Francis Fukuyama

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Francis Fukuyama

Francis Fukuyama at Fronteiras do Pensamento São Paulo.jpg

Personlig information
Født Yoshihiro Francis FukuyamaRediger på Wikidata
27. oktober 1952 (66 år)
ChicagoRediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Far Yoshio FukuyamaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard Universitet,
Cornell UniversityRediger på Wikidata
Elev af Samuel P. HuntingtonRediger på Wikidata
Akademisk grad doktorgradRediger på Wikidata
Beskæftigelse Politolog, økonom, skribent, politisk økonomi, filosofi, bloggerRediger på Wikidata
Fagområde Filosofi, økonomiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Kansai Universitet, George Mason University, Johns Hopkins UniversityRediger på Wikidata
Kendte værker Historiens afslutning og det sidste menneskeRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Democracy Service Medal,
Johan Skytte-prisenRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Francis Fukuyamas hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Francis Fukuyama (født 27. oktober 1952 i Chicago) er en amerikansk forfatter og professor ved Johns Hopkins University.

Fukuyama er bedst kendt for sit kontroversielle værk The End of History and the Last Man, hvor han hævder, at historien som en kamp mellem ideologier er slut efter afslutningen af Den kolde krig med kommunismen og Sovjetunionens fald. Idealismen, som den er kendt i dag, er i høj grad eksponeret af Francis Fukuyama. I denne argumenterer han for, at historien som en ideologiernes kamp har nået sin endestation, med den kolde krigs afslutning og herved den endelige sejr til det liberale demokrati. Altså mente Fukuyama, at USA står som sejrherrer i verden, og at det politiske billede er stabilt.

Gennem sin bog inspirerede Francis Fukuyama en række af amerikanske neokonservative.

Argumenter for Fukuyamas teori[redigér | redigér wikikode]

- I år 1900 fandtes der ikke en eneste frit demokrati i verden. I dag er 120 (62 %) af verdens 192 lande demokratiske. Den demokratiske fredsteori siger, at der er statistisk bevis på, at demokrati mindsker systematisk vold som interne og eksterne krige samt konflikter. Dette underbygger Fukuyamas teori om, at det er slut med de store internationale krige.

- Ved afslutningen af den kolde krig var der et stort fald i krige mellem lande, etniske krige, revolutionskrige samt antallet af flygtninge.

Kritik af Fukuyamas teori[redigér | redigér wikikode]

Jacques Derrida kritiserer Fukuyama i Specters of Marx (1993). Ifølge Derrida er Fukuyama – og fejringen af hans bog – et symptom på den lyst og hast man havde til et erklære Marxismen for død.

Samuel P. Huntington udarbejdede en modsatrettet teori; Clash of civilisations, hvori han argumenterer for, at fremtidens konflikter vil være mellem civilisationer med forskellige kulturer. Den domminerende civilisation bestemmer hvilken form for menneskeregering, der skal bestemme.

Dansk synsvinkel[redigér | redigér wikikode]

Ud fra en dansk synsvinkel, så må man undre sig over Fukuyamas uforbeholdne begejstring over det Amerikanske to-parti-system, når vi i et meget mindre land har otte partier i Folketinget. Dels mangler han efter dansk akademisk tradition definitioner på sit begrebs-apparat.

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Essays[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


USAStub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi