Fraktioneringskolonne

En fraktioneringskolonne er udstyr, der anvendes i destillation af væskeblandinger til at adskille blandingen i dens bestanddele eller fraktioner baseret på forskelle i deres flygtighed. Fraktioneringskolonner anvendes både i små laboratorieopstillinger og i store industrielle destillationsanlæg.
Laboratorie fraktioneringskolonner
[redigér | rediger kildetekst]En laboratorie-fraktioneringskolonne er et stykke laboratorieudstyr, der bruges til at adskille fordampede blandinger af væskeforbindelser med tætliggende flygtighed. De mest almindeligt anvendte typer er enten en Vigreux-kolonne eller en lige kolonne fyldt med glaskugler eller metaldele såsom Raschig ringe.
Fraktioneringskolonner hjælper med at adskille blandingen ved at lade de blandede dampe afkøles, kondensere og fordampe igen i overensstemmelse med Raoults lov. Ved hver kondensations–fordampningscyklus bliver dampene beriget med en bestemt komponent. Et større overfladeareal giver mulighed for flere cyklusser og dermed bedre separation. Dette er princippet bag en Vigreux-kolonne eller en pakket fraktioneringskolonne.
Industrielle fraktioneringskolonner
[redigér | rediger kildetekst]Fraktioneret destillation er en af enhedsoperationerne inden for kemiteknik.[1][2] Fraktioneringskolonner anvendes bredt i den kemiske procesindustri, hvor store mængder væsker skal destilleres.[3][4][5] Sådanne industrier omfatter forarbejdning af råolie, petrokemisk produktion, naturgasfremstilling, kul-tjære-behandling, brygning, separation af flydende luft og produktion af kulbrinte-opløsningsmidler.
Fraktioneret destillation finder sin største anvendelse i olieraffinaderier. I sådanne raffinaderier er råolie en kompleks flerkomponentblanding, som skal separeres. Man forventer normalt ikke at opnå rene kemiske forbindelser, men derimod grupper af forbindelser inden for et relativt snævert interval af kogepunkter, som kaldes fraktioner. Denne proces er oprindelsen til betegnelsen fraktioneret destillation eller fraktionering.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Kroschwitz, Jacqueline; Seidel, Arza (2004). Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology (5th udgave). Hoboken, New Jersey: Wiley-Interscience. ISBN 0-471-48810-0.
- ↑ Smith, Julian; McCabe, Warren; Harriott, Peter (2004). Unit Operations of Chemical Engineering (7th udgave). McGraw Hill. ISBN 0-07-284823-5.
- ↑ Kister, Henry Z. (1992). Distillation Design (1st udgave). McGraw-Hill. ISBN 0-07-034909-6.
- ↑ King, C.J. (1980). Separation Processes (2nd udgave). McGraw Hill. ISBN 0-07-034612-7.
- ↑ Perry, Robert H.; Green, Don W. (1984). Perry's Chemical Engineers' Handbook (6th udgave). McGraw-Hill. ISBN 0-07-049479-7.