Freden i Wien (1864)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864

Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864. Ved freden den 30. oktober 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til sejrherrerne Preussen og Østrig. Dermed gik næsten 40 procent af den danske helstat tabt og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig (uf af cirka 400.000) kom under tysk herredømme.[1] Slesvig har før været et dansk rigs- og kongelen. Holsten og Lauenborg har derimod været medlemer af det Tyske Forbund, men regeret af den danske konge i sin egnskab af hertug. Med Wienertraktaten gik souverinitæten på Slesvig og Holsten over til et preussisk-østrigsk kondominat.

Fredsaftalen var et resultat af Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig og især af den store nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864. En forudgående fredskonference i London i juni 1864 med flere fremstød for en deling af Slesvig endte uden en løsning - ikke mindst fordi Danmark og Preussen ikke kunne enedes om den fremtidige grænseforløb. Efter sammenbrud af forhandlingerne i London havde Danmark faktisk ikke flere optioner. I denne situation valgte den danske regering at indgå en en foreløbig fredsaftale den 1. august 1864.

Den endelige grænsedragning blev sammen med resten af traktaten forhandlet under fredsforhandlingerne i Wien i oktober måned. I fredstraktakten blev der aftalt et udveksling af områder, så de Kongerigske enklaver blev overført til Slesvig og dermed til Tyskland. Til gengæld blev Ribe Herred, Nørre Tyrstrup Herred og Ærø overført fra Slesvig til kongeriget. Desuden blev det muligt for indbyggerne i de afståede områder at beholde deres danske indfødsret og blive boende i deres hjemstavn, hvis de ikke faldt til besvær. Da mange frem til afslutningen af den fransk-tyske krig i 1871 regnede med en ny krig mellem Danmark og Tyskland, valgte mange i de afståede områder at optere til fordel for Danmark. De dansksindede sønderjyder ønskede ikke at kæmpe mod deres landsmænd i en eventuel ny dansk-tysk krig. Denne bestemmelse medførte dog senere mange problemer for de danske optanter syd for den nye grænse og senere også for deres statsløse børn. Det gav gnidninger, som det trods forhandlinger mellem Danmark og Tyskland aldrig lykkedes at finde en endelig løsning på. Dog blev gnidningerne mindre efter Optant-konventionen i 1907.

Først ved freden i Saint-Germain-en-Laye den 10. september 1919 gav Østrig i traktatens artikel 85 afkald på sine rettigheder i det tidligere hertugdømme Slesvig. Ved freden i Grand Trianon den 4. juni 1920 gav også Ungarn i traktatens artikel 69 tilsvarende afkald på sine rettigheder i Slesvig.

Ekstern kilde[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie