Spring til indhold

Frankrigs parlamentsvalg 2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Parlamentsvalget i Frankrig 2024
Frankrig
← 2022 30. juni 2024 (første runde) og 7. juli 2024 (anden runde)

Samtlige 577 mandater i Nationalforsamlingen. Et flertal kræver 289 mandater.
Valgdeltagelse66,71 procent (første runde) og 66,63 procent (anden runde)
Parti Leder % Valgt ±
Nouveau Front Populaire Kollektiv ledelse 28,21 og 25,81 180 +49
Ensemble Stéphane Séjourné 21,28 og 24,53 159 -86
Rassemblement National/UXD Jordan Bardella 33,21 og 37,06 142 +53
Les Républicains Omstridt 6,57 og 5,41 39 +14
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
     Nouveau Front Populaire     Diverse venstre     Ensemble     Diverse centrum      Les Républicains     Diverse højre     Rassemblement National

Frankrigs parlamentsvalg 2024 fandt sted 30. juni 2024 og 7. juli 2024. Ved valget var samtlige 577 medlemmer af den 17. Nationalforsamling i den femte franske republik på valg.[1]

Valget fandt sted i kølvandet på opløsningen af Nationalforsamlingen, som præsident Emmanuel Macron bekendtgjorde på valgaftenen efter Europa-Parlamentsvalget 2024, hvor det højreorienterede parti Rassemblement National gik stærkt frem, mens hans egen alliance gik tilbage.[2] Macron meddelte samtidig, at han bliver siddende som præsident uanset resultatet af parlamentsvalget.[1]

Valget domineredes af fire blokke:[3] Ensemble, koalitionen af partier, der bakker op om Macron, den nye venstrefløjsalliance Nouveau Front Populaire, Rassemblement National og det liberalkonservative Les Républicains. Meningsmålingerne spåede, at kampen for alvor ville stå mellem de første tre.

I første valgrunde fik Rassemblement National flest stemmer (33,21 procent), mens Nouveau Front Populaire kom på andenpladsen med 28,14 procent og Ensemble på tredjepladsen med 21,28.[4] Valgdeltagelsen landede på 66,71 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1997. I alt 76 kandidater blev direkte valgt i første runde. Oprindeligt ville 444 af RN's kandidater kvalificere sig til anden valgrunde, mens 415 af kandidaterne for Nouveau Front Populaire kunne stille op i anden runde, hvor også 63 af Ensembles kandidater kunne opstille. For at forhindre Rassemblement National i at vinde trak en række af NFP og Ensembles kandidater sig, så der kun i 89 kredse var tre kandidater og blot i to kredse fire.

I modsætning til hvad prognoserne viste klarede Nouveau Front Populaire sig bedst i anden valgrunde, efterfulgt af Ensemble og med Rassemblement National på tredjepladsen. Ingen af de tre store politiske grupper er dog i nærheden af at have flertal alene i Nationalforsamlingen, hvilket blandet andet skyldes landets valgsystem, der bygger på flertalsvalg i enkeltmandskredse. Nouveau Front Populaire har dog meldt ud, at alliancen senest medio juli vil udpege sin premierministerkandidat.[5]

Valgsystem[redigér | rediger kildetekst]

Antal valgkredse med tre- eller firkantsvalg
(før kandidater trak sig tilbage)[6][7][8]
År
1988
  
11
1993
  
15
1997
  
105
2002
  
10
2007
  
1
2012
  
46
2017
  
1
2022
  
8
2024
  
311

De 577 medlemmer af Nationalforsamlingen, kaldet deputerede, vælges i enkeltmandskredse for en valgperiode på fem år ved et valgsystem med to valgrunder. En kandidat, der får et absolut flertal af de gyldige stemmer og et stemmetal over 25 % af de registrerede vælgere, er valgt i første runde. I de valgkredse hvor ingen kandidat opnår valg i første valgrunde, afholdes en anden valgrunde mellem de to øverste kandidater og eventuelle øvrige kandidater, der har opnået et stemmetal på over 12,5 % af de registrerede vælgere. Den kandidat, der får flest stemmer i anden valgrunde, er valgt.[9]

En konsekvens af reglen om 12,5 % af de registrerede vælgere er muligheden for såkaldte "trekantsvalg" (triangulaires (fr) på fransk), med 3 eller flere kandidater i anden valgrunde. En høj valgdeltagelse og et mindre antal kandidater i første valgrunde vil øge sandsynligheden for trekantsvalg. Det betød at en høj valgdeltagelse ville være til fordel for Rassemblement National, som stod til at blive det største parti ifølge meningsmålingerne forud for første valgrunde, og som derfor kunne forventes at vinde en større andel af pladserne på grund af et øget antal trekantsvalg i anden runde.[10]

Meningsmålingerne før valget tydede på, at parlamentsvalget i 2024 ville have den højeste valgdeltagelse i årtier med en usædvanlig tredelt vælgerskare, så estimaterne før valget af det potentielle antal trevejskampe var på et hidtil uset højt niveau.[11] Resultatet af første valgrunde var også, at 306 valgkredse stod til trekantsvalg og 5 til firkantvalg.[8] Kandidater som havde kvalificeret sig til 2. valgrunde kunne imidlertid trække sig tilbage fra valget indtil tilmeldingsfristen for anden runde, hvilket mange gjorde, så der endte med at være 89 trekantsvalg og 2 firkantsvalg .[12] Det var første gang siden 1973, at det var firkantsvalg (quadrangulaires på fransk) i anden runde af et fransk parlamentsvalg.[13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "French elections: How do they work and why are they so significant?". www.bbc.com (britisk engelsk). Hentet 2024-07-04.
  2. ^ "President Emmanuel Macron dissolves French National Assembly and calls snap election". Sky News (engelsk). Arkiveret fra originalen 28. juni 2024. Hentet 9. juni 2024.
  3. ^ Baruch, Jérémie; Sénécat, Adrien (18. juni 2024). "French elections: What we know about the policy platforms". Le Monde. Arkiveret fra originalen 23. juni 2024. Hentet 24. juni 2024.
  4. ^ "French election results: Winners and losers in Paris". euronews (engelsk). 1. juli 2024. Hentet 4. juli 2024.
  5. ^ Skydsgaard, Nikolaj Skamby (8. juli 2024). "Ingen klar vinder – hvad kan der ske nu i Frankrig?". nyheder.tv2.dk. Hentet 8. juli 2024.
  6. ^ Mainguet, Maxime; Qi, Yiping. "Législatives 2024 : pourquoi le nombre de triangulaires s'annonce très important". Ouest-France. Arkiveret fra originalen 30. juni 2024. Hentet 28. juni 2024.
  7. ^ Chambraud, Cécile (29. maj 1997). "Soixante-seize triangulaires en présence de l'extrême droite". Le Monde. Arkiveret fra originalen 24. juni 2024. Hentet 28. juni 2024.
  8. ^ a b Le Borgne, Brice. "Résultats des législatives 2024 : record de triangulaires, duels contre le RN... Visualisez les configurations du second tour dans chaque circonscription". franceinfo. Arkiveret fra originalen 1. juli 2024. Hentet 1. juli 2024.
  9. ^ "Elections: France National Assembly 2017 (first round)". Election Guide (engelsk). International Foundation for Electoral Systems. 11. juni 2017. Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 16. juni 2022.
  10. ^ "Forte participation, triangulaires en masse, RN à portée de majorité absolue, NFP en progression et Renaissance en chute libre" (fransk). Odoxa. 21. juni 2024. Arkiveret fra originalen 24. juni 2024. Hentet 21. juni 2024.
  11. ^ "Législatives 2024 : vers un nombre record de triangulaires à l'issue du premier tour". Le Parisien. 30. juni 2024. Arkiveret fra originalen 30. juni 2024. Hentet 30. juni 2024.
  12. ^ Breteau, Pierre; Vaudano, Maxime; Derœux, Iris; Parienté, Jonathan; Berhouet, Patxi; Geoffroy, Romain (1. juli 2024). "Législatives 2024 : qui sera candidat au second tour après les désistements ? Suivez le décompte en temps réel". Le Monde (fransk). Arkiveret fra originalen 1. juli 2024. Hentet 2. juli 2024.
  13. ^ Hazo, Josselin (3. juli 2024). "Législatives : des quadrangulaires vont se disputer dimanche, du jamais-vu depuis 1973". Le Parisien. Arkiveret fra originalen 3. juli 2024. Hentet 4. juli 2024.