Frederik den Sjette (skib, 1830)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frederik den Sjette
Ship Frederik den Siette by Jacob Petersen.jpg
Skibsportræt udført at Jacob Petersen omkring 1830.
Karriere
Land 1830: Danmark Danmark
Navn Frederik den Sjette
Type Hjuldamper
Historie
Ejere 1830: Grosserer L. N. Hvidt, København.
1845: A. Fibiger, København.
Hjemhavn 1830: København.
Værft Jacob Holm, Christianshavn
Bygherre L.N. Hvidt
Køl lagt 1829-12-05
Søsat 1830-06-12
Færdiggjort 1830-07-12
Rute København-Kiel (1830-43)
København-Lübeck (1830-42)
København-Stettin (1844).
København-Flensborg (1845).
Ud af tjeneste 1845
Skæbne Forlist i Grønsund, 1845-10-04.
Tekniske data
Deplacement 150 NRT
Længde 37,5 m (123 ft)
Bredde 8,5 m (28 ft)
Dybgang 3,5 m (11 ft)
Fremdrift To Maudslay dampmaskiner på i alt 80 nHK.
Hastighed 8 knob

Frederik den Sjette var en hjuldamper, bygget til den københavnske grosserer L. N. Hvidt i 1830. Det var det første dampskib, der blev bygget i Danmark, dog med det væsentlige forbehold, at dampmaskinen blev leveret fra England. Skibet afløste Caledonia på ruten mellem København og Kiel, og fik også andre ruter. Blev solgt i 1845 og forliste senere samme år. Skibet var opkaldt efter Danmarks daværende konge, og ses også omtalt som Frederik den Siette, Frederik VI og Frederik 6.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I 1821 havde den daværende ejer af Caledonia, Steen Andersen Bille, fået forlænget eneretten på sejladsen mellem København og Kiel fra 1829 til 1839. Det var imidlertid en betingelse for forlængelsen, at der skulle anskaffes et nyt skib inden 1829. Allerede i 1822 solgte han skib og eneret til grosserer L. N. Hvidt, så det var ham, der i 1828 måtte bede om udsættelse, da det nye skib endnu ikke var parat. I 1829 blev der indgået en aftale med skibsbygger Peter Jørgensen fra Jacob Holms værft på Christianshavn, og kølen blev lagt 5. december. Ingen danske virksomheder var på det tidspunkt i stand til at levere dampmaskiner til et skib, så maskineriet blev bestilt hos Maudsley, Sons & Field i London, og kom til Danmark i maj 1830. I juli samme år var det nye skib parat, og det fik navnet Frederik den Sjette.[1]

Publikum blev holdt behørigt orienteret. Den 29. marts 1830 kunne Adresseavisen berette, at Caledonia tirsdag den 20. april ville indlede sine ugentlige sejladser til Kiel, og at dette ville fortsætte "indtil det i Löbet af Sommeren aflöses af et större i Bygning værende Dampskib".[2] Lørdag den 12. juni blev skibet søsat, og i avisen Dagen fra den 14. juni kunne man læse, at festlighederne blandt andet omfattede, at 60-70 skibstømrere fra værftet afsang to lejlighedssange, som var gengivet i avisen. I omtalen af Frederik den Sjette blev skibets tre mahognybeklædte kahytter beskrevet: Den store kahyt med plads til 42 rejsende, damekahytten med plads til 20 og to sammenhængende familiekahytter med plads fem personer i hver. Dertil kom en forkahyt med plads til yderligere 20, samt besætningens kahyt, der også lå i forskibet.[3]

Annonce for Frederiks den Sjettes første afgang, i Adresseavisen 20. juli 1830.
Den senere professor ved DTU, C. G. Hummel, foretog en grundig opmåling af skibets avancerede maskineri. Materialet findes nu i Statens Arkiver.

Ruter til Kiel og Lübeck[redigér | redigér wikikode]

Frederik den Sjette blev afleveret fra værftet den 12. juli 1830,[4] og første officielle tur var en udflugt til Helsingør den 18. juli.[5] Første afgang til Kiel var den 26. juli, og af annoncen i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger ("Adresseavisen") den 20. juli fremgik det, at det nye større skib ikke ville gå gennem Bøgestrømmen, men i stedet øst om Møn, med anløb af Møn og Falster ved færgestederne i Grønsund. Derefter videre over Gåbense på Falster og TårsLolland til Kiel. Det nye skib skulle også besejle Lübeck hver uge, med første afgang den 29. juli. Rederiet havde åbenbart revurderet kahytternes kapacitet og mente nu, at der var kahytter til 74 personer på første klasse og 36 på anden klasse i forkahytten.[6][7]

Mens Frederik den Sjette havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck (Travemünde) i direkte konkurrence med Prindsesse Wilhelmine. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da Prindsesse Wilhelmines afgiftslettelser bortfaldt i 1833, blev skibet trukket ud af ruten. Frederik den Sjette havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib Malmö på en rute mellem Malmö, København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med Frederik den Sjette.[8]

Ruten til Kiel fik konkurrence fra 1835. Ganske vist havde rederiet eneret på ruten fra København, men et nyt rederi havde mod på en rute fra Karrebæksminde og indkøbte dampskibet Løven i 1835.[9] Da eneretten til København bortfaldt i 1840, kom der for alvor konkurrence. Købmand M. T. Schmidt i Kiel og konferensråd C. H. Donner i Altona gik i kompagniskab og indkøbte dampskibet Christian VIII. Det nye skib gjorde ingen stop på turen mellem København og Kiel og kom dermed hurtigere frem, og igen manglede der kundeunderlag på ruten. Frederik den Sjette blev trukket ud af sejladsen i 1843.[10]

De sidste år[redigér | redigér wikikode]

I 1844 var Frederik den Sjette således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det preussiske postvæsen, at Danmark (med preussisk tilskud til driften) skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og Stettin. Dette skib (Gejser) var først parat i 1845, så i 1844 gjorde Frederik den Sjette tjeneste på ruten.[11] I 1845 var hjuldamperen igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet Königinn Caroline Amalie stødt på en stor sten i farvandet mellem Omø og Agersø. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem Flensborg og København, og derfor købte Fibiger Frederik den Sjette. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, marineløjtnant Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og Frederik den Sjette blev slået til vrag og måtte opgives.[12] Begivenheden blev behørigt kommenteret i dagspressen, og Berlingske Tidende konkluderede: Der synes at hvile en uheldig Stjerne over Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Flensborg.[13]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 9-10. ISBN 87-87453-05-3. 
  2. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. marts 1830". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-29. 
  3. ^ "Dagen, 14. juni 1830.". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-29. 
  4. ^ "Frederik 6". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2021-08-30. 
  5. ^ "Københavns Adresseavis, 9. juli 1830.". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30. 
  6. ^ "Københavns Adresseavis, 20. juli 1830.". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30. 
  7. ^ "Årbog 1950. Småartikler." (PDF). mfs.dk. Hentet 2021-08-30. 
  8. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 12. ISBN 87-87453-25-8. 
  9. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 18. ISBN 87-87453-05-3. 
  10. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 20-21. ISBN 87-87453-13-4. 
  11. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 14-15. ISBN 87-87453-25-8. 
  12. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 34. ISBN 87-87453-13-4. 
  13. ^ "Berlingske Tidende, 6. oktober 1845.". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]