Tribun
| Politik i Antikkens Rom |
|---|
 |
| Perioder |
|
| Folkeforsamlinger |
| Almindelige magistrater |
| Særlige magistrater |
| Politiske institutioner |
| Forfatning |
| Romerret |
| Senatus consultum ultimum |
| Titler og hæder |
|
Del af historieportalen |
Folketribun var et embede i den romerske republik. Han valgtes af plebejerforsamlingen og skulle beskytte folkets ret over for senatet. Folketribunerne blev valgt for et år, og der valgtes mellem to og ti – tallet varierede. De havde ret til at nedlægge veto imod alle forslag, som embedsmændene fra magistraten havde stillet. [1] I praksis blev der nedlagt forbud imod mange forslag, som kunne genere senatet. Embedet blev udnyttet af demagoger. Tiberius Gracchus forsøgte at udnytte det til at gennemføre jordreformer, men blev myrdet, da han søgte genvalg. Et af hans midler var at nedlægge veto mod alle forslag fra embedsmændene. [2] Da broderen forsøgte at genoptage Tiberius' program, blev også han stoppet.
Nogle historikere er af den opfattelse, at institutionen, der skulle sikre en balance mellem de ledende slægter i Rom, nobiliteten, og de mindre priviligerede klasser, var stærkt medvirkende til republikkens fald og kejsertidens indførelse.[3]
Noter
- ^ om afstemningsproceduren: Se folkeforsamlingen (Rom)
- ^ Ifølge flere uafhægige kilder stod senatets leder Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio bag drabet med den motivering, at genvalg til tribunembedet var i strid med lovene.
- ^ fx Krarup (1971), der opfatter tribunembedet som et besynderligt, anarkistisk element i republikkens historie.
Litteratur
- Krarup, Per: Romersk politik i oldtiden. En orientering i den nyere forskning, Gyldendal 1971. ISBN 8700373710