldtidens Hellas. Himmelbjergsfesten blev gentaget med voksende tilslutning de kommende år, og initiativet blev fulgt op af lignende fester rundt om i landet. Mod århundredskiftet var tilslutningen til folkefesterne dog noget vigende, og kun møder, hvor grænsespørgsmålet var et bærende tema, kunne mobilisere større menneskemængder.

Efter systemskiftet i 1901 fik mange folkefester karakter af grundlovsfester, hvilket igen gav møderne vind i sejlene, og dermed blev grunden lagt til en tradition, som siden har holdt sig. Af nyere folkefester kan desuden nævnes RebildfestenUSA's uafhængighedsdag samt i dette århundrede folkemødet på Bornholm samt Mosbjerg Folkefest.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

De første større danske folkefester fandt sted på privat initiativ. Steen Steensen Blicher krediteres som initiativtageren, da han lancerede Himmelbjergfesten i 1839. Han blev muligvis inspireret af et mindre møde på Himmelbjerget i 1838, hvor syv-otte studenter mødtes og førte samtaler på bjerget og senere Rye Kro. Før studenterne skiltes, aftalte de at gentage begivenheden næste år.[1]

Blicher blev muligvis også inspireret af de samtidige tyske folkemøder, heriblandt den store Hambacherfest beskrevet i Kjøbenhavnsposten 1836.[2]

De rådgivende provinsialstænderforsamlinger blev indført 28. maj 1831, og den umiddelbart vigtigste konsekvens var etableringen af en politisk institution inden for rammerne af det enevældige system, hvilket legitimerede politisk aktivitet fra borgernes side.[3] Årsdagen for indførelsen af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger blev fejret ved folkemøder, hvor også Blicher deltog. Disse fester var dog i 1830'erne endnu ikke brede folkelige begivenheder som Hambacherfesten, Himmelbjergfesten og deres efterfølgere.[4]

Himmelbjergfesten[redigér | redigér wikikode]

Blichers ambition for den første Himmelbjergfest i 1839 var en blanding mellem antikkens Hellas ”gymnastiske Væddelege”, en kulturel festival med digtoplæsning, malerkunst og visesang, og en patriotisk dansk sammenkomst.[2] Festen havde 5-600 deltagere og startede ved solopgang. Man sang Blichers ”Danmark! Fostermoder kjære” to gange, og herefter solgte bondedigteren Peder Jensen[hvem?] tre viser formedels fire skilling. Slagteren i Gammel Rye havde slagtet nogle kyllinger og lavet rullepølser, men bortset fra det var der ingen udskænkning på bjerget. Folk havde madkurve med som de delte. Efter frokost spillede de ti regimentsmusikere fra Horsens op til sommerbal på bjerget.[1] Hen på eftermiddagen holdt Blicher en lang tale, hvor han argumenterede for, at årsdagen for Stænderforsamlingernes indførelse fremover skulle festligholdes på Himmelbjerget, og bad til at folkefesten i fremtiden måtte udvikle sig til en nordisk, mellemfolkelig begivenhed.[5]

I talen sagde Blicher også: "Vi ere alle Nordmænd" – en slet skjult henvisning til Norges demokratiske grundlov fra 1814, og den eneste kontroversielle udtalelse på mødet.[6] Censuren lagde en dæmper på de politiske holdninger, der kunne komme til udtryk på Himmelbjerget og ved andre folkefester på denne tid. I referaterne kan man se at kongen blev ofret stor opmærksomhed, og at talerne konstant betonede deres loyalitet mod regenten og staten. At gøre andet kunne være risikabelt, både personligt og for folkefestens fremtid, hvilket nedenstående eksempel fra Sjælland viser.[7]

Himmelbjergfesten voksede i årene der fulgte. Festernes praktiske udformning kom på mange måder til at ligne de folkefester vi kender i dag, med mad- og drikkevaresalg fra telte og pavilloner, musik, dans, forlystelser og fuldskab.[8]

Blichers politiske standpunkter udviklede sig i 1940’erne i national, endog nationalistisk retning, og han involverede sig i grænsespørgsmålet og medvirkede til etableringen af Skamlingsbanken som talerør for den sønderjyske bevægelse og dens kamp for Slesvigs indlemmelse i kongeriget.[9]

Udbredelse 1840-1908[redigér | redigér wikikode]

Fra 1840-1850 blev der afholdt folkefester adskillige steder i landet, og Blicher var involveret i det meste, som medarrangør eller inspirationskilde. Blicher foreslog blandt andet folkefester i Bovbjerg vest for Lemvig og i Bulbjerg nord for Thisted.[10] Bulbjergfesten blev afholdt tre gange fra 1840 til 1842. De to første fester blev arrangeret af nordjyske præster med ”folkelig opvækkelse” som formål. Det opbyggende element kom hurtigt til at stå i skyggen af dansen og underholdningen, og i referatet fra Bulbjergfestens tredje og sidste år nævnes præsterne slet ikke: ”… man maa beklage, at ej flere fulgte den almindelig skete Opfordring til at staa frem som Talere, thi en Folkefest uden slig aandelig Nydelse taber derved det interessanteste og gaar saa let tilbage til at blive kuns et – Bal.”[11]

De danske folkefester var præget af lokale forhold, men delte et folkeligt, nationalt tema. Fra ca. 1850 og frem til den første fest på Jenle i 1908 var det dog kun sprog- og grænsespørgsmålet i Sønderjylland og Slesvig-Holsten, der kunne mobilisere folk til regelmæssige, årlige folkemøder.

Folkefester på Sjælland[redigér | redigér wikikode]

Der fandt to store folkefester sted på Sjælland den 28. maj 1841: Én på Vejrhøj nær Fårevejle Kirkeby øst for Holbæk, den anden i Egebæksvang ved Espergærde syd for Helsingør.

I Egebæksvang fejrede man indførelsen af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger. Festen var et landligt modstykke til en lignende fest i Skydebanen i Helsingør. Mens der i Helsingør kun var 80 deltagere, trak festen i Egebæksvang 5-6.000 deltagere og havde ligesom festerne på Vejrhøj og Himmelbjerget et folkeligt præg med ”forfriskningssteder", fyrværkeri og en dansesalon, hvor festen fortsatte til kl. 5 om morgenen.[12] I de følgende år afholdtes nye folkefester på Egebæksvang, der ligesom Himmelbjergfesterne blev præget af den fremspirende skandinavisme. Festerne tiltrak gæster fra både København og Sverige. Blandt talerne ved festen i 1841 var H. N. Clausen. Nye fester fulgte i 1843 og 1845, og ved sidstnævnte talte Blicher, Orla Lehmann, Carl Ploug og D. G. Monrad.[13] 1845 blev kulminationen for folkefesterne på Egebæksvang med 10.000 gæster. I 1847 blev festen afholdt den 28. maj, men året efter brød Treårskrigen ud, og da festerne blev genoptaget i 1852, var det som grundlovsfester.[14] Senere afholdtes der både fester i anledning af grundlovens indførelse og med velgørende formål, såsom opførelsen af Snekkersten havn i 1872,[15], reparation af Espergærde havn efter en kraftig storm[16] og etableringen af Egebæksvang kirke.[17]

Festerne på Vejrhøj var inspireret af Himmelbjergfesten og arrangeret af N.F.S. Grundtvigs gode ven, præsten Gunni Busck.[18] Festerne kom fra starten i modvind, da Adelersborg Gods, hvortil Vejrhøj hørte, nedlagde forbud mod festen. Der blev dog givet grønt lys til sidst, og 2-4.000 bønder holdt majfest på højen den 28. maj 1841 og igen i 1842. I 1843 forbød herremanden atter festerne, og da Gunni Busck blev forflyttet som præst til Brøndbyvester nær København, tog de lokale bønder over og søgte et nyt sted at mødes. Dette kom til at foregå på Ulkestrup Mark og officielt for at markære ophævelsen af stavnsbåndet. Ifølge datidens presse tiltrak festen 6-10.000 gæster.[19] Der blev holdt mange taler og luftet kontroversielle holdninger om folkets rettigheder, og mødet vakte opsigt. Kammerråd Drewsen gjorde sig til talsmand for, at "Hvermand kunde blive Herre paa sin Lod, at der blev lige Skat paa lige Jord, og at det var alles Pligt at forsvare Fædrelandet, naar Fare truede, at den riges og fornemmes Søn burde staa Arm til Arm med den fattiges og ringes".[20]

Den 8. november 1845 udstedte regeringen Bondecirkulæret, der reelt forbød folkemøderne på landet. Man kunne dog søge om tilladelse, hvilket Holbæk Amts bønder da også gjorde. De fik den 27. februar 1846 afslag på at holde en ny folkefest. Regeringen besluttede i maj 1846 at ophæve Bondecirkulæret, men først sidst i juni 1846 opnåede bønderne tilladelse til at holde en ny fest på Ulkestrup Mark, der blev en stor begivenhed med 5-6.000 gæster. Talerne blev overvåget af herredsfoged Lynge, der ikke ville risikere en ny politisk skandale. Ved festen blev der sendt hilsner til de danske i Nordslesvig og løfter om støtte til deres kamp for nationalitet og modersmål.[21]

Skamlingsbanken[redigér | redigér wikikode]

I 1836 var tysk rets- og forvaltningssprog i hele Sønderjylland fra Kolding Fjord og ned til Ejderen. Dette forsøgte en række fremtrædende sønderjyder at lave om på, heriblandt Nis Lorenzen, Christian Flor, Laurids Skau, Hans Nissen, Peter Christian Koch og Peter Hiort Lorenzen. De ønskede det danske sprog ligestillet over for det tyske, og den 26. maj 1838 afleverede sønderjyderne en petition til Stænderforsamlingen med 1.500 underskrifter.[22] Den 14/5/1840 udstedte Kong Christian 8. ”Sprogreskriptet”, der gjorde dansk til rets- og øvrighedssprog ned til grænsen.[23]

Skamlingsbanken 18. maj 1843

Hovedmændene bag de første møder på Skamlingsbanken var identiske med petitionens bagmænd. De var i kontakt med Blicher, Peter Hiort Lorenzen deltog i Himmelbjergfesten 1841, mens Peter Christian Koch sad i Himmelbjergkomiteen.[24] Ved Sommerstedfesten 21. februar 1843 blev forsamlingen underrettet om, at nogle mænd på egnen havde købt 7 hektar land på Skamlingsbankens højeste punk, for her den 14. maj hvert år at fejre ”Sprogreskriptets” udstedelse.[25]

Det første folkemøde på Skamlingsbanken blev afholdt 18. maj 1843 og skulle de næste 100 år blive et talerør for sønderjyderne i deres kamp for rettigheder og tilhørssted. Folkemødernes nationalistiske tema havde stor tiltrækningskraft, og liberale politikere opdagede her et effektivt, om end ustyrligt redskab til at mobilisere befolkningen.[26]

De danske møder på Skamlingsbanken fik hurtig tysk konkurrence med folkemøder i Aabenraa i 1843[27] og på Knivsbjerg, et højdedrag mellem Haderslev og Aabenraa, der i 1893 blev indrettet som mødested for tysksindede sønderjyder.[28]

Skamlingsbankeselskabets ejerskab af festpladsen og deres i øvrigt gode organisation og dedikerede bestyrelse gav organisationen en sammenhængskraft og stabilitet, der sikrede folkemødernes beståen trods krige og skiftende politiske vinde.[29]

Folkefesternes anden bølge, 1908-1940[redigér | redigér wikikode]

Efter systemskiftet i 1901, hvor det endelig blev anerkendt at landets regering skulle udgå af Folketingets flertal, manifesterede de folkelige bevægelser sig blandt andet i en række nye folkefester.[30] Hohøjmødet, som egentlig var Blichers opfindelse tilbage i 1846, genopstod i 1912,[31] mens Dynæsmødet blev egenhændigt drevet frem af digteren Johan Skjoldborg fra 1910-1914, hvor festen i 1913 var den bedst besøgte med op mod 20.000 gæster.[32] I samme periode afholdt Jeppe Aakjær de første Jenlefester, mens dansk-amerikaneren Max Henius etablerede Rebildfesten. Det første danske årsmøde i Sydslesvig efter genforeningen blev holdt i september 1921 på Blæsbjerg i Flensborg [33]. De dansk-sydslesvigske møder samlede i 1920erne cirka 5-6.000 deltagere [33].

Jenlefesten[redigér | redigér wikikode]

Den første fest på Jenle, Jeppe Aakjærs fædrene gård på halvøen Salling nord for Skive, blev passende arrangeret til ære for Aakjærs forældre den 12. juli 1908. De følgende år blev festerne afholdt med skiftende temaer, heriblandt om kvindesagen i 1908, men den underlæggende strømning var social og havde fokus på bøndernes stilling i samfundet. Festernes skiftende talere reflekterede denne tendens og inkluderede fremtrædende Socialdemokrater såsom H. P. Hansen (1910, 1912), K. M. Klausen (1913) og Thorvald Stauning (1917).[34]

Operasangeren Johannes Fønns, der optrådte ved flere af Jenlefesterne, beskrev i sin tidstypiske og underholdende bog Danske Folkefester fra 1941, hvordan hans sang ved festen i 1912 blev forstyrret af de mere lavkulturelle forlystelser, som siden Himmelbjergfesten har været et fast indslag ved de danske folkefester: ”Ejeren af Gyngen var en meget stor Mand i Nordjylland, der ejede alle de Gynger, som var i Gang paa ethvert Marked og ved enhver Folkefest mellem Aarhus og Skagen, og han havde i den Anledning faaet det historiske Navn ”Gøngehøvdingen” heftet paa sig. Denne stormægtige Mand tænkte ikke paa at holde sig den Ordre efterrettelig, som Festkomiteen og Aakjær forinden havde givet ham, at Karruseller og Gynger ikke maatte gaa under Talerne og Sangene. Til Straf for Gøngehøvdingens Løftebrud blev han selv og alle hans roterende, gyngende og larmende Apparater sidenhen forvist fra Jenle-Festerne.”[35]

Jeppe Aakjær afholdt Jenlefester fra 1910 til 1929, med undtagelse af 1919 og 1927-1928, som blev aflyst på grund af sygdom. Jenlefesterne stoppede i 1930 med Jeppe Aakjærs død, men blev genoptaget i 1980, da Aakjærselskabet blev oprettet.[36]

Rebildfesten[redigér | redigér wikikode]

Forløberen for Rebildfesten blev afholdt i forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Max Henius (1859-1935) ønskede at skabe et fast, årligt samlingspunkt for dansk-amerikanere, og købte i 1910 140 tønder hede-areal (Rebild Bakker), som skulle danne ramme for festen. Pengene kom fra donationer fra dansk-amerikanere, og planen var at forære arealet til den danske stat som nationalpark, mod at man kunne benytte parken til at afholde fester på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli. Den første Rebildfest fandt sted 5. august 1912 og var allerede planlagt, da Frederik 8. døde den 14. maj 1912, så det er en myte, at datoen skyldtes hofsorgen efter kongens død.

Ved den første fest mødte 10-15.000 mennesker op, blandt andet for at hylde den nye konge, Christian 10.[37]

Med undtagelse af årene under Første og Anden Verdenskrig har Rebildfesten været afholdt hvert år siden 1914. Festerne nyder stor opbakning i lokalområdet og har gennem alle årene været velbesøgt med helt op til 50.000 gæster i 1948.[38]

Folkefester i 21. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Folkemødet på Bornholm[redigér | redigér wikikode]

Siden 2011 har der været afholdt folkemøde på Bornholm i Allinge i juni måned.

Mosbjerg Folkefest[redigér | redigér wikikode]

Der holdes et årligt folkemøde, Mosbjerg Folkefest, ved Mossø ved Skanderborg.

Danske folkefester 1839-1942[redigér | redigér wikikode]

DATO NAVN TEMA ARRANGØR GÆSTER MAX
1838-06-20 Bellevue, Kbh. 50-året for stavnsbåndets ophævelse Privat 150 [7]
1839-08-01 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt St. St. Blicher 600[39]
1840-07-01 Bulbjærgfesten Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” ”Directionen” 300[40]
1840-08-01 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt St. St. Blicher 500[39]
1841-05-28 Vejrhøj Royalt, nationalt, bondesagen Gunni Busck 4.000[41]
1841-05-28 Helsingør Skydebane Nationalt - 80[42]
1841-05-28 Egebæksvang Nationalt, "Folkelig opvækkelse" 28. Maj Selskabet 6.000[42]
1841-07-09 Bulbjærgfesten Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” "Directionen" 300[40]
1841-08-02 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt St. St. Blicher 4.000[39]
1842-05-28 Vejrhøj Nationalt, bondesagen Gunni Busck -[43]
1842-05-28 Egebæksvang Nationalt 28. Maj Selskabet 2.000[44]
1842-08-03 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt Himmelbjerg-Selskabet 2.000[45]
1842-08-12 Bulbjærgfesten Nationalt, kommunalt - 500[40]
1843-05-18 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 6.000[46]
1843-05-28 Egebæksvang Nationalt, Nordisk 28. Maj Selskabet -[44]
1843-06-13 Aabenraa Dansk-tysk enhed - 4.000[47]
1843-07-12 Mønsterhøj, Åbenrå Slesvig-Holstensk - -[48]
1843-08-16 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt Himmelbjerg-Selskabet 3.000[49]
1844-05-28 Egebæksvang Nationalt - 4.000.[50]
1844-07-04 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 10.000[51]
1843-07-12 Slesvig, Sangerfest Slesvig-Holstensk - 14.000[52]
1844-08-01 Himmelbjergfesten Nordisk, nationalt Himmelbjerg-Selskabet 7.000[53]
1845-05-28 Egebæksvang Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” 28. Maj Selskabet 10.000[54]
1845-06-18 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 9.000[55]
1845-06-24 Tivoli, Kbh. Skandinavismen - 15.000[56]
1845-06-30 Ulkestrup Mark Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” Caspar Jørgensen 6-8000[57]
1845-08-00 Skanderborg Royalt, Kong Frederik 6.'s mindesmærke Kong Christian 8. -[58]
1846-05-28 Egebæksvang Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” 28. Maj Selskabet -[59]
1846-08-03 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 7.000[60]
1846-09-18 Hohøjmøde Aflyst, nationalt St. St. Blicher -[61]
1847-05-28 Egebæksvang Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” 28. Maj Selskabet 2.000[62]
1847-06-28 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 10.000[63]
1847-07-16 Ulkestrup Mark Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” Caspar Jørgensen 6.000[64]
1849-07-10 Ulkestrup Mark Nationalt, ”Folkelig opvækkelse” Caspar Jørgensen 3.000[65]
1851-07-25 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 4.000[66]
1852-06-05 Egebæksvang Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse” 5. Juni Selskabet 2.000[67]
1852-07-16 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 7.000[68]
1853-06-05 Egebæksvang Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse” 5. Juni Selskabet 2.000[67]
1853-06-05 Skamlingsbanken Grundlovsdag, dansk sprog i S-Holsten Skamlingsbankeselskabet -[68]
1854-06-05 Eremitagen, Jægersborg Dyrehave Grundlovsdag, royalt Frederik 7. -[69]
1854-06-05 Egebæksvang Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse” 5. Juni Selskabet 2.000[70]
1855-06-05 Egebæksvang Grundlovsdag, ”Folkelig opvækkelse” 5. Juni Selskabet 2.000[70]
1856-07-06 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål, socialt Skamlingsbankeselskabet -[68]
1859-06-30 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 4.000[71]
1872-06-23 Egebæksvang Indsamling af penge til Snekkersten havn Komiteen -[72]
1873-00-00 Egebæksvang Indsamling af penge til Snekkersten havn Komiteen -[72]
1884-07-04 Skamlingsbanken Nationalt, nordisk Skamlingsbankeselskabet 1.500[73]
1887-07-27 Egebæksvang Indsamling af penge til kirkebyggeri Komiteen -[74]
1888-11-15 Skamlingsbanken Royalt, nationalt Skamlingsbankeselskabet -[75]
1891-07-21 Egebæksvang Indsamling af penge til kirkebyggeri Komiteen -[76]
1892-05-26 Skamlingsbanken Royalt, nationalt Skamlingsbankeselskabet -[77]
1893-05-18 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 7.000[78]
1894-07-04 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 5.000[79]
1895-08-04 Knivsbjerg Tysk folkefest Festforening 1.000[80]
1898-09-02 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 50[81]
1897-06-20 Knivsbjerg Tysk folkefest Festforening -[82]
1899-06-30 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 600[83]
1901-08-04 Knivsbjerg Tysk folkefest Festforening -[84]
1902-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, socialt, internationalt Skamlingsbankeselskabet 6.000[85]
1903-06-24 Skamlingsbanken Dansk sprog i S-Holsten, nationalt Skamlingsbankeselskabet 6.000[86]
1904-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, socialt, internationalt Skamlingsbankeselskabet 3.000[87]
1905-06-24 Skamlingsbanken Kristent, nordisk Skamlingsbankeselskabet -[87]
1905-08-05 Krabbesholm-stævnet Dansk-amerikansk, højskolen Dansk-Amerikansk Selskab 100[88]
1906-06-04 Skamlingsbanken Nordisk Skamlingsbankeselskabet 12.000[89]
1906-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, internationalt Skamlingsbankeselskabet -[90]
1907-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, internationalt Skamlingsbankeselskabet -[90]
1908-06-24 Skamlingsbanken Kirkeligt, internationalt Skamlingsbankeselskabet -[91]
1908-07-12 Jenlefest Socialistisk Jeppe Aakjær 3.000[92]
1908-07-26 Jenlefest Kvindesagen Jeppe Aarkjær 200[93]
1909-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, Kristent Skamlingsbankeselskabet -[91]
1909-07-00 Landsudstilling Aarhus Nationalt - -[88]
1909-07-04 Landsudstilling Aarhus Dansk-amerikansk - -[88]
1910-06-24 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet -[94]
1910-07-03 Dynæsmøde Nationalt, socialistisk Johan Skjoldborg 500[95]
1910-07-10 Jenlefest Socialistisk Jeppe Aakjær 4.000[96]
1911-06-24 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet -[97]
1911-07-02 Skamlingsbanken Ungdom, dansk sprog i S-Holsten Skamlingsbankeselskabet 7.000[98]
1911-07-02 Dynæsmøde Nationalt, socialistisk Johan Skjoldborg 500[99]
1911-07-23 Jenlefest Socialistisk Jeppe Aakjær 3.000[100]
1912-06-24 Skamlingsbanken Ungdom, nationalt Skamlingsbankeselskabet -[101]
1912-07-14 Jenlefest Socialistisk, Kristent Jeppe Aakjær 5.000[102]
1912-07-14 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 2.000[103]
1912-07-07 Dynæsmøde Nationalt, socialistisk. Johan Skjoldborg 1.000[104]
1912-08-05 Rebildfest Dansk-amerikansk, højskolen, Kristent Rebild-komitéen 15.000[105]
1912-07-07 Hohøjmøde Nordisk, St. St. Blicher Neerup, Sachs, Borresen -[106]
1913-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, ungdom Skamlingsbankeselskabet -[107]
1913-07-06 Dynæsmøde Nationalt, socialistisk Johan Skjoldborg 20.000[108]
1913-07-20 Jenlefest Religionsfrihed, ungdom Jeppe Aakjær 4.000[109]
1913-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen 5000[110]
1914-05-10 Skamlingsbanken Nationalt, forsvar Skamlingsbankeselskabet 3.000[111]
1914-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, genforening Skamlingsbankeselskabet -[112]
1914-07-05 Jenlefest Socialistisk, nationalt Jeppe Aakjær 4.000[113]
1914-07-05 Dynæsmøde Nationalt, socialistisk Johan Skjoldborg? 1.000[114]
1914-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen 3500[115]
1914-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk, kristent, højskole Rebild-komiteen 10.000[116]
1915-08-01 Jenlefest Fred Jeppe Aakjær 300[117]
1915-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk, kristent, højskole Rebild-komiteen 10.000[116]
1916-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen -[118]
1917-07-08 Jenlefest Nationalt, fred Jeppe Aakjær 4.000[119]
1917-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[115]
1918-07-14 Jenlefest Demokrati, socialistisk Jeppe Aakjær 5.000[120]
1919-07-06 Hohøjmøde Nationalt, St. St. Blicher Hohøjkomiteen 10.000[121]
1919-07-27 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 7.000[122]
1919-07-13 Skamlingsbanken Sang Skamlingsbankeselskabet 15.000[123]
1920-07-11 Dybbøl Nationalt, grænsespørgsmål - 150.000[95]
1920-08-01 Jenlefest Grænsespørgsmål, nordisk Jeppe Aakjær 8.000[124]
1920-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk, genforening, nationalt Rebild-komiteen. 10.000[125]
1921-06-24 Skamlingsbanken Grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet -[126]>
1921-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild -[127]
1921-07-10 Jenlefest Socialtistisk, nationalt Jeppe Aakjær 5.000[128]
1921-07-21 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 400[129]
1921-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[115]
1922-06-24 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 5.000[130]
1922-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 5.000[127]
1922-07-09 Jenlefest Antimilitarisme Jeppe Aakjær 2.000[131]
1922-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[115]
1923-06-24 Skamlingsbanken Grænsespørgsmål, nationalt Skamlingsbankeselskabet -[130]
1923-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 8.000[127]
1923-07-08 Jenlefest Nationalt Jeppe Aakjær 2.244[132]
1923-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[115]
1924-06-22 Skamlingsbanken Nationalt, historisk Skamlingsbankeselskabet 1.000[130]
1924-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 10.000[127]
1924-07-06 Jenlefest Nationalt, demokrati Jeppe Aakjær -[133]
1924-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[134]
1925-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet -[135]
1925-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 20.000[127]
1925-07-05 Jenlefest Socialtistisk Jeppe Aakjær 5.000[136]
1925-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[134]
1926-06-24 Skamlingsbanken - Skamlingsbankeselskabet 1.000[137]
1926-06-05 Egebæksvang Nationalt, Nordisk - 500[138]
1926-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 35.000[139]
1926-07-25 Jenlefest Nationalt, socialistisk Jeppe Aakjær 2.000[140]
1926-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[134]
1927-06-26 Skamlingsbanken Grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 50[141]
1927-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 25.000[139]
1927-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[134]
1928-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 35.000[139]
1928-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[134]
1929-06-30 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet -[142]
1929-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 20.000[139]
1929-07-14 Jenlefest Nationalt, socialistisk, afrustning Jeppe Aakjær 3.000[143]
1929-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[144]
1930-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 40.000[139]
1930-07-25 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 500[145]
1930-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[144]
1931-05-17 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet -[146]
1931-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen -[139]
1931-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[144]
1932-06-26 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet 700[147]
1932-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen -[148]
1933-06-25 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet -[149]
1933-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen -[148]
1934-06-24 Skamlingsbanken Nationalt, grænsespørgsmål Skamlingsbankeselskabet -[150]
1934-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 40.00[148]
1935-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 10.000[151]
1936-06-28 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet [152]
1936-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 25.000[151]
1937-06-27 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet -[152]
1937-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 30.000[151]
1937-00-00 Hohøjmøde Aflyst, nationalt Hohøjkomiteen -[144]
1938-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 30.000[151]
1938-00-00 Hohøjmøde Nationalt Hohøjkomiteen -[144]
1939-06-18 Skamlingsbanken Nationalt, racespørgsmål Skamlingsbankeselskabet -[153]
1939-07-04 Rebildfest Dansk-amerikansk Rebild-komiteen 10.000<[151]
1941-06-22 Skamlingsbanken Nationalt Skamlingsbankeselskabet 6.000[154]
1942-06-21 Skamlingsbanken Nationalt, frihed Skamlingsbankeselskabet 6.000[155]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Harbo 1999, s. 14-21.
  2. ^ a b Frandsen 1996, s. 115-117.
  3. ^ Bjørn 2003, s.201.
  4. ^ Harbo 1999, s. 15.
  5. ^ Arkiv for Dansk Litteratur – Steen Steensen Blicher – Tekst Hentet 21. december 2011.
  6. ^ Harbo 1999: s. 18.
  7. ^ a b Bjørn 2003, s.223.
  8. ^ Harbo 1999: s. 50-65.
  9. ^ Frandsen 1996, s. 112-115.
  10. ^ Harbo 1999, s. 67.
  11. ^ Hald 1926
  12. ^ Gøbel 1986, s. 22.
  13. ^ Gøbel 1986, s. 24; Topsøe-Jensen 1974, s. 194.
  14. ^ Gøbel 1986, s. 24.
  15. ^ Gøbel 1986, s. 27.
  16. ^ Gøbel 1986, s. 28.
  17. ^ Gøbel 1986, s. 34.; Helsingør Avis, 26. juli 1891.
  18. ^ Antonsen, s. 182
  19. ^ Antonsen, s. 183
  20. ^ Antonsen, s. 185
  21. ^ Jensen 1986, s. 5-18
  22. ^ Petersen 1943, s. 9-16.
  23. ^ Petersen 1943, s. 23-25.
  24. ^ Petersen 1943, s. 30.
  25. ^ Petersen 1943, s. 50.
  26. ^ Frandsen 1996, s. 280-287.
  27. ^ Harbo 1999, s. 71
  28. ^ Peters 1994, s. 59-102.
  29. ^ Petersen 1943.
  30. ^ Busck 2002, s. 295-300.
  31. ^ Andreasen 1998, s. 25-30.
  32. ^ Clausen 1933: s. 128-138
  33. ^ a b Sydslesvigsk Forening: Årtiers Årsmøder
  34. ^ Schmidt 1989, s. 3-21.
  35. ^ Fønss 1941, s. 4-5.
  36. ^ www.jenle.dk Hentet 2. januar 2012.
  37. ^ Qvisttorff 1987, s. 33-63.
  38. ^ Qvisttorff 1987, s. 121.
  39. ^ a b c Harbo 1999, s. 133.
  40. ^ a b c Hald 1926.
  41. ^ Jensen 1925, s. 5-7; Antonsen 1946, s. 182
  42. ^ a b Gøbel 1986 s. 22
  43. ^ Jensen 1925, s. 7
  44. ^ a b Gøbel 1986 s. 22-23
  45. ^ Harbo 1999, s. 134.
  46. ^ Petersen 1943, s. 52-71.
  47. ^ Harbo 1999, s. 71.
  48. ^ Bjørn 2003, s. 267.
  49. ^ Harbo 1999, s. 134-135.
  50. ^ Frandsen 1996, side 285.
  51. ^ Petersen 1943, s. 72-107.
  52. ^ Bjørn 2003, s. 268-269.
  53. ^ Harbo 1999, s. 135-136.
  54. ^ Gøbel 1986, s. 24
  55. ^ Petersen 1943, s. 122, 108-113.
  56. ^ Bjørn 2003, s.255-256.
  57. ^ Jensen 1925 s. 8-10; Antonsen, s. 182.
  58. ^ Frandsen 1996, s.60.
  59. ^ Gøbel 1986, s. 25
  60. ^ Petersen 1943, s. 112-113.
  61. ^ Andreasen 1998, s. 25-26.
  62. ^ Gøbel 1986, s. 25.
  63. ^ Petersen 1943, s. 115.
  64. ^ Jensen 1925 s. 16-18.
  65. ^ Jensen 1925 s. 18-22.
  66. ^ Petersen 1943, s. 115-116.
  67. ^ a b Gøbel 1986, s. 25-26.
  68. ^ a b c Petersen 1943, s. 116.
  69. ^ Hvidt 2004, s. 73.
  70. ^ a b Gøbel 1986, s. 25-26
  71. ^ Petersen 1943, s. 116-117.
  72. ^ a b Gøbel 1986, s. 27-28; Topsøe-Jensen, s. 198
  73. ^ Petersen 1943, s. 150-157.
  74. ^ Gøbel 1986, s. 34-35
  75. ^ Petersen 1943, s. 157-158.
  76. ^ Gøbel 1986, s. 34-35; Helsingør Avis, 26. juli 1891
  77. ^ Petersen 1943, s. 158-159.
  78. ^ Petersen 1943, s. 158.
  79. ^ Petersen 1943, s. 166-178.
  80. ^ Peters 1994, s. 59-63.
  81. ^ Petersen 1943, s. 179-180.
  82. ^ Peters 1994, s. 65.
  83. ^ Petersen 1943, s. 180-183.
  84. ^ Peters 1994, s. 69.
  85. ^ Petersen 1943, s. 183-186.
  86. ^ Petersen 1943, s. 186-192.
  87. ^ a b Petersen 1943, s. 192.
  88. ^ a b c Quistorff 1987, s. 31.
  89. ^ Petersen 1943, s. 192-199.
  90. ^ a b Petersen 1943, s. 199.
  91. ^ a b Petersen 1943, s. 200.
  92. ^ Schmidt 1989, s. 3-6.
  93. ^ Schmidt 1989, s. 6-7.
  94. ^ Petersen 1943, s. 200-201.
  95. ^ a b Clausen 1933, s. 114.
  96. ^ Schmidt 1989, s. 7-8.
  97. ^ Petersen 1943, s. 201.
  98. ^ Petersen 1943, s. 201-203.
  99. ^ Clausen 1933, s. 128-129.
  100. ^ Schmidt 1989, s. 8-9.
  101. ^ Petersen 1943, s. 202-203.
  102. ^ Schmidt 1989, s. 9-11.
  103. ^ Petersen 1943, s. 203-205.
  104. ^ Fønss 1941, s. 16-17; Clausen 1933, s. 130.
  105. ^ Petersen 1943, s. 19; Quistorff 1987, s. 62-63; Holmes 1962, s. 10.
  106. ^ Andreasen 1998, s. 29-30.
  107. ^ Petersen 1943, s. 205-206.
  108. ^ Clausen 1933, s. 130-137.
  109. ^ Schmidt 1989, s. 11.
  110. ^ Andreasen 1998, s. 20-31.
  111. ^ Petersen 1943, s. 206-210.
  112. ^ Petersen 1943, s. 210-211.
  113. ^ Fønss 1941, s. 11-12; Schmidt 1989, s. 11-12.
  114. ^ Clausen 1933, s. 137-138.
  115. ^ a b c d e Andreasen 1998, s. 32.
  116. ^ a b Quistorff 1987, s. 85, 138; Holmes 1962, s. 10.
  117. ^ Schmidt 1989, s. 12.
  118. ^ Quistorff 1987, s. 87, 138; Holmes 1962, s. 10.
  119. ^ Schmidt 1989, s. 12-13.
  120. ^ Schmidt 1989, s. 14-15.
  121. ^ Andreasen 1998, s. 32, 35-37.
  122. ^ Petersen 1943, s. 211-213
  123. ^ Petersen 1943, s. 211.
  124. ^ Schmidt 1989, s. 15-16.
  125. ^ Quistorff 1987, s. 89, 138; Holmes 1962, s. 10.
  126. ^ Petersen 1943, s. 214.
  127. ^ a b c d e Quistorff 1987, s. 138; Holmes 1962, s. 10.
  128. ^ Schmidt 1989, s. 16.
  129. ^ Petersen 1943, s. 215-218.
  130. ^ a b c Petersen 1943, s. 218.
  131. ^ Schmidt 1989, s. 17-18.
  132. ^ Schmidt 1989, s. 18.
  133. ^ Schmidt 1989, s. 19.
  134. ^ a b c d e Andreasen 1998, s. 33.
  135. ^ Petersen 1943, s. 219-220.
  136. ^ Schmidt 1989, s. 19-20.
  137. ^ Petersen 1943, s. 220.
  138. ^ Gøbel 1986, s. 26.
  139. ^ a b c d e f Quistorff 1987, s. 138; Holmes 1962, s. 12.
  140. ^ Schmidt 1989, s. 20.
  141. ^ Petersen 1943, s. 220-221.
  142. ^ Petersen 1943, s. 221.
  143. ^ Schmidt 1989, s. 21.
  144. ^ a b c d e Andreasen 1998, s. 34.
  145. ^ Petersen 1943, s. 222-223.
  146. ^ Petersen 1943, s. 223-225.
  147. ^ Petersen 1943, s. 225-227.
  148. ^ a b c Quistorff 1987, s. 139; Holmes 1962, s. 12.
  149. ^ Petersen 1943, s. 227.
  150. ^ Petersen 1943, s. 228-236.
  151. ^ a b c d e Quistorff 1987, s. 139; Holmes 1962, s. 14.
  152. ^ a b Petersen 1943, s. 237-239.
  153. ^ Petersen 1943, s. 239-240.
  154. ^ Petersen 1943, s. 240-241.
  155. ^ Petersen 1943, s. 241-242.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Vagn Andreasen: Alstrup Krat og Hohøj – Danmarks største gravhøj; Damsgaard Tryk, Mariager 1998
  • Claus Bjørn: "Bind 10: Fra reaktion til grundlov." (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie). København 2003
  • Jens Clausen: Dynæs – Ridderborg og digterbolig; Aage Hansens Boghandel, Silkeborg 1933
  • Steen Bo Frandsen: Opdagelsen af Jylland – Den regionale dimension i Danmarkshistorien 1814-64 Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 1996
  • Johannes Fønss: Folkefester i Danmark : Minderuner Chr. Erichsens Forlag, København 1941
  • Erik Gøbel jr.: "Egebæksvang" (Kenno Pedersen (red.): Helsingør Kommunes Museer 1987; Helsingør 1988; ISSN 0108-0393)
  • P. L. Hald: "Bulbjærgfesterne" (fra Historisk Årbog for Thisted Amt 1926, s. 204-208); Thisted 1926
  • Erik Harbo: Himmelbjergfesternes historie; Blicher-Selskabet, Viborg 1999
  • Hilda Holmes, Ed.: American Independence Day Celebrations Rebild Denmark 1912 – 4. july – 1962; Rebild National Park Board, Aalborg 1962
  • Kristian Hvidt: "Bind 11: Det folkelige gennembrud." (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie). København 2004
  • Niels Kayser Nielsen: Bonde stat og hjem. Nordisk demokrati og nationalisme – fra pietismen til 2. verdenskrig. Aarhus Universitetsforlag 2009
  • Olaf Peters: "Weihnachten, Ostern und Knivsbergfest – 100 Jahre "Deutsches Volksfest" af dem Knivsberg." (fra Der Knivsberg – 100 Jahre deutsche Versammlungsstätte in Nordschleswig, Jürgen Ostwald, Ed., s. 59-102). Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens & Co., Heide 1994
  • Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943; H. Hagerup's Forlag, København 1943
  • Helge V. Qvistorff: En Rebild Saga; Rebild National Park Society, Skørping 1987
  • August F. Schmidt: Jenlefesterne i Åkjærs tid; Forlaget Thise, Roslev 1989
  • Torben Topsøe-Jensen: Fem mil langs Øresund. Træk af Strandvejens historie; 2. udgave; Gyldendal, København 1974; ISBN 87-00-72421-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]