Forvaltningsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere.[1] Det retlige forhold mellem myndighed og borger er blandt andet reguleret af en række forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, som findes i love[2] og andre retskilder. Disse love tildeler typisk borgeren nogle rettigheder,[3] mens den offentlige myndigheder har pligt til at sikre borgerens rettigheder.[4]

Discipliner[redigér | rediger kildetekst]

Forvaltningsret består af flere discipliner;[5] der er den centrale statsforvaltningsret;[6] og den lokale kommunalforvaltningsret,[7] der ofte blot betegnes kommunalret.[8] Forvaltningsret kan yderligere opdeles i underdiscipliner: socialret, skatteret, og miljøret;[9] foruden dele af landbrugsret.[10] Indenfor disse underdiscipliner anvendes navnlig de specielle love (se nedenfor).

Love[redigér | rediger kildetekst]

Til de relevante generelle love hører[redigér | rediger kildetekst]

  • Forvaltningsloven (forkortet: FVL)[11] er den vigtigste retskilde, som giver borgeren et minimum af beskyttede rettigheder.[12]

FVL lovfæster en række principper for god forvaltning.[13] Men principperne kan sagtens gælde, hvor FVL ikke gælder, jf. FOB 2014-11.[14] FVL lovfæster bl.a. regler om tavshedspligt, en parts ret til aktindsigt samt at afgørelsen skal ledsages af klagevejledning og begrundelse. Begrundelse er især vigtig for en skriftlig afgørelse, jf. FVL § 22.

Hertil kommer flere specielle love,[31] som kan trumfe en eller flere af ovennævnte generelle love.[32]

Blandt de specielle love er[redigér | rediger kildetekst]

FVL anvendes, hvor en forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse;[59] jf. FVL § 2, stk. 1. Hvorimod faktisk forvaltningsvirksomhed ikke er omfattet af FVL.[60]

Principper og retsgrundsætninger[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de nævnte love findes nogle bærende principper i dansk forvaltningsret er retsgrundsætninger. En forvaltningsretlig retsgrundsætning gælder "på lovs niveau i den retlige trinfølge", så kun en lov tilsidesætte en forvaltningsretlig retsgrundsætning.[61]

Blandt de vigtigste retsgrundsætninger er:

  • Hjemmelskravet (legalitetsprincippet[62]), dvs. at enhver forvaltningsretlig afgørelse – i den sidste ende – skal have hjemmel i en lov.[63] (Når en myndighed træffer en konkret afgørelse kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov).
  • Princippet om god forvaltningsskik,[64] der blandt andet forpligter myndigheden til at udføre en hurtig sagsbehandling, at optræde høfligt og hensynsfuldt overfor borgeren samt at formulere breve i et forståeligt sprog. Princippet er især udviklet på baggrund af Folketingets ombudsmands udtalelser eller beretninger (FOB). Kravet om god forvaltningsskik kan udledes af Ombudsmandsloven § 21.[19] Den offentlige forvaltning er “flere gange [...] ifaldet ansvar for langsommelig sagsbehandling og for meddelelse af fejlagtige oplysninger”.[65]
  • Officialmaksimen (også kaldet undersøgelsesprincippet eller officialprincippet[66] eller sagsoplysningskravet) betyder, at en myndighed selv er ansvarlig for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse.[62]
  • Inhabilitet, der betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen. Denne retsgrundsætning gælder ved siden af FVL §§ 3 - 6 om inhabilitet (FVL kapitel 2).[67]
  • Magtfordrejningsprincippet[62] betyder, at en myndighed ikke må tage usaglige hensyn i behandlingen af en sag. Denne retsgrundsætning kaldes også krav om saglig forvaltning.[68]
  • Princippet om ret til aktindsigt. Retten for parten i en sag, der behandles af en offentlig myndighed, at blive bekendt med dokumenterne i sagen. Ret til partsaktindsigt er lovfæstet i FVL § 9 (kapitel 4).
  • Princip om partshøring, jf. FVL § 19.
  • Princip om tavshedspligt, som bl.a. indebærer at en myndighed ikke må videregive visse personlige oplysninger til anden myndighed. Denne retsgrundsætning er kodificeret i FVL § 27.
  • Forvaltningsmyndighedens notatpligt er lovfæstet i offentlighedsloven § 13.
  • Proportionalitetsgrundsætningen[62] kendes også fra strafferetten og EU-ret. Proportionalitetsgrundsætningen formulerer en pligt at vælge det mindst mulige indgreb til at opnå indgrebet formål.[69]
  • Pligtmæssigt skøn betegnes også forbud mod skøn under regel.[70]
  • Ifølge lighedsgrundsætningen skal to ens forhold bedømmes lige.[71]
  • Hurtighedsprincippet er nævnt i retssikkerhedslovens § 3.[72] Hurtighedsprincippet synes at følge af kravet om god forvaltningsskik; en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag.[73] Hurtighedsprincippet forpligter myndigheden til at offentliggøre sagsbehandlingstider, typisk på sin hjemmeside.[74] Hurtighedsprincippet stiller det krav til en forvaltningsmyndighed, at myndigheden træffer afgørelse i en sag hurtigst muligt.[75]

Der findes to specialitetspricipper: det organisatoriske og det materielle. Det organisatoriske specialitetsprincip rummer krav om, at hver forvaltningsgren holder sig til sin kompetence, fx miljø kontra sundhed. Det materielle specialitetsprincip indeholder krav om, at myndigheden ikke må sammenblande lovregler fra to områder, der begge hører under myndighedens kompetenceområde.[76]

Forvaltningsretlige retssædvaner[redigér | rediger kildetekst]

En forvaltningsretlig retssædvane gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge.[77]

Ifølge en retssædvane gælder der som hovedregel adgang til at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed endda uden lovhjemmel; men der findes en lang række undtagelser fra denne hovedregel især efter kommunalreformen i 2007.[78]

Det følger af retssædvane, at der er adgang til administrativ rekurs ved at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed og i sidste instants til ministeren.[79]

Ifølge en retssædvane skal en afgørelse kundgøres for adressaten for at få retsvirkninger.[79]

Andre retskilder, som er bindende for den offentlige myndighed[redigér | rediger kildetekst]

Den retlige trinfølge af interne dokumenter[redigér | rediger kildetekst]

Foruden retskildehierarkiet findes også den retlige trinfølge. Den retlige trinfølge udspringer af legalitetsprincippet.[80]

Den retlige trinfølge består af tekster, der tydeligt udspænder et hierarki:[81][82]

  • Grundloven er den højest rangerende retskilde[83] og er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Almindelig lov er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Bekendtgørelse (også kaldet anordning) er ofte udstedt af en minister og er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Cirkulære (også kaldet tjenestebefaling[84] og instruks)
  • Planer (lokalplan, som er bindende for både borger og den offentlige myndighed, og kommuneplan, som kun er bindende for den offentlige myndighed)
  • Vejledning

Hertil kommer anstaltsforhold (lokale regler, fx på et bibliotek eller i en svømmehal)


Endelig er interne regler o.l. relevante for en forvaltningsmyndighed

  • Interne regler
  • egen administrativ praksis

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/kommunaljura/forvaltningsret/
  2. ^ https://denstoredanske.lex.dk/forvaltningsret
  3. ^ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/kommunaljura/forvaltningsret/
  4. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title
  5. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 593-594. ISBN 87-7789-011-6
  6. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Joergensen_Jordlovgivning_1997.pdf
  7. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, 6. bind, side 593 (år 1996). ISBN 87-7789-011-6
  8. ^ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/kommunaljura/kommunalret/
  9. ^ se sider 92f i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  10. ^ Se side 20f i Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 1. udgave. 2016. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3560-3
  11. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
  12. ^ https://jura.ku.dk/cora/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Fforvaltningsloven-som-minimumslov--25-aar-efter(c084aaf0-0569-4e38-95f4-0d0a7495ea3c)%2Fexport.html
  13. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  14. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2014-11/pdf
  15. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145
  16. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502
  17. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502
  18. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/349
  19. ^ a b (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:105)
  20. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1121
  21. ^ (Revsbech 2016:115f)
  22. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/265
  23. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170
  24. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157
  25. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47
  26. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/446
  27. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/447
  28. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/655
  29. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/947
  30. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1764
  31. ^ https://denstoredanske.lex.dk/lex_specialis
  32. ^ se en liste over love på side 157f i Jens Garde & Karsten Revsbech: Kommunalret. 2017. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3215-2
  33. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
  34. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/100
  35. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/980
  36. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/282
  37. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/116
  38. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/103
  39. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/115
  40. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178
  41. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/949
  42. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/769
  43. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/794
  44. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1520
  45. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/915
  46. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/985
  47. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527
  48. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1712
  49. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1482
  50. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/551
  51. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/314
  52. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
  53. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/511
  54. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1002
  55. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/230
  56. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/490
  57. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/655
  58. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1146
  59. ^ https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ny-vejledning-om-afgorelsesbegrebet
  60. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/afgoerelsesbegrebet/#cp-title
  61. ^ (Revsbech m.fl. 2016:116)
  62. ^ a b c d (Waage 2021:20-40)
  63. ^ (Revsbech 2016:150f)
  64. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:105)
  65. ^ (Revsbech 2016:592f)
  66. ^ (Waage 2019:33)
  67. ^ (Revsbech 2016:116)
  68. ^ (Revsbech 2016:116)
  69. ^ https://denstoredanske.lex.dk/proportionalitetsgrunds%C3%A6tning
  70. ^ https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/tag/Sk%C3%B8n%20under%20regel
  71. ^ (Waage 2019:31)
  72. ^ https://socialretsadvokaterne.dk/forvaltningsretlige-principper/hurtighedsprincippet/
  73. ^ https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@186/Praksisnyt-23---Om-fasts%C3%A6ttelse,-offentligg%C3%B8relse-og-overholdelse-af-sagsbehandlingsfrister--hurtighedsprincippet-
  74. ^ siderne 25, 48, 71, 105, 148 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  75. ^ side 151-152 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  76. ^ (Revsbech 2016:243)
  77. ^ (Revsbech m. fl. 2016:120)
  78. ^ (Revsbech m.fl. 2016:304f)
  79. ^ a b (Revsbech m. fl. 2016:119)
  80. ^ https://denstoredanske.lex.dk/legalitetsprincippet
  81. ^ https://quizlet.com/408999736/offentlig-ret-begreber-flash-cards/
  82. ^ side 88-147 I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  83. ^ https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-danmark/dansk-lovgivning
  84. ^ https://denstoredanske.lex.dk/tjenestebefaling

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.