Frederiksberg Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frederiksberg Kommune
Lokalisering af Frederiksberg Kommune
Kommunesæde Frederiksberg
Kommunekode 147
Region Hovedstaden
Areal 8,70 km²
Indbyggere 104.664 pr. 2023
Befolkningstæthed 12.030 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester Jørgen Glenthøj
Borgmesterparti Det Konservative Folkeparti
Hjemmeside www.frederiksberg.dk
DigDag digdag.dk,
digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata

Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.

Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.[1]

Kommunens historie

Hovedartikel: Frederiksberg.

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Borgmestre

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
Startår Slutår Stilling/uddannelse Navn Parti
1842 1843 Etatsråd Povel Povelsen Bondevennernes Selskab
1847 1851 Assessor Harald Raasløff
1858 1861 Godsejer Ernst Emil Rosenørn Højre
1861 1862 Justitsråd N.F. Jespersen Døde i embedet
1862 1872 Etatsråd R.C. Stæger
1872 1891 Justitiarius N.F. Schlegel Højre. Døde i embedet
1891 1896 Højesteretssagfører Frederik Asmussen Højre
1896 1908 Dr.med. E.M. Jacoby
1908 1909 Overretssagfører Niels Petersen Det Radikale Venstre
1909 1936 Overretssagfører Marius Godskesen Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti
1936 1948 Direktør Vilhelm Fischer Det Konservative Folkeparti
1948 1950 Statsrevisor Aksel Møller Det Konservative Folkeparti
1950 1954 Branddirektør Arne Stæhr Johansen Det Konservative Folkeparti
1954 1958 Statsrevisor Aksel Møller Det Konservative Folkeparti
1958 1978 Branddirektør Arne Stæhr Johansen Det Konservative Folkeparti
1978 2001 Vicedirektør John Winther Det Konservative Folkeparti
2001 2009 Chefjurist Mads Lebech Det Konservative Folkeparti
2009 Seniorproduktchef Jørgen Glenthøj Det Konservative Folkeparti

Magistraten

Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og otte medlemmer (rådmænd)[2]:

Småoplysninger og stikord

Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet

Valgresultater efter år

ValgårABCFGIOVYØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
198161522
61522
25
178
1985513511
5135
25
169
19897135
7135
25
1312
1993611233
61233
25
169
199751123121
51232
25
169
200151132121
51322
2582.8
169
20055213212
521322
2564.7
1411
20096112411
6124
2564.2
1312
2013421021123
4210223
2570.3
1510
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Venskabsbyer

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Kilder


Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø / 55.67778; 12.53333