Frankrig i Eurovision Song Contest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frankrig i Eurovision Song Contest
Flag of France.svg
Tv-medlem RTF (1956-1984)
OFRT (1965-1974)
TF1 (1975-1981)
France Télévisions (1983-)
Første fremmøde 1956
Sidste fremmøde -
Bedste resultat Vandt - 1958, 1960, 1962, 1969, 1977
Værste resultat Sidst - 2014

Frankrig har deltaget i Eurovision Song Contest siden begyndelsen i 1956, bortset fra i 1974, hvor landet trak sig ud pga. den franske præsident Georges Pompidous død,[1] samt i 1982, hvor tv-stationen TF1 trak sig ud på grund af konkurrencens efter deres mening dårlige musikalske kvalitet.[2]

Frankrig har vundet konkurrencen fem gange, i 1958, 1960, 1962, 1969 og 1977. I 1969 måtte de dog dele førstepladsen med Spanien, Storbritannien og Holland, da alle fire lande endte i toppen med det samme antal point, og da der ikke eksisterede nogle tie-break-regler på dette tidspunkt.[3]

Siden 1999 har Frankrig været direkte kvalificeret til finalen hvert år, i lighed med Spanien, Storbritannien, Tyskland,[4] og fra 2011 desuden Italien.[5]

Les Fatals Picards at Helsinki (2007)
Sébastien Tellier at Belgrade (2008)

Deltagere[redigér | redigér wikikode]

Nøgle

     Vinder      Anden plads      Tredje plads      Sidste plads

År[6] Kunstner[6] Sang[6] Oversættelse Finale[6] Point[6] Semi Point
1956 Mathé Altéry "Le temps perdu" Tabt tid n/a n/a Ingen semifinaler
1956 Dany Dauberson "Il est là" Han er her n/a n/a
1957 Paul Desjardins "La belle amour" Den smukke kærlighed 2 17
1958 André Claveau "Dors, mon amour" Sov, min skat 1 27
1959 Jacques Philippe "Oui, oui, oui, oui" Ja, ja, ja, ja 3 15
1960 Jacqueline Boyer "Tom Pillibi" - 1 32
1961 Jean-Paul Mauric "Printemps, avril carillonne" Forår, april kalder 4 13
1962 Isabelle Aubret "Un premier amour" En første kærlighed 1 26
1963 Alain Barrière "Elle était si jolie" Hun var så smuk 5 25
1964 Rachel "Le chant de Mallory" Mallorys sang 4 14
1965 Guy Mardel "N'avoue jamais" Tilstå aldrig 3 22
1966 Dominique Walter "Chez nous" Hvor vi bor 16 1
1967 Noëlle Cordier "Il doit faire beau là-bas" Vejret må være godt der 3 20
1968 Isabelle Aubret "La source" Kilden 3 20
1969 Frida Boccara "Un jour, un enfant" En dag, et barn 1 18
1970 Guy Bonnet "Marie-Blanche" - 4 8
1971 Serge Lama "Un jardin sur la terre" En have på jorden 10 82
1972 Betty Mars "Comé comédie" "Kom komedie" 10 81
1973 Martine Clemenceau "Sans toi" Uden dig 15 65
Deltog ikke i 1974
1975 Nicole Rieu "Et bonjour à toi l'artiste" Og goddag til dig kunstner 4 91 Ingen semifinaler
1976 Catherine Ferry "Un, deux, trois" En, to, tre 2 147
1977 Marie Myriam "L'oiseau et l'enfant" Fuglen og barnet 1 136
1978 Joël Prévost "Il y aura toujours des violons" Der vil altid være violiner 3 119
1979 Anne-Marie David "Je suis l'enfant-soleil" Jeg er et solbarn 3 106
1980 Profil "Hé hé m'sieurs dames" Hej hej herrer damer 11 45
1981 Jean Gabilou "Humanahum" - 3 125
Deltog ikke i 1982
1983 Guy Bonnet "Vivre" At leve 8 56 Ingen semifinaler
1984 Annick Thoumazeau "Autant d'amoureux que d'étoiles" Lige så mange elskere som stjerner 8 61
1985 Roger Bens "Femme dans ses rêves aussi" Også kvinde i sine drømme 10 56
1986 Cocktail Chic "Européennes" Europæiske piger 17 13
1987 Christine Minier "Les bots d'amour n'ont pas de dimanche" Kærlighedens ord har ingen søndag 14 44
1988 Gérard Lenorman "Chanteur de charme" Crooner 10 64
1989 Nathalie Pâque "J'ai volé la vie" Jeg stjal livet 8 60
1990 Joëlle Ursull "White and Black Blues" Hvid og Sort blues 2 132
1991 Amina "C'est le dernier qui a parlé a raison" Den sidste der snakkede har ret 2 146
1992 Kali "Monté la riviè" Følg floden 8 73
1993 Patrick Fiori "Mama Corsica" Moder Korsika 4 121 Kvalifikacija za Millstreet
1994 Nina Morato "Je suis un vrai garçon" Jeg er en rigtig dreng 7 71 Ingen semifinaler
1995 Nathalia Santamaria "Il me donne rendez-vous" Han har en date med mig 4 94
1996 Dan Ar Braz & l'Héritage des Celtes "Diwanit Bugale" Må i blomstre, børn 19 18 11[7] 55[7]
1997 Fanny "Sentiments songes" Drømmefølelser 7 95 Ingen semifinaler
1998 Marie Line "Où aller" Hvorhen 24 3
1999 Nayah "Je veux donner ma voix" Jeg vil give min stemme 19 14
2000 Sofia Mestari "On aura le ciel" Vi vil have himlen 23 5
2001 Natasha St-Pier "Je n'ai que mon âme" Jeg har kun min sjæl 4 142
2002 Sandrine François "Il faut du temps" Det tager tid 5 104
2003 Louisa Baïleche "Monts et merveilles" Månen og stjernerne 18 19
2004 Jonatan Cerrada "À chaque pas" For hvert skridt 15 40 Medlem af Big 4
2005 Ortal "Chacun pense à soi" Enhver tænker på sig selv 23 11
2006 Virginie Pouchain "Il était temps" Det var tid 22 5
2007 Les Fatals Picards "L'amour à la française" Kærlighed på fansk 22 19
2008 Sébastien Tellier "Divine" Himmelsk 19 47
2009 Patricia Kaas "Et s'il fallait le faire" Og hvis det måtte gøres 8 107
2010 Jessy Matador "Allez Ola Olé" - 12 82
2011 Amaury Vassili "Sognu" Drøm 15 82 Medlem af Big 5
2012 Anggun "Echo (You and I)" Ekko (du og jeg) 22 21
2013 Amandine Bourgeois "L'enfer et moi" "Helvede og mig" 23 14
2014 Twin Twin "Moustache" Overskæg 26 2
2015 Lisa Angell "N’oubliez pas" Glem ikke 25[8] 4[8]
2016 Amir "J'ai cherché" Jeg har ledt 6 257
2017 Alma "Requiem" Rekviem 12 135
2018 Madame Monsieur "Mercy" Barmhjertehed 13 173

Point (1975-2010)[redigér | redigér wikikode]

Frankrig har givet flest point til:

Placering Land Point
1 Israel Israel 152
2 Tyrkiet Tyrkiet 146
3 Storbritannien Storbritannien 145
4 Portugal Portugal 136
5 Spanien Spanien 105

Frankrig har modtaget flest point fra:

Placering Land Point
1 Schweiz Schweiz 139
2 Norge Norge 134
3 Republikken Irland Irland 126
4 Holland Holland 119
5 Israel Israel 115
= Tyskland Tyskland 115

12 point til og fra[redigér | redigér wikikode]

Frankrig har modtaget 12 point fra...

År Land
1975 Republikken Irland Irland, Portugal Portugal
1976 Holland Holland, Jugoslavien Jugoslavien, Monaco Monaco

, Tyskland Tyskland, Østrig Østrig

1977 Finland Finland, Schweiz Schweiz, Tyskland Tyskland
1978 Østrig Østrig
1979 Holland Holland, Luxembourg Luxembourg
1981 Luxembourg Luxembourg, Schweiz Schweiz, Tyskland Tyskland, Østrig Østrig
1984 Holland Holland
1985 Grækenland Grækenland
1987 Luxembourg Luxembourg
1988 Jugoslavien Jugoslavien
1990 Finland Finland, Holland Holland, Island Island, Jugoslavien Jugoslavien, Norge Norge, Schweiz Schweiz
1991 Israel Israel, Italien Italien, Norge Norge, Østrig Østrig
1992 Israel Israel, Schweiz Schweiz
1993 Danmark Danmark, Portugal Portugal
1997 Estland Estland, Norge Norge, Polen Polen
2001 Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina, Portugal Portugal, Rusland Rusland
2002 Finland Finland
2004 Monaco Monaco
2011 Belgien Belgien, Grækenland Grækenland
2016 Armenien Armenien

Frankrig har givet 12 point til...

Land År
Storbritannien Storbritannien 1975, 1977, 1989, 1995, 1997
Portugal Portugal 1976, 1999, 2001
Belgien Belgien 1978, 1984, 1986, 2003, 2015
Tyskland Tyskland 1979
Holland Holland 1980, 1987
Sverige Sverige 1981, 2012
Luxembourg Luxembourg 1983, 1990
Israel Israel 1985, 1998
Danmark Danmark 1988, 2013
Cypern Cypern 1991
Italien Italien 1992, 2016
Schweiz Schweiz 1993
Polen Polen 1994
Østrig Østrig 1996
Tyrkiet Tyrkiet 2000, 2004, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010
Spanien Spanien 2002, 2011
Armenien Armenien 2008, 2014

Alle point givet til og fra Frankrig siden 1975 til og med 2013[redigér | redigér wikikode]

Kun point givet i finalerne er talt med

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Info om ESC 1974. Eurovision.tv. Hentet 23. februar 2014.
  2. ^ O'Connor, 2005: S. 88.
  3. ^ Info om ESC 1969. Eurovision.tv. Hentet 23. februar 2014.
  4. ^ O'Connor, 2005: s. 157
  5. ^ Bakker, Sietse (31. december 2010): "43 nations on 2011 participants list!". Eurovision.tv. Hentet 22. januar 2014.
  6. ^ a b c d e Info om Frankrig i ESC. Eurovision.tv. Hentet 23. februar 2014.
  7. ^ a b Info om ESC 1996. Songcontest.free.fr (på fransk). Hentet 22. februar 2014.
  8. ^ a b Grand Final. Eurovision.tv. Hentet 24. maj 2015.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • O'Connor, John Kennedy, 2005: 50 år med Melodi Grand Prix - Eurovision Song Contest. Dansk udgave (oversættelse: Ulla Oxvig). Turbine Forlaget, DR. ISBN 87-7953-815-0.