Forskerskatteordningen
Forskerskatteordningen er en dansk ordning, der gør at forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, kan vælge at betale en bruttoskat på 31,92 procent (26 procent plus arbejdsmarkedsbidrag) af lønnen i op til fem år, i stedet for den almindelige indkomstskat.
"Forskere" i ordningens forstand skal have en forskningsmæssig uddannelse på mindst ph.d.-niveau, mens "nøglemedarbejdere" skal have en månedsløn på mindst 61.500 kroner.
Ordningen blev indført i 1992.[1] Ordningen er blevet kritiseret for primært at blive benyttet af topchefer og fodboldspillere.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine, skat.dk
- Forskerskat får højtlønnede udlændinge til Danmark, analyse fra tænketanken Kraka
- Topchefer scorer millioner på forskerskat Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine, Birgitte Erhardtsen og Anders Schou, business.dk, 10. oktober 2010, opdateret 1. juni 2012
- Forskerskat til fodboldspillere? Hvor idiotisk er det? Ikke spor... Arkiveret 20. december 2010 hos Wayback Machine, kommentar af Torben Mark Pedersen på 180grader.dk, 14. juli 2010
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ [1] Arkiveret 18. april 2017 hos Wayback Machine Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere - fakta og statistik, Hentet 17. april 2017
 | Spire Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |