Freddy Krueger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. feb. 2015, 10:33 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilføjet og rettet link)
Freddy Krueger
Person i Freddy Krueger-cosplay.
Information
Første gang set Nightmare on Elm Street
Skabt af Wes Craven
Spillet af Robert Englund (1984–2003)
Jackie Earle Haley (2010)
Stemmelægger Patrick Seitz
Kaldenavn Fred, Freddy
Alias Springwood Slasher
Nationalitet USA Amerikaner
Franchise A Nightmare On Elm Street

Frederick Charles Krueger, eller bare Fred, dog mest omtalt som Freddy, er en fiktiv person oprindeligt skabt af filminstruktøren Wes Craven til gyserfilmen Morderisk Mareridt. I den oprindelige film og dens fortsættelser bliver Freddy spillet af Robert Englund, men med genindspilningen A Nightmare on Elm Street (2010) overtages rollen af Jackie Earle Haley.

Freddy Krueger den altid tilbagevendende seriemorder som angriber sine unge ofre på overnaturlig vis; igennem deres drømme og mareridt. Freddys mest kendte varemærke er hans brændte ansigt, hans arbejdshanske med knive på, hans røde og grønne sweater og så børnerimet (one, two, buckle my shoe) som advarer om hans snarlige ankomst:

One, two, Freddy's coming for you.
Three, four, better lock your door.
Five, six, grab your crucifix.
Seven, eight, gonna stay up late.
Nine, ten, never sleep again….

Oprindelse

Freddys baggrundshistorie kan sammendrages ud fra de 8 film hvor han optræder. Den begynder i starten af 1940'erne hvor hans mor er involveret i et tragisk uheld. I en juleferie bliver den unge nonne søster Mary Helena (også omtalt som Amanda Krueger) fanget inde i Westin Hills psykiatrisk hospital for kriminelt sindssyge mænd. I flere dage bliver hun voldtaget og tortureret af de 100 patienter som er indlagt. Da man fandt hende efter ferien var hun knapt i live og nu også gravid. Måneder efter føder hun Frederick Charles Krueger som bliver overdraget til adoption.

Fred havner hos en alkoholiker ved navn Mr. Underwood som både udnytter ham fysisk og følelsesmæssigt. Som tiden går begynder Fred at udvikle en sociopatisk opførsel, hvilket fik ham til at dræbe små dyr. Han blev ofte drillet af sin skoleklasse og holdt uden for de sociale kredse. I slutningen af hans teenageår begynder han at nyde de bank han får af Mr Underwood, og associerer smerte med nydelse. Freddy lærer at kontrollere sin smerte, den såkaldte "Secret of Pain", og dræber sin adoptivfar.

Senere i sit voksenliv gifter Fred Krueger sig med en kvinde ved navn Loretta og de får kort efter en datter ved navn Kathryn. Krueger-familien bor på Elm Street i nr. 1428, et hus som går igen i stort set alle filmene. Kathryn er stadig en lille pige da børn i nabolaget begynder at forsvinde, og senere findes dræbt, men ikke længe efter opdager Loretta Freddys hemmelige rum nede i kælderen, hvor han opbevarer flere forskellige værktøjer, lavet til at torturere, avisudklip og versioner af hans berømte handske. Selvom hun lover ikke at fortælle noget, dræber Freddy hende foran øjnene af deres datter. Fred arbejdede på det lokale elværk hvor han dræbte de 20 børn fra elm Street-kvarteret i fyrrummet. Politiet kunne ikke opklare sagen og aviserne omtalte den mystiske morder som "Springwood Slasher".

I 1966 blev Fred Krueger arresteret for mordene på de forsvundne børn, unge Kathryn blev overdraget til en plejefamilie og blev senere adopteret. Fordi ransagningskendelsen ikke blev underskrevet korrekt blev alt bevismaterialet anset for utilstrækkeligt og Krueger blev løsladt igen i 1968. Efter retssagen imod Freddy hængte Amanda Krueger sig i det tårn hvor hun blev voldtaget. Senere samme aften tog forældrene i nabolaget sagen i egen hånd. De opsøgte Freddy i hans fyrkælder og brændte ham levende. Imens flammerne opslugte fyrrummet ser Krueger 3 "Drømmedæmoner" (Dream Demons). Dæmonerne søger i de levendes land efter den ondeste sjæl, og i bytte for en sjæl vil de give personen evnerne til at gøre drømme til virkelighed. Freddy tager imod deres tilbud om at "være for evigt". Forældrene tog Kruegers afbrændte rester med ud til Penny Brothers Auto Salvage bilkirkegård og låser dem inde i bagagerummet på en gammel rød Cadillac. Muligvis for at slette alle spor, og glemme alt om Frederick Charles Krueger, flytter familien Thompson ind i hus nr 1428 på Elm Street. Adopteret af familien Burroughs bliver den unge Kathryn fjernet fra Springwood og hendes journaler blev lukkede.

Film med Freddy

Freddy Krueger er at finde i:

A Nightmare on Elm Street (1984)
A Nightmare on Elm Street 2: Freddy's Revenge (1985)
A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors (1987)
A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988)
A Nightmare on Elm Street 5: The Dream Child (1989)
Freddy's Dead: The Final Nightmare (1991)
Wes Craven's: New Nightmare (1994)
A Nightmare On Elm Street (2010)

Ud over den originale serie af film fndes der også filmen Freddy vs. Jason (2003) hvor Freddy Krueger optræder sammen med morderen Jason Voorhees fra Fredag den 13.-filmene.

Der blev også lavet en tv-serie med Freddy som vært, hvor han præsenterer forskellige korte novellefilm, alle med det gennemgående mareridttema, dog uden Freddy som hovedperson. Serien hed Freddy's Nightmares (1988). Freddy's Nightmares blev originalt vist i fjernsynet fra 9 oktober (1988) til 11 marts (1990) med i alt 44 afsnit.

Eksterne henvisninger

Se citater fra
Freddy Krueger
i engelsk Wikiquote.