Francis Bacon (filosof)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Francis Bacon.
Vestlig filosofi
Det 17. Århundrede
Francis Bacon.jpg
Navn: Francis Bacon
Født: 22. januar 1561
Død: 9. april 1626
Skole/tradition: empirisme, videnskabelig metode
Fagområde: filosofi, videnskab
Betydningsfulde ideer: induktion, idollære, erfaringsfilosofi
Påvirket af: Platon,
Har påvirket: Robert Boyle, John Locke, Royal Society, Isaac Newton
Francis Bacon Signature.svg

Francis Bacon (22. januar 15619. april 1626), britisk filosof, statsmand og forfatter. Allerede som 22-årig blev han parlamentsmedlem og han blev lordskansler (finansminister) som 57årig i 1618, men blev afsat igen i 1621 på grund af anklager om bestikkelse.

Bacon havde også den tvivlsomme ære, at være opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

Ny videnskabelig metode: Induktion[redigér | redigér wikikode]

Bacons navn er knyttet til den induktive metode og til det videnskabelige eksperiment. Induktion (metode) var allerede kendt af Aristoteles, men Bacon peger på at man tidligere har generaliseret ud fra få eksempler eller for hurtigt generaliseret uden at tjekke punkt for punkt om generaliseringen er holdbar.

Han anses som grundlægger af erfaringsfilosofien, også kaldet empirisme, men igen er det spørgsmålet på hvad måde han udviklede empiricismen, der allerede i en vis form var til stade hos fx Aristoteles. Bacons hovedværk hedder Novum Organum, "Det nye værktøj" fra 1620, som er en del af det større, aldrig færdiggjorte Instauratio magna ("Den store fornyelse"). Med denne titel refereres til Aristotles værk "Organum" som det oprindelige værktøj, som Bacon hermed mener at han fornyer.

Videnskabelig utopi[redigér | redigér wikikode]

I sin utopi "The New Atlantis" præsenterer Bacon et detaljeret billede af en ny verden med en kompleks videnskabelig infrastruktur, der understøtter eksperimenter og andre former for videnskabelig udforskning. Der er salt- og ferskvandssøer, haver og menagerier, laboratorier tilegnet studiet af synet, hørelsen, lugtesansen, såvel som observatorier, laboratorier til dyreforsøg, og værksteder til fremstilling af laboratorieudstyr og teknik. Og der er naturligvis museer, samlinger af kuriositeter, smukke og mærkelige ting. Der er steder for studiet af det, vi i dag vil betegne meteorologi, kosmografi, medicin, genetik, geologi, kemi og landbrugsvidenskab.

Bacons utopi beskriver med andre ord de forskningsinstitutioner, der ses som nødvendige for den nye eksperimentelle filosofi og har fungeret som inspiration for grundlæggelsen af Royal Society i 1660.

Den eneste ting, der ikke findes i Bacons videnskabelige utopia, skriver Rayward (2004, s. 119) er et bibliotek. Denne udeladelse er ikke tilfældig. Bacon beskrives ofte som grundlægger af empirismen, hvis motto er "Læs naturen, ikke bøger". Siden Bacon har empirismens paradoksale forhold til bøger og biblioteker klart kunne aflæses. (Paradoksalt, fordi Bacon og de øvrige empirister jo skrev – og skriver – bøger og artikler).

Idollære[redigér | redigér wikikode]

I bogen Novum organum fremførte Bacon sin 'idollære'. Idolerne er fordomme eller vaneforestillinger, som videnskabsmanden må befries fra når han udfører videnskabeligt arbejde. Bacon nævner fire slags:

  • Hule Idolet (idola specus) = Menneskets forskellige individuelle vaner som spiller ind på vores erkendelse.
  • Stamme Idolet (idola tribus)= Menneskets tilbøjelighed til at slutte fra sanserne, som er fejlbarlige, til f.eks. universets indretning.
  • Torvets Idol (idola fori) = Sprogets mangler og evne til at vildlede mennesket i søgen efter sandheden.
  • Teatrets Idol (idola theatri) = Filosofiske systemers fejlagtige principper og aksiomer.

Reception[redigér | redigér wikikode]

Milton (1998) skriver at i sidste halvdel af det nittende århundrede begyndte Bacons berømmelse som metodeteoretiker at aftage. Denne tendens fortsatte efter år 1900 og nåede det laveste punkt midt i århundredet, hvor Karl Popper foreslog en videnskabelig metode, der helt undgik induktion, ligesom videnskabshistorikere her fremstillede nye billeder af den videnskabelige revolution, der marginaliserede Bacons bidrag til denne. Siden da har der været en moderat genopliving, men Bacon har stadigvæk ikke ifølge Milson genvundet sin plads i den filosofiske kanon.

Baconteorien[redigér | redigér wikikode]

Baconteorien går ud på at Francis Bacon er den virkelige forfatter til William Shakespeares værker og at dette navn blot var et anvendt pseudonym, da det at skrive skuespil ikke blev anset som en passende beskæftigelse af en mand af Francis Bacons stand. Hovedargumentet for de såkaldte 'baconister' er at forfatteren til Shakespeares skuespil skal have været en mand med forstand på historie, sprog, kultur, dannelse og jura m.m. Netop dette synes baconisterne passer bedre på Francis Bacon end skuespilleren William Shakespeare. Baconteorien forbliver dog en teori og kan pga. manglende beviser ikke anerkendes og den støttes da også kun af meget få forskere.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Essayes or Counsell, Civill and Morall, London; (1597) (Senere, væsentligt udvidede udgaver blev trykt i 1612 og 1625).
  • The Advancement of Learning; En meget forøget udgave blev udgivet på latin i 1623: De Dignate et Augmentis Scientarum (1605).
  • De Sapientia Veterum (Wisdom of the Ancients), London (1609).
  • Novum Organum (1620).
  • New Atlantis, London (1627).

Danske oversættelser[redigér | redigér wikikode]

  • Det ny Atlantis. Aalborg Pronamos. (1985).(Ufuldendt værk om idealstaten, udgivet posthumt i 1627).
  • Essays. Rosenkilde og Bagger (1961).
  • Novum organum : første bog. Anis (2007).

Referencer og litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Koch, Carl Henrik (1979). Francis Bacon og det 17. århundredes videnskabelige revolution. København: Museum Tusculanum.
  • Krohn, Wolfgang (1993). Francis Bacon (1561-1626). I: Filosofi. Nyere tid fra Bacon til Nietzsche. Udgivet af Otfrid Höffe (1985). Dansk udgave ved Karsten Klint Jensen. København: Politikens Forlag (side 6-22).
  • Milton, J. R. (1998). Bacon, Francis (1561-1626). I: Routledge Encyclopedia of Philosophy, Version 1.0, London: Routledge
  • Rayward, W. B. (2004). Francis Bacon’s natural history and problems of the communication of scientific knowledge. I: Rayward, B., Hansson, J. and Suominen, V. (Red.), Aware and Responsible, Scarecrow Press, Lanham, MD. (Pp. 115-139).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]