Folketingsvalget 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketingsvalget 2022
Kongeriget Danmark
← 2019
medlemmer
1. november 2022
31. oktober (Færøerne)
(Folketingsmedlemmer valgt i 2022)
Næste →

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
Valgdeltagelse 84,1 % (Danmark)[1]

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokratiet Mette Frederiksen 27,5 50 +2
Venstre Jakob Ellemann-Jensen 13,3 23 -20
Moderaterne Lars Løkke Rasmussen 9,3 16 Nyt
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 8,3 15 +1
Danmarksdemokraterne Inger Støjberg 8,1 14 Nyt
Liberal Alliance Alex Vanopslagh 7,9 14 +10
Konservative Søren Pape Poulsen 5,5 10 -2
Enhedslisten Kollektivt lederskab 5,2 9 -4
Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 3,8 7 -9
Nye Borgerlige Pernille Vermund 3,7 6 +2
Alternativet Franciska Rosenkilde 3,3 6 +1
Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt 2,6 5 -11
Frie Grønne Sikandar Siddique 0,9 0 Nyt
Kristendemokraterne Marianne Karlsmose 0,5 0 0
Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 30,2 1 0
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 28,2 1 0
Tjóðveldi Høgni Hoydal 18,1 0 0
Fólkaflokkurin Christian Andreasen 15,5 0 0
Miðflokkurin Jenis av Rana 4,5 0 0
Framsókn Ruth Vang 3,4 0 0
Grønland
Siumut Erik Jensen 37,6 1 0
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 24,6 1 0
Demokraatit Randi V. Evaldsen 18,5 0 0
Naleraq Pele Broberg 12,2 0 0
Atassut Aqqalu Jerimiassen 3,6 0 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister
Danish Prime Minister Frederiksen.jpg Mette Frederiksen
Socialdemokratiet

Folketingsvalget 2022 var det 71. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og blev afholdt den 31. oktober på Færøerne og 1. november i Grønland og Danmark. Alle Folketingets 179 pladser var på valg, heraf 175 i Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Valget blev udskrevet 5. oktober efter en trussel om et mistillidsvotum mod den siddende regering fra dens støtteparti Radikale Venstre på baggrund af Minksagen. Valgdeltagelsen endte på 84,1 % i Danmark, en lille tilbagegang i forhold til 84,6 % ved det forudgående valg i 2019.

Socialdemokratiet blev største parti og vandt 2 mandater. Venstre gik tilbage med 20 mandater og fik dets dårligste valg siden 1988, men vedblev alligevel det største borgerlige parti, mens Det Konservative Folkeparti gik tilbage med 2 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 16 til 5 mandater, partiets laveste vælgertilslutning nogensinde. Radikale Venstre, der havde udløst valget, blev mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater, hvorefter dets partileder, Sofie Carsten Nielsen, trak sig fra posten dagen efter valget.[2] Liberal Alliance blev mere end tredoblet og gik fra 4 til 14 mandater efter at have ført en kampagne i høj grad henvendt yngre vælgere.[3] Nye Borgerlige fik 6 mandater og gik således 2 frem. Socialistisk Folkeparti gik med 15 mandater 1 mandat frem, hvorimod Enhedslisten med 9 mandater tabte 4. Alternativet, der i lang tid op til valget stod i meningsmålingerne til at ryge ud af Folketinget, fik 6 mandater og derved en fremgang siden valget i 2019.

14 partier var opstillet i Danmark. Heraf var 3 nye partier: to af dem, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, kom ind med hhv. 16 og 14 mandater, mens hverken det tredje parti Frie Grønne eller Kristendemokraterne, som tidligere havde været opstillet, kom ind. De to partier under spærregrænsen, foruden stemmer på løsgængere, førte til 50.265 spildte stemmer, en tredjedel af antallet ved forrige valg.[4] Rød blok (Socialdemokratiet og dets hidtidige støttepartier samt Alternativet) kunne efter valget mønstre støtte fra tre ud af fire nordatlantiske mandater (2 i Grønland og 1 på Færøerne), hvorfor rød blok akkurat opnåede det mindst mulige flertal på 90 mandater.[5]

Efter at Mette Frederiksen den 2. november indgav sin afskedsbegæring til Dronningen, udnævntes hun samme dag til kongelig undersøger. Regeringsforhandlingerne påbegyndtes den 4. november.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

I henhold til Danmarks Riges Grundlov, § 32, der definerer, at en valgperiode maksimalt er fire år, skulle valget senest være afholdt 4. juni 2023. Det forrige folketingsvalg blev afholdt 5. juni 2019, hvor rød blok vandt valget, hvorfor Socialdemokratiet sammen med sine støttepartier – Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten – 22 dage senere kunne præsenterer et såkaldt forståelsespapir, der udgjorde grundlaget for Frederiksens regering.[6]

Under coronaviruspandemien i november 2020 besluttede regeringen at beordre aflivningen alle mink i Danmark for at forhindre overførsel af virusvarianten cluster 5 fra mink til mennesker. Beslutningen viste sig at være uden lovhjemmel, og sagen blev døbt minksagen.[7] Minkkommissionen[a] blev nedsat til at vurdere de juridiske aspekter i sagen;[8] kommissionen måtte dog ikke vurdere ministres ansvar.[8] I juni 2022 udkom dens beretning, som kaldte ordrene om minkaflivninger og såkaldte tempobonusser "klart ulovlige".[9] Som konsekvens af beretningen oplyste Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober 2022, ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Dette kunne imidlertid i pr aksis først lade sig gøre efter Folketingets åbningsdebat 6. oktober, hvorfor Radikale også udskød fristen.[10] Den 5. oktober meddelte Mette Frederiksen, at hun havde indstillet til Dronningen, at valget vil blive afholdt tirsdag den 1. november 2022.[11]

Valgmetode[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De er yderligere inddelt i 10 storkredse, hvor der vælges i alt 135 kredsmandater. Når kredsmandaterne er fordelt, skal der i landsdelene tildeles i alt 40 tillægsmandater. Partier kan som regel kun få tillægsmandater, hvis det har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet (den såkaldte spærregrænse), men visse undtagelser findes, blandt andet hvis et parti har fået mindst ét kredsmandat.[12][13]

Når alle de 175 danske mandater er fordelt mellem partierne, skal der udvælges, hvilke kandidater får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen, som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer), vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds.[12][13]

Storkredse Mandater
Bornholm 2
København 17
Østjylland 18
Fyn 12
Københavns Omegn 11
Nordjylland 15
Nordsjælland 10
Sydjylland 17
Vestjylland 13
Sjælland 20

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[14]

Stemmeret[redigér | rediger kildetekst]

Personer har stemmeret, hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget (Danmark, Grønland og Færøerne) og ikke er umyndiggjorte.[15] Alle stemmeberettigede har også også valgbarhed – altså kan de stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal samtlige nyvalgte folketingsmedlemmer udskrive, at de agter at overholde Grundloven, mens det nye Folketing skal godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed.[16]

Opstillede partier[redigér | rediger kildetekst]

Nedestående tabeller viser de af Indenrigs- og Boligministeriet opstillingsberettigede partier til folketingsvalget 2022.

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Navn Leder Resultat (2019) Mandater
inden
01-11-2022
Stemmer (%) Mandater
A Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg Socialdemokratiet Mette Frederiksen 25,9%
48 / 179
49 / 179
V Venstre symbol (1995–2007).svg Venstre - Danmarks Liberale Parti Jakob Ellemann-Jensen 23,4%
43 / 179
39 / 179
O Dansk Folkeparti Logo.svg Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt 8,7%
16 / 179
6 / 179
B Dnk party b.svg Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 8,6%
16 / 179
14 / 179
F SF - Socialistiske Folkeparti.svg Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7,7%
14 / 179
15 / 179
Ø Enhedslisten listebogstav (2017–present).svg Enhedslisten - De Rød-Grønne Kollektivt lederskab
Politisk leder: Mai Villadsen
6,9%
13 / 179
13 / 179
C Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 6,6%
12 / 179
13 / 179
Å Alternativet symbol (2015–present).svg Alternativet Franciska Rosenkilde 3,0%
5 / 179
2 / 179
D Nye Borgerlige election symbol.svg Nye Borgerlige Pernille Vermund 2,4%
4 / 179
4 / 179
I LA cirkel blaa pa hvid.svg Liberal Alliance Alex Vanopslagh 2,3%
4 / 179
3 / 179
Æ Denmark Democrats logo.png Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg Inger Støjberg
8 / 179
Q Frie Grønne Logo Peach.png Frie Grønne - Danmarks Nye Venstrefløjsparti Sikandar Siddique
2 / 179
K KristenDemokraterne Logo 2020.svg Kristendemokraterne Marianne Karlsmose 1,8%
0 / 179
0 / 179
M Moderaterne listebogstav logo.svg Moderaterne Lars Løkke Rasmussen
1 / 179
UFP Løsgængere 0,1%
0 / 179
6 / 179

Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Liste Parti (Politisk) Leder Leder siden Mandater i Inatsisartut (Landstinget) Mandater i Folketinget v/ Folketingsvalget 2019 Politiker valgt til Folketinget
IA      Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 1. december 2018
12 / 31
1 / 2
Aaja Chemnitz Driefer
S Siumut logo 2021.svg Siumut Erik Jensen 29. november 2020
10 / 31
1 / 2
Aki-Matilda Høegh-Dam
D      Demokraterne Jens-Frederik Nielsen 8. juni 2020
3 / 31
0 / 2
N/A
NQ      Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq september 2017
0 / 31
0 / 2
N/A
PN      Partii Naleraq Pele Broberg 25. juni 2022
4 / 31
0 / 2
N/A
A Atassut logo.jpg Atassut Aqqalu Jerimiassen 9. november 2019
2 / 31
0 / 2
N/A

Færøerne[redigér | rediger kildetekst]

Liste Parti (Politisk) Leder Leder siden Mandater i Lagtinget Mandater i Folketinget v/ Folketingsvalget 2019 Politiker valgt til Folketinget
B Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 24. oktober 2015
7 / 33
1 / 2
Edmund Joensen
C Jafnaðarflokkurinn.svg Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 5. marts 2011
7 / 33
1 / 2
Sjúrður Skaale
A      Fólkaflokkurin Christian Andreasen 18. marts 2022
8 / 33
0 / 2
N/A
E      Tjóðveldi Høgni Hoydal 2000
7 / 33
0 / 2
N/A
F      Framsókn Ruth Vang 6. marts 2020
2 / 33
0 / 2
N/A
H      Miðflokkurin Jenis av Rana 2001
2 / 33
0 / 2
N/A

Meningsmålinger[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Meningsmålinger forud for folketingsvalget 2022.

Opinion polling for the 2022 Danish general election.svg

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Landsresultat[redigér | rediger kildetekst]

Resultat i Danmark
PartiStemmer%Mandater+/–
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg Socialdemokratiet971.99527,5050Stigning2
Venstre symbol (1995–2007).svg Venstre470.54613,3223Fald20
Moderaterne listebogstav logo.svg Moderaterne327.6999,2716NY
SF - Socialistiske Folkeparti.svg Socialistisk Folkeparti293.1868,3015Stigning1
Denmark Democrats logo.png Danmarksdemokraterne286.7968,1214NY
LA cirkel blaa pa hvid.svg Liberal Alliance278.6567,8914Stigning10
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png Det Konservative Folkeparti194.8205,5110Fald2
Enhedslisten listebogstav (2017–present).svg Enhedslisten181.4525,139Fald4
Dnk party b.svg Radikale Venstre133.9313,797Fald9
Nye Borgerlige election symbol.svg Nye Borgerlige129.5243,676Stigning2
Alternativet symbol (2015–present).svg Alternativet117.5673,336Stigning1
Dansk Folkeparti Logo.svg Dansk Folkeparti93.4282,645Fald11
Frie Grønne Logo Peach.png Frie Grønne31.7870,900NY
KristenDemokraterne Logo 2020.svg Kristendemokraterne18.2760,520Uændret
Udenfor partierne4.2880,120Uændret
I alt3.533.951100,001750
Gyldige stemmer3.533.95198,36
Ugyldige/blanke stemmer58.8711,64
Stemmer i alt3.592.822100,00
Registrerede vælgere/valgdeltagelse4.269.04884,16
Kilde: Danmarks Statistik, DR

Kredsresultater[redigér | rediger kildetekst]

Socialdemokratiet blev største parti i 84 af de 92 opstillingskredse i Danmark. Venstre opnåede flest stemmer i fire af kredsene, mens Enhedslisten blev det største parti i fire opstillingskredse i Københavns Storkreds.

Færøerne[redigér | rediger kildetekst]

Resultat på Færøerne
PartiStemmer%Mandater+/–
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg Sambandsflokkurin8.19830,191Uændret
Jafnaðarflokkurinn.svg Javnaðarflokkurin7.65928,201Uændret
     Tjóðveldi4.92718,140Uændret
     Fólkaflokkurin4.22215,550Uændret
     Miðflokkurin1.2174,480NY
     Framsókn9363,450Uændret
I alt27.159100,0020
Gyldige stemmer27.15999,20
Ugyldige/blanke stemmer2190,80
Stemmer i alt27.378100,00
Registrerede vælgere/valgdeltagelse38.38771,32
Kilde: kvf.fo

Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Resultat i Grønland
PartiStemmer%Mandater+/–
Siumut logo 2021.svg Siumut7.42438,581Uændret
     Inuit Ataqatigiit4.85225,211Uændret
     Demokraterne3.65619,000Uændret
     Partii Naleraq2.41612,550Uændret
Atassut logo.jpg Atassut7203,740Uændret
     Løsgænger1760,910Uændret
I alt19.244100,0020
Gyldige stemmer19.24497,52
Ugyldige/blanke stemmer4902,48
Stemmer i alt19.734100,00
Registrerede vælgere/valgdeltagelse41.30547,78
Kilde: Qinersineq

Personlige stemmer[redigér | rediger kildetekst]

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[17]

  1. Mette Frederiksen (A): 60.837
  2. Inger Støjberg (Æ): 47.211
  3. Lars Løkke Rasmussen (M): 38.439
  4. Alex Vanopslagh (I): 38.284
  5. Jacob Mark (F): 31.235
  6. Magnus Heunicke (A): 22.102
  7. Jakob Ellemann-Jensen (V): 20.945
  8. Pia Olsen Dyhr (F): 18.758
  9. Nicolai Wammen (A): 18.022
  10. Søren Gade (V): 17.998

Efterspil[redigér | rediger kildetekst]

Valgmateriale fra forskellige partier under folketingsvalget.

Valget var samtidig det bedste resultat for Socialdemokratiet i mere end 20 år og det dårligste resultat for Venstre i mere end 30 år.[18][19] Radikale Venstres valgultimatum var upopulær blandt vælgerne, og partiet blev mere end halveret. Dagen efter valget trådte Sofie Carsten Nielsen tilbage som politisk leder;[2] hun blev afløst af Martin Lidegaard den 3. november.[20]

Rød blok fik et snævert flertal på 90 mandater; men fordi Radikale Venstre ikke længere støttede Socialdemokratiets etpartiregering, var regeringens flertal baseret på dens hidtidige parlamentariske grundlag væk,[21] og 2. november indgav Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring med henblik på at danne en regering over den politiske midte.[22] Regeringen fortsætter som forretningsministerium, indtil en ny regering bliver indsat.[21]

Kongehuset oplyste samme dag, at fungerende statsminister Mette Frederiksen var blevet udpeget af et flertal af det nye Folketings mandater til at lede forhandlingerne om dannelse af en ny regering. Partierne, der pegede på Frederiksen som kongelig undersøger, var Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Disse dækkede samlet over 103 mandater og havde derfor flertal i det nye Folketing.[23]

Den 4. november mødtes alle partier udover Nye Borgerlige med Mette Frederiksen på Marienborg. Som det er tradition, blev partierne inviteret efter størrelse, begyndende med det største parti (i dette tilfælde Venstre, idet Socialdemokratiet var forhandlingsledere) afsluttende med det mindste parti (Dansk Folkeparti).[24]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende noter
  1. ^ Kommissionens formelle navn var Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink.
Referencer
  1. ^ "Valgresultater". DR. 2. november 2022.
  2. ^ a b Andersen, Mette Viktoria Pabst (2. november 2022). "Sofie Carsten Nielsen trækker sig som leder for De Radikale - Folketingsvalg 2022". DR. Hentet 7. november 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Lærke Møller Hansen; Julie Schønning (28. oktober 2022). ""Du kan godt": LA's modsvar til offerfortællingen flytter stemmer". Altinget.dk. Hentet 7. november 2022.
  4. ^ "Knap 55.000 stemmer er gået til spilde ved valget". TV 2. Ritzau. 2. november 2022. Hentet 5. november 2022.
  5. ^ Daniel Bue Lauritzen; Kim Rosenkilde; Jakob Nielsen (2. november 2022). "Blå blok og Løkke fik flest stemmer, men de røde løb med 90 mandater". Altinget. Hentet 7. november 2022.
  6. ^ "Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister". Altinget.dk. Hentet 29. september 2019.
  7. ^ Grønnegård Christensen, Jørgen (27. september 2022). "Minksagen". Den Store Danske. Hentet 13. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ a b Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (23. april 2021). "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget.
  9. ^ Emilie Haaber, Lynggaard; Ritzau (20. september 2022). "To embedsmænd slipper med advarsel i Minksagen". TV 2. Hentet 22. september 2022.
  10. ^ Ritzau (4. oktober 2022). "Radikale Venstre giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg". Hentet 4. oktober 2022 – via TV 2.
  11. ^ Eller, Emil (5. oktober 2022). "Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg: Afholdes 1. november". DR. Hentet 5. oktober 2022.
  12. ^ a b "Det danske valgsystem. Valg til Folketinget" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Arkiveret (PDF) fra originalen 5. juni 2019. Hentet 5. juni 2019.
  13. ^ a b Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udgave). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322.
  14. ^ Færøerne: Grønland:
  15. ^ "Hvem kan stemme og stille op til valg i Danmark?". Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 29. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ "Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet" Arkiveret 8. maj 2019 hos Wayback Machine. DR. 23. maj 2003.
  17. ^ Ritzau (2. november 2022). "Her er de politikere, der har fået flest personlige stemmer". Hentet 4. november 2022 – via Politiken.
  18. ^ "Ellemann taler: 'Som formand for Venstre er det først og fremmest mit ansvar'". DR. 2. november 2022. Hentet 2. november 2022.
  19. ^ "Socialdemokratiet blev valgets store sejrherre: Vil danne bred regering". DR. 2. november 2022. Hentet 2. november 2022.
  20. ^ Malte Bruhn. "Radikale har fundet en ny politisk leder: "Jeg har en anden stil"". Altinget.
  21. ^ a b Jørgenssen, Steen A. (2. november 2022). "Mette Frederiksen har indgivet sin afsked – her er, hvad der sker nu". Jyllands-Posten. Hentet 3. november 2022.
  22. ^ Laurtizen, Daniel Bue (2. november 2022). "Mette Frederiksen bejler over midten: "Jeg udelukker ikke nogen"". Altinget. Hentet 3. november 2022.
  23. ^ Kongehuset (2. november 2022). "Forhandlingsleder udpeget". Pressemeddelelse.
  24. ^ Katrine Falk Lønstrup; Marie Møller Munksgaard (4. november 2022). "I dag begynder forhandlingerne om en ny regering. Især tre partier er interessante for Mette Frederiksen". Altinget.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]