Fortis
| Fortis | |
|---|---|
 Hovedkontoret i Utrecht | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Delvist nationaliseret |
| Branche | Finansvirksomhed |
| Grundlagt | 1990 |
| Hovedsæde | Bruxelles, Belgien og Utrecht, Holland |
| Nøglepersoner | Filip Dierckx (Adm. dir. siden 27. september 2008) |
| Produkter | Kommerciel bank, Investeringsbank, Forsikring |
| Regnskab | |
| Omsætning | € 120,5 mia. 2007[1] |
| Resultat | € 4 mia. 2007[1] |
| Aktiver | € 886 mia.[2] |
| Andel af hjemland(e)s realkreditmarked | Sammen med Dexia > 50 % (af Belgiens)[3] |
| Organisation | |
Antal ansatte | 62.210 |
| Eksterne henvisninger | |
| Fortis | |
Fortis er en virksomhed, hvis aktiviteter omfattter bank-, forsikrings- og investeringsvirksomhed, og er ifølge Fortunes opgørelse (Fortune 500) verdens 3. største bank, og 20. største virksomhed målt på omsætning.[4] Beneluxlandene er Fortis' hjemmemarked. Fortis' bankvirksomhed omfatter kundebetjening via et filialnet samt erhvervs- og handelsbankforretninger, mens dens forsikringsaktiviteter omfatter livs-, syge- og ejendomsforsikringer. Produkterne sælges gennem uafhængige agenter og mæglere, finansielle planlæggere og gennem Fortis' filialer. Den er noteret på Euronext Bruxelles, Euronext Amsterdam og Luxembourgs børs. Den er Belgiens største arbejdsgiver i den private sektor, og mere end 1,5 millioner husholdninger, eller omkring halvdelen af landet, gør bankforretninger med gruppen. Dens aktiver er 254 % af Belgiens og Luxembourgs samlede Bruttonationalprodukt. [2]
Fortis har sammen med sin rival Dexia mere end 50 % af realkreditmarkedet i Belgien.[3]
Delvis nationalisering[redigér | rediger kildetekst]
Fortis blev delvis nationaliseret den 28. september 2008, da Belgien, Holland og Luxembourg investerende i alt 11,2 mia. € ( ca. 84 mia. d.kr) i banken. Ifølge aftalen, skulle Belgien købe 49 % af Fortis's belgiske bankdivision, og Holland skulle gøre det samme med den hollandske bankdivision. Luxembourg vil yde et lån, som omveksles med en 49 % ejerandel i Fortis' bankdivision i Luxembourg.[5]
Forhandlingerne om overtagelsen blev ført med deltagelse af Den Europæiske Centralbank-chef Jean-Claude Trichet, hvilket understreger alvoren i de bekymringer som råder over integriteten af eurozonens finansielle system. Fortis blev betragtet som for stor, til at den kunne tillades at gå ned. Redningen fra ECB og de tre lande kom efter at der ikke kunne findes nogen seriøse købere til hele Fortis gruppen.[6]
Holland nationaliserer Fortis Holland 100 %[redigér | rediger kildetekst]
Hele den forrige overtagelsesplan faldt på gulvet, da Hollands regering den 3. oktober 2008 meddelte, at den til en pris af 16,8 mia. € (ca. 125 mia. d.kr), vil tage fuld kontrol med Fortis' hollandske division og at den herefter også vil tage sig af bankens interesser i ABN Amro.[7]
Den 5. oktober blev det meddelt, at den franske storbank BNP Paribas overtager 75 % af konkurrenten Fortis' afdelinger i Belgien og Luxembourg for 14,5 mia. € (108,2 mia. kr.), og at de 2 landes regeringer som led i handlen overtager en mindre del af BNP Paribas.
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Problemerne for Fortis begyndte i januar 2008, da den meddelte at den stod overfor et 1,5 mia. $ stort tab i den amerikanske subprime- katastrofe.[8] Frygt for insolvens fik bankens aktier til at falde til deres laveste niveau i 10 år, umiddelbart før handelen kom på plads. Aktierne havde mistet mere end tre fjerdedele af kursværdien i løbet af det sidste år. Fortis benægtede at have solvensproblemer.
Bankens problemer har deres oprindelse i, at den sammen med Storbritanniens Royal Bank of Scotland og Spaniens Santander i 2007 dannede konsortiet RFS Holding B.V., som overtog den hollandske bank ABN AMRO for 70 mia. €. Fortis andel heri var 24 mia. €, som har belastet banken siden.
Før den statslige hjælpeaktion havde Fortis meddelt, at den havde brug for at rejse omkring 5 mia. €, medens den absorberede ABN's hollandske bankforretninger, og at det kunne ske ved at sælge andre aktiver, men den har fundet det svært at finde interesserede købere. Senere meddelte Fortis, at resultatet i de første seks måneder af 2008 var faldet med 41 % i forhold til samme periode året før, til 1,6 mia. euro.[6]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Dexia, den anden belgiske bank som er delvist nationaliseret
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Fortis Annual Report 2007". Fortis. 2007. Arkiveret fra originalen 9. januar 2009. Hentet 2008-09-29.
- ^ a b Are European banks too big to fail? Arkiveret 11. oktober 2008 hos Wayback Machine – Financial Times, 30. september 2008
- ^ a b [Nationalisering af realkreditmarkedet] (i England,USA og Belgien) – Grafik, Politiken, 1. oktober 2008
- ^ Fortune Global 500 2007 Arkiveret 23. marts 2012 hos WebCite – CNN Money**, 2007 (engelsk)
- ^ Fortis Gets EU11.2 Billion Rescue From Governments Arkiveret 22. september 2008 hos Wayback Machine – Bloomberg, 29. september 2008] (engelsk)
- ^ a b Deal agreed for Euro bank Fortis Arkiveret 1. oktober 2008 hos Wayback Machine -BBC News, 29. september 2008
- ^ Netherlands to buy Fortis assets Arkiveret 5. oktober 2008 hos Wayback Machine -BBC News, 3. oktober 20087
- ^ Fortis is 'keystone' European bank Arkiveret 2. oktober 2008 hos Wayback Machine -BBC News, 28. september 2008
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- www.fortis.com Arkiveret 1. oktober 2008 hos Wayback Machine
- Yahoo! – Fortis Company Profile Arkiveret 4. juli 2008 hos Wayback Machine
- Fortis: Pride comes before a fall? Arkiveret 3. oktober 2008 hos Wayback Machine
- Dutch shareholders ask regulator to probe Fortis Arkiveret 12. januar 2009 hos Wayback Machine
- Fortis ABN Amro sell-off in trouble Arkiveret 16. april 2013 hos Wayback Machine
- More Setbacks For Fortis Arkiveret 1. februar 2010 hos WebCite
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|