Filosofiske konsekvenser af Københavnerfortolkningen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Der findes flere fortolkninger af kvantemekanikken.

I kvantemekanikkens verden, på det subatomare niveau, kræver partiklerne en observatør, før de manifesterer sig. En observatør er i denne sammenhæng et sansende væsen, eller et måleapparat. Er en observatør fraværende, er der ingen partikler, blot bølger af potentiale. Observatørens rolle kalder man derfor for bølgefunktionens kollaps. Dette er essensen af københavnerfortolkningen.

Der er to populære hypoteser, der forklarer de filosofiske konsekvenser af dette fænomen:[kilde mangler]

  • Parallelle universer. (Også kendt som "Mange verdener teorien".)
  • Simulationsmodellen. (Eller simulationshypotesen.)

Mange verdener[redigér | redigér wikikode]

Teorien om de mange verdener er den absolut mest populære og anvendte model. Utallige science fiction bøger, film og TV-serier bruger denne model, som går ud på, at partiklerne ikke forsvinder, men skifter mellem forskellige universer. Disse universer eksisterer samtidig og samme sted, men har forskellige frekvenser, ligesom stationerne på en transistorradio. Moderne fænomener som Mandela-effekten, bygger også på denne model., selvom mange nok vil betegne det som overtro. Den mest prominente fortaler for parallelle universer er den svenske forsker Max Tegmark. Mange parallelle verdener kan forveksles med teorien om mange universer, som handler om at der eksisterer utallige universer side om side, men som ikke interagerer med hinanden.

Denne teori giver dog ingen forklaring på kvantemekanisk sammenfiltring, også kendt som "entanglement".

Simulation[redigér | redigér wikikode]

Den er ret ny, men stadig flere forskere tilslutter sig efterhånden simulationsmodellen. Måske fordi de synes den er meget mere elegant og matematisk logisk. I simulationsmodellen opfører partiklerne sig som pixler på en skærm. De opstår derfor kun, når der er brug for dem. Det giver også god mening at naturen tilsyneladende er matematisk opbygget, hvis universet befinder sig i en computer. Den populære film The Matrix fra 1999 bygger på hjerne i kar hypotesen, som er næsten identisk med simulationshypotesen. Forskellen er blot, at simulationshypotesen ikke kræver en levende hjerne "udenfor simulationen" for at fungere. Af nævneværdige fortalere for hypotesen kan nævnes forskere som Nick Bostrom, Tom Campbell, James Gates jr., David Chalmers og Neil deGrasse Tyson.

Leonard Susskinds holografiske princip, som dikterer at alle begivenheder i vores univers, vises som hologrammer "udenfor", kan i simulationshypotesen forklares som det grafiske led mellem vores univers og de individer der står bag.

Desuden kan sammenfiltring (entanglement) i simulationen forklares som kommunikation mellem partiklerne. De bliver på et splitsekund enige om den samme position. Skiller man så to af disse sammenfiltrede partikler ad, mens de observeres, er de tvunget til at agere ens på grund af selve observationen, også selvom den enes position ændres.

Øvrige fortolkninger[redigér | redigér wikikode]

Der findes desuden en masse religiøse og semi-religiøse fortolkninger.

Citater[redigér | redigér wikikode]

“Atomer eller elementære partikler i sig selv er ikke virkelige; de danner en verden af ​​potentialer eller muligheder snarere end en af ​​ting eller fakta.”

~ Werner Heisenberg

“Alt hvad vi kalder virkelig, er lavet af ting der ikke kan anses som virkelige.”

"Hvis kvantemekanikken ikke har rystet din grundvold, har du ikke forstået den endnu."

~ Niels Bohr

"Derfor er det klart, at fysikkens rum ikke, i sidste ende, er noget givet i naturen, eller uafhængigt af menneskets tanker."

"Livet er blot en illusion, omend en meget ihærdig én."

~ Albert Einstein

Kilder[redigér | redigér wikikode]

ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.