Folkevandringstidens sværd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sværfæste fra Vendeltiden fundet ved Valsgärde.

Folkevandringstidens sværd er en type sværd som var almindelige i folkevandringstiden og Merovingerperioden i Europæisk historie (ca. 300- til 600-tallet), særligt blandt germanske folkeslag. De var en udvikling af Romerrigets spatha, og udviklede sig videre til vikingesværd i 700-tallet

Klingen er normalt glat eller har en meget overfladisk blodrille, og de har ofte flere ringe af mønstersmedet metal. Håndtaget er typisk lavet af et let forgængeligt materiale som træ, og der findes derfor kun få bevarede eksempler. De kunne være dekoreret med guld. Længden på klingen er normalt mellem 71 cm og 81 cm, og med en bredde på 4,5 cm til 6 cm. Tangen har ofte en længde på blot 10-13 cm. Bladet har kun lidt tilspidsning og ender normalt i en afrundet spids.

Bevarede eksemplarer af disse sværd er særligt levet fundet i Skandinavien i forbindelse med germansk jernalder og vendeltiden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]