Frances Densmore
| Frances Densmore | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | Frances Theresa Densmore |
| Født | 21. maj 1867 Red Wing, Minnesota, USA |
| Død | 5. juni 1957 (90 år) Red Wing, Minnesota, USA |
| Bopæl | USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Oberlin Conservatory of Music |
| Beskæftigelse | Etnolog, musikolog, etnomusikolog, botaniker, antropolog, videnskabenlig samler |
| Fagområde | Antropologi, oprindelige folks musik i Nordamerika, etnologi |
| Arbejdsgiver | United States National Museum, Smithsonian Institution (1907-1957), Bureau of American Ethnology |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet | |
Frances Theresa Densmore (født 21. maj 1867, død 5. juni 1957)[1] var en amerikansk, delvis selvlært musik-etnolog. Hendes arbejde med at dokumentere, optage og analysere sange og melodier blandt indfødte amerikanere i både USA og British Columbia begyndte i 1901 og stod for alvor på fra 1907[1] til 1956.[1]
Født og død i Red Wing, Minnesota.[1] Studerede musik i bl.a. Boston og ved Harvard og spillede klaverværker af de klassiske mestre,[1] men ændrede fokus efter at have læst etnologen Alice C. Fletcher skrive om omaha musik.[1] I 1904 sneg hun sig til at nedfælde en melodi nynnet af Geronimo på nodepapir, da chiricahua apachen deltog i Louisiana Purchase Exposition i St. Louis.[1]
Opfindelsen af fonografen havde fået Jesse W. Fewkes til at optage passamaquoddy musik allerede i 1890,[2] og Franz Boas til at optage kwakwaka’wakw (kwakiutl) sange tre år senere.[2] Densmore slog ind på den samme vej som dem og andre pionerer indenfor amerikansk folkemusikforskning som James A. Mooney, Washington Matthews, George Bird Grinnell, John C. Fillmore samt Benjamin I. Gilman.[2] Densmore bekostede selv sin første felttur i 1905, men fik økonomisk støtte fra Smithsonian Institution to år senere. Til sine tidligste optagelser i felten brugte hun en Edison Home Phonograph.[1] I takt med den teknologiske udvikling udskiftede hun sit udstyr.[1]
Densmores første bog ”chippewa Music” udkom i 1910 og derefter fulgte en række bøger udgivet som bulletiner af Smithsonian Institution.[1] Af de mere end 35 spredte stammer[1] hun besøgte kan nævnes lakota, northern ute, papago, winnebago (ho chunk), hidatsa, makah[1], seminole,[1] choctaw,[1] zuni og navajo. Southwest Museum stod for udgivelsen af en bog om cheyenne og arapaho musik.[1] Desuden skrev Densmore mange artikler, småskrifter og børnebøger om indiansk musik og lyrik. Endvidere om musikinstrumenter, myter, ceremonier og skik og brug i de forskelle indfødte samfund samt om stammernes materielle kultur.[1]
Æresmedlem af flere foreninger og videnskabelige selskaber.[1] Lakotaen Red Fox adopterede hende som sin datter[1] og lavede en æressang for hende,[1] da hun indsamlede materiale om stammens sange i 1911.
I 1940 havde Densmore optaget mere end 2.000[3] af de 3.353 musikoptagelser i Smithsonian-Densmore musiksamlingen.[1] I 1941 begyndte arbejdet med at overføre musikken og sangene fra de utidssvarende vokscylindere til mere moderne grammofonplader, og flere af Densmores optagelser er udgivet på LP’er af Library of Congress.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Hofmann, Charles (Ed.): ”Frances Densmore and American Indian Music. A Memorial Volume Compiled and Edited by Charles Hofmann.” Contributions from the Museum of the American Indian. Heye Foundation. Vol. XXIII. New York. 1968.
- 1 2 3 Jacknis, Ira: ”Franz Boas and the Music of the Northwest Coast Indians.” Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Pp. 105-122.
- ↑ Rhodes, Willard: Music of the American Indian. Plains: Comanche, cheyenne, kiowa, caddo, wichita, pawnee. The Library of Congress. Motion Picture, Broadcasting and Recorded Sound Division. Recording Laboratory AFS L39. Booklet, 1982.