Fornaldersaga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Fornalder ("times past"); maleri af Peter Nicolai Arbo.

En fornaldersaga er en saga, der modsat de islandske sagaer, finder sted før koloniseringen af Island.[1] Der er visse undtagelser, så som Yngvars saga víðförla, som finder sted i 1000-tallet. Sagaerne blev sandsynligvis alle skrevet på Island fra omkring midten af 1200-tallet frem til omkring 1400, selvom det er muligt, at nogle først er nedskrevet senere,[2] så som Hrólfs saga kraka.[3]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Formen på fornaldersagaerne er meget lig andre saga-genre, ofte lineære, episodiske fortællinger. Ligesom sagaer i andre genrer er mange skrevet på vers, men i fornaldersagaer er det næste ufravigeligt på samme vers som Ældre Edda til forskel fra skjaldevers som findes i de fleste andre sagaer.[4] De foregår typisk i Skandinavien i tiden før koloniseringen af Island, men bevæger sig lejlighedsvist til mere eksotiske lokationer, eller personerne i dem møder kristen kultur (eksempelvis Örvar-Odds saga). Ofte er der også mytologiske elementer som dværge, elverfolk, kæmper og magi. I tidligere tider har fornaldersagerne været opfattet og brugt som troværdige historiske kilder af skandinaviske lærde,[1] men siden 1800-tallet har man betragtet deres historiske indhold som meget begrænset.[5][6] Den nuværende konsensus er, at selvom sagaerne indeholder en lille del, som ikke er fiktion eller er baseret på historiske personer, så har deres primære funktion været underholdning. Målet med sagerne har ikke været at videregive historiske korrekte fortællinger.[5] For nylig er det dog blevet påpeget, at sagaerne er nyttige kilder til den islandske kultur i 1200- og 1300-tallet "i form af det lys de kan kaste på den kultur hvor i de blev skrevet"[6] dvs. Island i middelalderen.[5] Som Margaret Clunies Ross skriver det;

Temaerne, karakteren og hele verdenen i fornaldersagaerne egner sig til fortolkning, ikke som realistiske fortællinger, men mere som emner der beskæftiger sig med dybe og foruroligende problemer, der ikke kan gribes an fra den verdslige verdens perspektiv, men mere i en litterær verden, hvor ofte tabubelagte emner kan hæves og luftes, men ikke nødvendigvis løst. De kan også behandles på en komedie eller som en parodi.[7]

Nogle af sagaerne er baseret på fjerne historiske personer, og disse er tydeligere, hvor der også forefindes underbyggende kilder som Ragnars saga loðbrókar, Yngvars saga víðförla og Völsunga saga. I tilfældet med Hervarar saga, videregives hostirske navne i Ukraine i perioden fra omkring år 150-450,[8] og den sidste del af sagen bliver brugt som historiske kilde til Sveriges historie.[9] Ofte indeholder de meget gamle germanske historie som for eksempel Hervarar saga og Völsunga saga som begge indeholder poesi om Sigurd Fafnersbane, der ikke er med i Ældre Edda, og som ellers ville have været tabt (se også Great Lacuna). Andre sagaerne omhandler helte som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Orvar-Odd.[1] Disse overlapper nogle gange indholdet i kongesagaerne.

Hjorvard og Hjalmar frier til Ingeborg.

Fornaldarsagaer har stor værdig for forskning i legender, da de indeholder motiver og komplekse motiver fra mange typer legender, som der ellers ikke er dokumentation for i Skandinavien før midten af 1800-tallet. De er også af stor værdi for forskere, der beskæftiger sig med middelalderlige skandinaviske ballader, særligt de færøske kvæði, som ofte er baseret på de samme fortællinger. Derudover er fornaldersagaerne vigtige for studiet af skandinaviske og germanske heroiske legender sammen med Saxo Grammaticus' Gesta Danorum som er baseret på den samme heroiske poesi og traditioner.[1]

Filologer har generelt anset fornaldersagaerne som mindre værdifulde, i form af deres litterære værdi, end de islandske sager. Deres indhold er typisk mindre realistisk, figurerne er to-dimensionelle, og sagaerne har lånt temaer fra hinanden og fra folkeeventyr.[2][5] I stilen overlapper disse sagaer til dels riddersagaerne, særligt dem der er skrevet på Island i middelalderen.

Fornaldersagaerne har haft indflydelse på senere forfattere, som eksempelvis den svenske Esaias Tegnér, som skrev Frithiof's saga, baseret på Friðþjófs saga ins frœkna.

Liste over sagaer[redigér | redigér wikikode]

Þættir (kort historier)[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d The article Fornaldarsagor i Nationalencyklopedin (1991)
  2. ^ a b Einar Ól. Sveinsson, "Fornaldarsögur", in Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra vikingtid til reformasjonstid, bd. 4 (Copenhagen, 1959)
  3. ^ The Literary Encyclopedia
  4. ^ Margaret Clunies Ross, The Cambridge Introduction to the Old Norse-Icelandic Saga (Cambridge: Cambridge University Press, 2010), p. 77.
  5. ^ a b c d Else Mundal, "Sagalitteraturen", in Odd Einar Haugen (ed.) Handbok i norrøn filologi (Bergen, 2004)
  6. ^ a b A. Hall (2005), "Changing style and changing meaning: Icelandic historiography and the medieval redactions of Heiðreks saga", Scandinavian Studies, 77: at p. 1.. 
  7. ^ Margaret Clunies Ross, The Cambridge Introduction to the Old Norse-Icelandic Saga (Cambridge: Cambridge University Press, 2010), p. 80.
  8. ^ Pritsak, Omeljan. (1981). The origin of Rus. Cambridge, Mass.: Distributed by Harvard University Press for the Harvard Ukrainian Research Institute. ISBN 0-674-64465-4 p. 214
  9. ^ eksempelvis i artiklen Blot-Sven i Nationalencyklopedin (1990), Larsson, Mats G (2002). Götarnas Riken : Upptäcktsfärder Till Sveriges Enande. Bokförlaget Atlantis AB ISBN 978-91-7486-641-4 pp. 154, 158, 160 and Lagerquist, Lars O. (1997). Sveriges Regenter, från forntid till nutid. Norstedts, Stockholm. ISBN 91-1-963882-5 pp. 26, 42, 44, 45

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]