Folketingsmedlemmer valgt i 2015
| Danmarks 69. Folketing | |
|---|---|
|
← 2011 2019 → | |
 Mandatfordeling i folketingssalen. | |
| Folketingsvalget 2015 (18. juni 2015) – 5. juni 2019 | |
| Statsminister |
.svg){kind=small} Lars Løkke Rasmussen |
| Regering |
Løkke Rasmussen II (2015 - 2016)  Løkke Rasmussen III (2016 - 2019) |
| Folketingets Præsidium | |
| Folketingets formand |
 Pia Kjærsgaard |
| 1. næstformand |
.svg){kind=small} Helle Thorning-Schmidt (2015 - 2016) Henrik Dam Kristensen (2016 - 2019) |
| 2. næstformand |
Kristian Pihl Lorentzen |
| 3. næstformand |
.svg){kind=small} Stine Brix (2015 - 2016) Christian Juhl (2016 - 2019) |
| 4. næstformand |
Mette Bock (2015 - 2016) Leif Mikkelsen (2016 - 2019) |
Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015 valgtes 179 medlemmer af Folketinget til kongeriget Danmarks niogtredsindstyvende Folketing. Heraf er 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to på Grønland.
I alt 13 partier, heraf 4 nordatlantiske, opnåede repræsentation på valgdagen. Det er det første folketing hvor at Alternativet har været valgt til parlamentet. I løbet af denne folketingsperiode udmeldte Aleqa Hammond sig af Siumut, som dermed mistede repræsentation i Folketinget, og skiftede til partiet Nunatta Qitornai.
Venstres mandater dannede mindretals- og etpartiregeringen Lars Løkke Rasmussen II, med støtte fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Senere, i samme folketingsperiode, blev regeringen Lars Løkke Rasmussen III etableret - nu med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance som en del af konstellationen.
Notérbare beslutninger truffet af denne folketingsforsamling indebærer det såkaldte paradigmeskifte der bl.a. gør alle flygtninges opholdstilladelser midlertidige[1], tildækningsforbuddet ulovliggjorde brugen af niqab og burka i offentligheden[2], og med smykkeloven kan politiet beslaglægge værdigenstande fra flygtninge.[3] Derudover, er borgerforslag blevet indført, politikernes pensionsalder er blevet ligestillet med resten af befolkningen[4], bøder for hvidvask er ottedoblet[5], peberspray er blevet lovligt i eget hjem[6] og Folketinget besluttede at købe 27 Lockheed Martin F-35 Lightning II-kampfly.
Fordeling af mandater[redigér | redigér wikikode]
Mandaterne blev ved valget fordelt som følger på partierne (Ændringer i mandattal er regnet ud fra fordelingen ved folketingsvalget 2011, og partiskiftene under den forrige folketingsperiode er derfor ikke medregnet, men står som notater):
| Partibogstav | Partinavn | Partileder | Mandater | Kredsmandater | Tillægsmandater | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| A | Socialdemokratiet
|
Helle Thorning-Schmidt[a] | 47 ( 3)[b]
|
43 ( 5)
|
4 ( 2)
| |
| B |  Radikale Venstre
|
Morten Østergaard | 8 ( 9)
|
2 ( 10)
|
6 ( 1)
| |
| C | Det Konservative Folkeparti
|
Søren Pape Poulsen | 6 ( 2)
|
0 ( 3)
|
6 ( 1)
| |
| F |  Socialistisk Folkeparti
|
Pia Olsen Dyhr | 7 ( 9)[c]
|
2 ( 9)
|
5 ( 0)
| |
| I | Liberal Alliance
|
Anders Samuelsen | 13 ( 4)
|
9 ( 4)
|
4 ( 0)
| |
| O | Dansk Folkeparti
|
Kristian Thulesen Dahl | 37 ( 15)
|
33 ( 16)
|
4 ( 1)
| |
| V | Venstre
|
Lars Løkke Rasmussen | 34 ( 13)
|
33 ( 9)
|
1 ( 4)
| |
| Ø | Enhedslisten
|
Johanne Schmidt-Nielsen[d][e] | 14 ( 2)
|
10 ( 3)
|
4 ( 1)
| |
| Å |  Alternativet
|
Uffe Elbæk | 9 ( 9)[f]
|
3 ( 3)
|
6 ( 6)
| |
| Færøerne | ||||||
| C | Javnaðarflokkurin | Aksel V. Johannesen | 1 ( 0)
| |||
| E | Tjóðveldi | Høgni Hoydal | 1 ( 1)
| |||
| Grønland | ||||||
| Inuit Ataqatigiit | Sara Olsvig[g] | 1 ( 0)
| ||||
| Siumut | Kim Kielsen | 1 ( 0)
| ||||
I alt har tre af de på valgdagen repræsenterede partier skiftet ledere i løbet af folketingsperioden.
Valgte folketingsmedlemmer ved valget 18.6.2015[redigér | redigér wikikode]
Folketinget er denne gang bestående af 112 mænd (62,6%) og 67 kvinder (37,4%), hvilket er et fald af kvindelig repræsentation i forhold til 2011.[7]
Gennemsnitsalderen for disse folketingsmedlemmer er 45 år, hvilket er den næstyngste valgte folketingsforsamling nogensinde, kun overgået af forsamlingen fra 2011. 21-årige Tilde Bork fra 1993 er Folketingets yngste medlem denne gang, samt femte yngste folketingsmedlem nogensinde. 72-årige Ulla Sandbæk fra april 1943 er Folketingets ældste medlem, medens Bertel Haarder er det længstsiddende medlem (Næsten 39 år, ved folketingsperiodens afslutning).[7]
Parti- og personskift i perioden 2015-19[redigér | redigér wikikode]
Partiskift[redigér | redigér wikikode]
| Navn | Gammelt parti | Storkreds | Nyt parti |
|---|---|---|---|
| Aleqa Hammond | Grønland | Løsgænger | |
| Aleqa Hammond | Løsgænger | Grønland | |
| Pernille Schnoor | Socialdemokratiet
|
Nordsjælland | Alternativet
|
Varige personskift[redigér | redigér wikikode]
| Stedfortræder | Fødselsår | Parti | Storkreds | Afløst medlem | Dato | Årsag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Troels Ravn | 1961 | Socialdemokratiet
|
Sydjylland | Bjarne Corydon | Januar 2016 | Corydon nedlagde sit mandat. |
| Jakob Engel-Schmidt | 1983 | Venstre
|
Københavns Omegn | Morten Løkkegaard | 29. februar 2016 | Ved ministerrokade blev Venstres MEP Ulla Tørnæs hentet til Regeringen som minister. Ved den lejlighed overtog Morten Løkkegaard Tørnæs' mandat i Europaparlamentet.[8]. |
| Lars Aslan Rasmussen | 1978 | Socialdemokratiet
|
København | Helle Thorning-Schmidt | April 2016 | Mandat nedlagt[9]. |
| Mads Fuglede | 1971 | Venstre
|
Københavns Omegn | Jakob Engel-Schmidt | 1. oktober 2017 | Mandat nedlagt[10]. |
| Martin Geertsen | 1970 | Venstre
|
København | Søren Pind | 2. maj 2018 | Pind nedlagde sit mandat |
| Brigitte Klintskov Jerkel | 1969 | Det Konservative Folkeparti
|
Sjælland | Brian Mikkelsen | 22. juni 2018 | Mikkelsen nedlagde sit mandat. |
| Carsten Kissmeyer | 1953 | Venstre
|
Vestjylland | Esben Lunde Larsen | 17. august 2018 | Larsen nedlagde sit mandat. |
| Julius Graakjær Grantzau | 1983 | Alternativet
|
Østjylland | Josephine Fock | 1. november 2018 | Fock nedlagde sit mandat. |
Midlertidige stedfortrædere[redigér | redigér wikikode]
NB: Listen kan være ufuldstændig.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Thorning-Schmidt gik af som partileder 28.06.2015 og blev erstattet af Mette Frederiksen.
- ^ Da Astrid Krag og Ole Sohn begge skiftede fra SF til socialdemokratiet i den forrige valgperiode, er dette reelt kun en stigning på et mandat.
- ^ SF mistede tre mandater under sidste periode til andre partier. To skiftede til socialdemokratiet og en skiftede til Radikale Venstre. SF havde derfor kun 13 mandater ved udgangen af sidste folketingsperiode, og dette er derfor reelt kun et fald på 6.
- ^ Enhedslisten har officielt kollektiv ledelse, men Johanne Schmidt-Nielsen tegnede partiet udadtil som politisk ordfører.
- ^ Schmidt-Nielsen gik af som politisk ordfører 04.05.2015 og blev erstattet af Pernille Skipper.
- ^ Da Uffe Elbæk allerede i den forrige valgperiode udmeldte sig af Radikale Venstre og stiftede Alternativet, blev partiet gennem ham repræsenteret i Folketinget, og der er derfor reelt set kun en stigning på otte mandater.
- ^ Olsvig gik af som formand 01.12.2018 og blev erstattet af Múte B. Egede.
Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 11. januar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2020. Hentet 11. januar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
- ^ https://politi.dk/ansoeg-om-tilladelse/ansoeg-om-vaabentilladelse/peberspray
- ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 13. januar 2021.
- ^ DR (29. februar 2016). "Løkke præsenterer mini-ministerrokade foran Amalienborg". Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 29. februar 2016.
- ^ DR (13. januar 2016). "Thornings efterfølger: Et stort tab for dansk politik". Arkiveret fra originalen 12. marts 2016. Hentet 29. februar 2016.
- ^ DR (8. september 2017). "Jakob Engel-Schmidt forlader Folketinget". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2018. Hentet 27. januar 2020.
- ^ "Jeppe Bruus (S)". Folketinget. Hentet 17. april 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. juni 2019. Hentet 31. december 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. december 2020. Hentet 22. juni 2020.
- Folketings hjemmeside Arkiveret 28. juni 2015 hos Wayback Machine
- "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Valgte kandidater og stedfortrædere". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 20. juni 2015.
| ||||||||||||||||||||
