Frederiksberg Have

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frederiksberg Have med slottet i baggrunden
Frederiksberg Have i september

Frederiksberg Have er en park på Frederiksberg. Haven, der er ejet af staten og vedligeholdes af Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, grænser op til Københavns Zoo og mod Søndermarken.

Parken blev anlagt af Frederik 4. omkring Frederiksberg Slot og rummer i dag både rester af en barokhave og en romantisk landskabshave. Der er flere søer, kanaler og fremmedartede træer og buske i haven, der er meget velbesøgt. Haven indeholder 24 selvstændige bygninger og 19 bygningsanlæg. I midten af haven ligger på en ø et kinesisk lysthus, hvor der er fri adgang om søndagen i sommermånederne.[1]

Haven besøges af ca. tre millioner besøgende årligt,[1] og danner om sommeren rammen om adskillige kulturarrangementer. Sankt Hans aften er der bålfest ved vandet nær Frederiksberg Slot. Det er nu muligt fra Frederiksberg Have at se elefanterne i Zoologisk Have i deres nye omgivelser. Frederiksberg Have byder desuden på et rigt fugleliv med bl.a. gråænder, grågæs, knopsvaner, fiskehejrer og canadagæs.

Haven, der er 31,7 ha, har været offentligt tilgængelig siden 1852.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Frederik den Sjette sejler i Frederiksberg Have, anskuelsestavle.
Foto:  AU Library, Campus Emdrup

Den danske dronning Sophie Amalie anlagde i 1662 en gård til kongens døtre, hvor de kunne blive oplært i hyslige sysler. Gården blev anlagt i landsbyen Ny Amager omkring den nuværende Allégade på Frederiksberg. Gården, Prinsessernes Gård, blev til Prinsens Gård, da prinsesserne flyttede ud i 1680 og herefter overtaget af kronprins Frederik. I kronprinsens ejertid blev haverne omkring gården udbygget med bl.a. fuglehuse, havehuse og haveanlæg. [2]

I 1697 blev besluttet at opføre et nyt hus til kongen, det senere Frederiksberg Slot. I forbindelse med opførelsen af slottet blev haveanlægget anlagt og udvidet.[2] Haven blev anlagt nord og syd for slottet. Haven nord for slottet blev anlagt som en barokhave med inspiration fra kronprinsens udlandsrejser i Frankrig og Italien. Opmåling og planlægning af haven blev udført af Hans Henrik Scheel i 1697. Syd for slottet blev anlagt den nuværende Søndermarken med alléer af lindetræer.[1]

Haven blev i perioden 1798-1804 omlagt til en romantisk, landskabelig have.

Rundt om Frederiksberg Have[redigér | rediger kildetekst]

Det Kinesiske Tehus af Andreas Kirkerup i Frederiksberg Have

Ved hovedindgangen (mod øst) på Frederiksberg Runddel står en statue af Frederik 6., hvis mange sommerture i parken gjorde haven (og ham selv) populær.

I hvert hjørne af det store kvadrat, der omslutter Frederiksberg Have, er der bemærkelsesværdige historiske bygninger.

De Små Haver[redigér | rediger kildetekst]

De Små Haver ved Pile Allé blev velbesøgte traktørsteder for byens borgere, før turen gik hjem igen til København.

Tre haver findes endnu:

Koloni af fiskehejrer[redigér | rediger kildetekst]

På en ø i Frederiksberg Have er der en koloni af fiskehejrer. De lever af det som Frederiksberg borgerne giver dem. De tager også en tur til København Zoo for at ”stjæle” føde. Desuden har de Hejremanden.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°40′27.63″N 12°31′30.98″Ø / 55.6743417°N 12.5252722°Ø / 55.6743417; 12.5252722