Francisco Vásquez de Coronado

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Francisco Vásquez de Coronado
Født Francisco Vázquez de Coronado y Luján Rediger på Wikidata
1510 Rediger på Wikidata
Salamanca, Spanien Rediger på Wikidata
Død 22. september 1554 Rediger på Wikidata
Mexico City, Mexico Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Opdagelsesrejsende, conquistador Rediger på Wikidata
Fagområde Conquistador, guvernør, opdagelsesrejse Rediger på Wikidata
Deltog i Coronado-ekspeditionen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Coronado går mod nord, maleri af Frederic Remington.
Kort over Coronados ekspedition 1540-42.

Francisco Vásquez de Coronado (født 1510 i Salamanca i Spanien, død 22. september 1554), var en spansk erobrer (conquistador), og han var den første, som udforskede det nordamerikanske sydvest og den sydlige prærie og den første, som var på jagt efter de syv gyldne byer af Cibola (Seven Golden Cities of Cibola).

Coronado hører om de syv gyldne byer[redigér | rediger kildetekst]

Coronado ankom til Ny Spanien (Nueva España – nu Mexico) i 1535, og to år senere giftede han sig med Beatrice de Estrada, der var datter af den kongelige skatmester.[1]:379 I 1539 blev han guvernør af provinsen Nueva Galicia (som bestod af de Mexicanske delstater Aguascalientes, Jalisco og Zacatecas).[1]:381 I august samme år (1539) hørte han fortællingerne om de syv gyldne byer af Cibola fra munken Marcos de Niza, der lige var hjemvendt fra en afbrudt ekspedition til byerne.[1]:361 De første tillidsvækkende rapporter om disse angiveligt rige indianerbeboelser nordøst for provinsen var kommet fra Cabeza de Vaca tre år tidligere.[1]:341

Coronado besluttede at føre en ekspedition over land for at udforske det og tilføje området til Spanien.

En enhed under kommando af Hernando de Alarcón søgte en vandvej over land til Cibola ved at følge en kurs langs med kysten.[1]:385

Ekspeditionen, 1540-1542[redigér | rediger kildetekst]

Med omkring 300 spanske soldater til hest, 60 bevæbnede mand til fods, omkring 1.000 mexicanske indianere, 300 ekstra heste og 500 stykker kvæg, 5.000 får og 600 pakdyr[1]:378-379 [1]:LVI under hans kommando, forlod Coronado Compostela (nu i den mexicanske delstat Nayarit) den 23. februar 1540.[1]:382 Ekspeditionen fulgte de vestlige skråninger af Sierra Madrebjergene, nordøst til den nuværende grænse til Arizona. Coronado og hæren bevægede sig mod nordøst mod Cibola, og fandt ud af, at der blot var en landsby, som var bygget af ler og beboet af Zuni-indianere.[1]:LVII De havde ingen rigdomme. I stedet for at finde guld indledte hæren forbitrede kampe med byindianerne.[1]:343

Fra Cibola sendte Coronado en mindre gruppe mod vest under ledelse af Garcia López de Cárdenas. Den var den første europæiske gruppe, som så Grand Canyon og Colorado River.[1]:343 Hele gruppen overvintrede tæt ved dagens Santa Fe i New Mexico.[1]:343

I foråret 1541 fortsatte ekspeditionen mod øst og krydsede den øvre Rio Grande og Great Plains (nutidens nordlige Texas).[1]:343 Her så den den amerikanske buffalo (bison) og beskrev denne "vilde ko" for første gang.[1]:542 De mødte prærieindianere og berettede om deres levevis som bisonjagende nomader med skindtelte. Teltene samt andre ejendele blev transporteret på hunde-travoiser eller rygbundter.[1]:504 og 527

Ved at dreje mod nord krydsede Coronado først Canadian River,[1]:343 derpå det nordvestligste Oklahoma og Arkansasfloden i sin søgen efter det rige kongerige kaldet Quivira.[2]:119 Rygterne fortalte, at i Quivira var træerne fulde af ringende klokker lavet af massivt sølv og guld;[1]:493 men det viste sig at være en landsby beboet af Wichita-indianere i dagens Kansas.[2]:119

Hjemkomsten og tiden derefter[redigér | rediger kildetekst]

Den skuffede ekspedition vendte tilbage til Ny Spanien i 1542 og blev køligt modtaget af myndighederne.[1]:344 I 1544 indledtes en høring om Coronados behandling af indianerne under ekspeditionen.[2]:119 Samme år fratrådte Coronado selv posten som guvernør[1]:403 og levede i stilhed i Mexico City, hvor han døde den 22. september 1554.

Takket være et underordnet medlem af Coronado-ekspeditionen, Pedro de Castaneda, eksisterer der en skildring af dens omkring 2250 km[3]:iii lange odyssé. Castaneda nedskrev sin beretning omkring tyve år efter opdagelsesrejsen.[1]:LV Hans beskrivelser af det sydvestlige USA inden den europæiske indtrængen, blev offentliggjort i den 14. rapport i 1896 af US Bureau of Ethnology.[1]

Et mindesmærke for Coronado i U.S.A.[redigér | rediger kildetekst]

Naturparken Coronado National Memorial ligger i Arizona med sydgrænse til Mexico. Området beskyttes bedst muligt mod invasive dyre- og plantearter, så det fremstår, som da Coronado passerede det i 1540.[4]:iii

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u Winship, George Parker: The Coronado Expedition, 1540-1542. Fourteenth Annual Report of the Bureau of Ethnology. Part 1. Smithsonian Institution. 1892-’93. Washington, 1896.
  2. ^ a b c Wedel, Mildred Mott: ”The Wichita Indians in the Arkansas River Basin.” A Collection of Essays in Honor of John C. Ewers and Waldo R. Wedel. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 30. City of Washington, 1982.
  3. ^ National Trail Study and Environmental Assessment. Coronado Expedition. Arizona/New Mexico/Texas/Oklahoma/Kansas. United States Department of the Interior. National Park Service. 1992.
  4. ^ Natural and Cultural Resources Management Plan and Environmental Assessment for Coronado National Memorial, Arizona. Coronado National Memorial. National Park Service. Dept. of the Interior. 1977.