Forvaltningsafgørelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forvaltningsafgørelse (også kaldet forvaltningsakt)[1] er en offentlig forvaltningsmyndigheds ensidige fastlæggelse af, hvad der er (eller skal være) gældende ret i en konkret situation.[2] Forvaltningsafgørelsen træffes på et offentligretligt grundlag.[3]

Der knytter sig yderligere karakteristika til en forvaltningsafgørelse:

Forvaltningsafgørelsen er eksternt rettet og har en fysisk (eller juridisk) person som sin adressat (modtager); i modsætning til et cirkulære, som er internt rettet mod forvaltningsmyndigheden (eller dens medarbejdere) selv.

En forvaltningsafgørelse er retligt bindende for en (eller flere) adressat(er). En adressat er selvsagt part i sin sag.[4] Derfor har adressaten ret til partshøring (forvaltningsloven § 19) og partsaktindsigt (forvaltningsloven § 9, stk. 1), foruden ret til partsrepræsentation (forvaltningsloven § 8, stk. 1).[5]

Forvaltningsafgørelsen er i modsætning til indstillinger, notater og høringssvar endelig.[6] En forvaltningsafgørelse er omfattet af forvaltningslovens §§ 1-2.[7]

Det følger af forvaltningsloven § 1, stk. 1, at forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.

Det følger af forvaltningsloven § 2, stk. 1, at forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Kategorier af forvaltningsafgørelser[redigér | rediger kildetekst]

Et eksempel på en forvaltningsafgørelse kan være tildeling af sociale ydelser eller ikke tildele sociale ydelser til en borger.[8]

Til de klassiske typer forvaltningsafgørelser hører: tilladelse eller tilladelse med vilkår foruden afslag og påbud samt forbud.[9][10] Bevilling er også en afgørelse.[11]

Ofte opdeles forvaltningsafgørelser i begunstigende afgørelser (for adressaten)[12] og bebyrdende afgørelser (for adressaten).[13]

Om skriftlig forvaltningsafgørelse

En skriftlig afgørelse bør forsynes med begrundelse efter forvaltningsloven § 23 og henvisning til den lovbestemmelse (paragraf, stykke, evt. litra eller nummer), der udgør afgørelsens hjemmel efter forvaltningslovens § 24 samt klagevejledning, så adressaten evt. kan få prøvet afgørelsen ved Ankestyrelsen, efter forvaltningslovens § 25.[14]

Mulighed for at klage over en forvaltningsafgørelse[redigér | rediger kildetekst]

Statslig myndighed har truffet forvaltningsafgørelsen

En forvaltningsafgørelse, som er truffet af en styrelse, kan påklages til den relevante fagminister (departementet) som følge af over-underforholdet mellem styrelsen (også kaldet direktoratet) og departementet.[15] Klage af en forvaltningsafgørelse til højere myndighed kaldes administrativ rekurs.

En mulighed er at klage til Folketingets Ombudsmand.[16] Endelig følger det af Grundloven § 63, at en forvaltningsafgørelse kan indbringes for domstolene.[17]

Kommunal myndighed har truffet forvaltningsafgørelsen

Det er ikke alle forvaltningsafgørelser truffet af en kommunal myndighed, der kan påklages; dette skyldes det grundlovssikrede kommunale selvstyre i Grundloven § 82. En afgørelse efter serviceloven kan adressaten dog påklage til Ankestyrelsen, hvis afgørelsens adressat ikke er enig i afgørelsen.[18] På statens vegne fører Ankestyrelsen også tilsyn med kommunerne.[19]

Hvis der forefindes en eller flere væsentlige retlige mangler ved sagsbehandlingen og disse mangler har medført et for borgeren ugunstigt resultat, er forvaltningsafgørelsen ugyldig.[20][21][behøver bedre kilde]

Også kommunale forvaltningsafgørelser kan indbringes for domstolene i medfør af Grundlovens § 63.[17]

Forskellige typer afgørelsesbegreber[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de klassiske typer forvaltningsafgørelser findes det udvidede afgørelsesbegreb.[22] Det udvidede afgørelsesbegreb anvendes fx i FOU nr. 2016.3.[23]

Det udvidede afgørelsesbegreb kan omfatte bl.a. beslutning om en døgninstitutions åbningstider,[24] eller fastlæggelse af et plejehjems besøgstid, FOB 2010 20-7.[25]

Ikke forvaltningsafgørelser[redigér | rediger kildetekst]

Ikke alt hvad offentlige myndigheder foretager sig, er omfattet af begrebet forvaltningsafgørelse. Eksempelvis er faktisk forvaltningsvirksomhed[26] og vejledning samt rådgivning ikke omfattet af begrebet forvaltningsafgørelse.[27]

Til faktisk forvaltningsvirksomhed hører bl.a. at behandle patienter foruden at undervise elever eller undervise studerende[28][29] samt børnepasning og ældrepleje[30] mv.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/forvaltningsakt
  2. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 592. ISBN 87-7789-011-6
  3. ^ https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771982206/book-part-9788771982206-sec06.xml?pdfJsInlineViewToken=769769343&inlineView=true
  4. ^ https://www.tax.dk/lv-2009-2/prc/M_1_2_1.htm
  5. ^ https://pav.medst.dk/forvaltningsret-persondataloven-mv/forvaltningsloven/partsrepraesentation/
  6. ^ side 40-41 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  7. ^ side 23 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
  8. ^ side 6 i https://ast.dk/publikationer/vejledning-om-afgorelsesbegrebet/@@download/publication
  9. ^ https://www.ft.dk/samling/20051/almdel/mpu/bilag/39/211925.pdf
  10. ^ side 95 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  11. ^ side 152 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  12. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2015-15/pdf1
  13. ^ https://at.dk/tilsyn/kvalitetsprocedurer/generelt-for-tilsyn/g-202/
  14. ^ side 116 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  15. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/accn/Y20141028558
  16. ^ https://www.ombudsmanden.dk/klag/inden_du_klager/
  17. ^ a b https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/forvaltningsret/domstolsprovelse-kopi/27849801
  18. ^ side 162 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  19. ^ Serviceloven § 130 og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
  20. ^ sider 350-351 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
  21. ^ https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771982206/book-part-9788771982206-sec31.xml
  22. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2010/afh14-2010.pdf
  23. ^ https://www.retsinformation.dk/api/pdf/179072
  24. ^ https://www.aarhus.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/pasning-0-6-aar/opret-et-privat-pasningstilbud/krav-til-privatinstitutioner-for-0-6-aarige/
  25. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2010-_20-7/dokument/
  26. ^ siderne 104-106 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  27. ^ https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/ombudsmanden-offentlig-rolleforvirring-rammer-borgerne
  28. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/folkeskolernes_afgoerelsesvirksomhed/
  29. ^ https://aktivsocialraadgiver.dk/faktisk-forvaltningsvirksomhed/
  30. ^ https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2019/05/udviklingshaemmede-er-ogsaa-kernevelfaerd/