Frederik Oxholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederik Thomas Oxholm)
Gå til: navigation, søg
Frederik Oxholm
Personlig information
Født Frederik Thomas OxholmRediger på Wikidata
4. april 1801Rediger på Wikidata
Død 19. marts 1871 (69 år)Rediger på Wikidata
Far Peter Lotharius OxholmRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkors af Dannebrogordenen,
KammerherreRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik Thomas (von)[1] Oxholm (født 4. april 1801,[2] død 19. marts 1871) var en dansk officer og guvernør i Dansk Vestindien.

Plantageejer og officer[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af Peter Lotharius Oxholm og broder til Carl Arthur, Oscar og Waldemar Tully Oxholm. Oxholm købte ca. 1830 plantagen MountainSt. Croix. 1831 købte han også plantagen Mint og 1833 69 agre af Negrobay, nemlig nr. 51 b af Prinsens Kvarter. Brødrene Frederik og Waldemar Oxholm forpagtede fra 1836 plantagerne Diamond & Ruby, St. George, Sally's Fancy og Hope, over 750 agre land.

Oxholm blev kammerjunker og auskultant i den vestindiske regering, premierløjtnant ved Christiansted frivillige artillerikorps, hvor han fik bestalling 1826 som kaptajn og chef for korpset. Han blev siden ritmester og fik kgl. bestalling som vicestadshauptmand på St. Croix 1833.

Guvernør[redigér | redigér wikikode]

Han blev i 1833 3. regeringsråd, blev konstitueret guvernør på St. Thomas og St. Jan og tiltrådte 24. juni 1834, blev oberst og udnævntes 1835 til 2. regeringsråd og fratrådte som midlertidig guvernør 1. november 1836. Oxholm forestod kolonierne i Vestindien fra general Peter von Scholtens afrejse til generalguvernør Peder Hansens ankomst, 8. juli til 27. november 1848. Han overtog 1. december 1848 guvernørposten for St. Thomas og St. Jan, hvor etatsråd H.H. Berg midlertidig havde overtaget ledelsen. Oxholm fik sin afsked 10. september 1853 og fratrådte 7. oktober samme år. Han fik som pension 2000 vestindiske daler, hvis han blev i Vestindien eller 2000 rigsdaler d. c., hvis han vendte tilbage til Danmark.

Senere virke[redigér | redigér wikikode]

Han blev slutteligt kammerherre, Storkorsridder af Dannebrog og dekoreret med flere franske ordener og sendtes som overordentlig gesandt til kejser Maximilian af Mexico. Han døde 1871 og er begravet på kirkegården i Christiansted.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ikke en del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.
  2. ^ Jf. Kay Larsen: Guvenører, Residenter, Kommandanter og Chefer samt enkelte andre fremtrædende Personer i de tidligere danske Tropekolonier (1940). Ferdinand von Krogh: Dansk Adelskalender (1878) oplyser i stedet 4. september 1801. Kay Larsens værk er den nyeste kilde, men i Dansk Biografisk Leksikon nævnes det: "Senere forskere har med rette fældet en meget hård dom over kvaliteten af Kay Larsens arbejder. Hermann Lawaetz har påvist væsentlige fejl i hans personalhistoriske studier, og bogen om Dansk Vestindien hviler på en udstrakt, men noget overfladisk benyttelse af arkivstoffet, mangler detaljerede kildehenvisninger og skæmmes af unøjagtigheder og fejlslutninger".