Forudsigelsesmarked

Et forudsigelsesmarked eller prædiktionsmarked er en børs for fremtidige begivenheder. Deltagerne på børsen opretter ja- eller nej-kontrakter om specifikke forudsigelser om eksempelvis valg, krige, økonomi og kulturelle begivenheder baseret på deres egne forventninger til, om den pågældende hændelse vil finde sted i fremtiden eller ej. Kontrakter fungerer som værdipapirer, der kan købes og sælges på børsen, inden begivenheden finder sted.

Eksempler på begivenheder, der har været kontrakter om i 2025, er Trumps mulige køb af Grønland, israelske angreb i Iran, hungersnød i Gazastriben og varmerekorder i 2026. Prisen på kontrakterne varierer med efterspørgselen. Dermed kan markedet fungere som en indikator for, hvilken sandsynlighed markedsdeltagerne tillægger det pågældende udfald.

Kalshi og Polymarket er to amerikanske eksempler på web-baserede forudsigelsesmarkeder. Kalshi blev i 2020 USA's første regulerede marked under det amerikanske finanstilsyn CFTC, og i 2024 lancerede virksomheden de første lovlige begivenhedskontrakter.

Forskning viser, at sådanne markeder ofte er mere præcise i deres forudsigelser end eksperter og meningsmålinger.

Virkemåde

På et marked kan priserne på en kontrakt eksempelvis ligge mellem 0,01 og 0,99 dollar. Prisen afspejler markedets vurdering af sandsynligheden for, at kontraktens udfald vil blive virkeliggjort. En pris på 0,67 dollar svarer til, at markedsdeltagerne vurderer, at der er 67 procent sandsynlighed for, at begivenheden vil indtræffe. Får en bruger ret i sin forudsigelse, vil han tjene penge. Mekanismen minder dermed om klassiske bookmakersider, hvor man kan spille på forhold som udfaldet af sportskampe og politiske valg.

Kontroverser

Ligheden med bettingsider betyder, at forudsigelsesmarkeder befinder sig i en juridisk gråzone. Aktiviteten er blandt andet blevet beskyldt for at være præget af amoral og virkelighedsmanipulation og opmuntring til hasardspil. Systemet er også sårbart overfor insiderhandel, når personer med særlig viden om fremtidige begivenheder forsøger at tjene penge på deres viden. Et eksempel er en spiller, der vandt mange penge ved at spå om den venezuelanske præsident Nicolás Maduros fald i januar 2026, ganske kort inden USA's angreb på Venezuela for at arrestere og bortføre Maduro.

Økonomiprofessor Peter Norman Sørensen fra Københavns Universitet har advaret om, at man kan risikere, at forudsigelsesmarkeder kan bruges til manipulation i eksempelvis valgkampe. Hvis en velhavende investor placerer store beløb på, at en bestemt politisk kandidat vil klare sig bedre i et fremtidigt valg, vil det få prisen på den pågældende forudsigelse til at stige. Dette vil blive tolket af markedet som en forøget sandsynlighed for, at kandidaten vil vinde, og kan i sig selv påvirke valgkampen. For eksempel kan medierne se det som et tegn på, at kandidaten har stærke vinderchancer, hvilket vil afspejle sig i deres valgdækning, selvom signalet reelt alene er udsprunget af en økonomisk indsats og ikke af, at der er kommet ny viden om vælgernes holdninger. Sørensen udtalte derfor, at det var vigtigt kun at se sådanne markeders forudsigelse som et supplement til og ikke som en erstatning for andre typer af analyser og videndannelse.

Prediction markets er i Danmark underlagt spillemyndighedens regler og regulering. De er lovlige at bruge som privatperson men der må ikke reklameres for platformene og virksomhederne må ikke direkte reklamere til det danske marked.