Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune | |
---|---|
Kommunesæde | Frederiksberg |
Kommunekode | 147 |
Region | Hovedstaden |
Areal | 8,70 km² |
Indbyggere | 104.664 pr. 2023 |
Befolkningstæthed | 12.030 (Indbyg. pr. km²) |
Borgmester | Jørgen Glenthøj |
Borgmesterparti | Det Konservative Folkeparti |
Hjemmeside | www.frederiksberg.dk |
DigDag |
digdag.dk, digdag.dk, digdag.dk |
Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.
I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.
Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.[1]
Kommunens historie
I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.
Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.
Borgmestre
Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
Startår | Slutår | Stilling/uddannelse | Navn | Parti |
---|---|---|---|---|
1842 | 1843 | Etatsråd | Povel Povelsen | Bondevennernes Selskab |
1847 | 1851 | Assessor | Harald Raasløff | |
1858 | 1861 | Godsejer | Ernst Emil Rosenørn | Højre |
1861 | 1862 | Justitsråd | N.F. Jespersen | Døde i embedet |
1862 | 1872 | Etatsråd | R.C. Stæger | |
1872 | 1891 | Justitiarius | N.F. Schlegel | Højre. Døde i embedet |
1891 | 1896 | Højesteretssagfører | Frederik Asmussen | Højre |
1896 | 1908 | Dr.med. | E.M. Jacoby | |
1908 | 1909 | Overretssagfører | Niels Petersen | Det Radikale Venstre |
1909 | 1936 | Overretssagfører | Marius Godskesen | Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti |
1936 | 1948 | Direktør | Vilhelm Fischer | Det Konservative Folkeparti |
1948 | 1950 | Statsrevisor | Aksel Møller | Det Konservative Folkeparti |
1950 | 1954 | Branddirektør | Arne Stæhr Johansen | Det Konservative Folkeparti |
1954 | 1958 | Statsrevisor | Aksel Møller | Det Konservative Folkeparti |
1958 | 1978 | Branddirektør | Arne Stæhr Johansen | Det Konservative Folkeparti |
1978 | 2001 | Vicedirektør | John Winther | Det Konservative Folkeparti |
2001 | 2009 | Chefjurist | Mads Lebech | Det Konservative Folkeparti |
2009 | – | Seniorproduktchef | Jørgen Glenthøj | Det Konservative Folkeparti |
Magistraten
Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og otte medlemmer (rådmænd)[2]:
- Jørgen Glenthøj, formand (C)
- Pernille Høxbro (C)
- Simon Aggesen (C)
- Morten Jung (B)
- Jan E. Jørgensen (V)
- Katrine Lester (A)
- Michael Vindfeldt (A)
- Balder Mørk Andersen (F)
- Thyge Enevoldsen (Ø)
Småoplysninger og stikord
Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet
Valgresultater efter år
Valgår | A | B | C | F | G | I | O | V | Y | Ø | ØVR | Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse | TOT | % | Kønsfordeling (M/K) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1981 | 6 | 15 | 2 | 2 |
| 25 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1985 | 5 | 13 | 5 | 1 | 1 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1989 | 7 | 13 | 5 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1993 | 6 | 1 | 12 | 3 | 3 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1997 | 5 | 1 | 12 | 3 | 1 | 2 | 1 |
| 25 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2001 | 5 | 1 | 13 | 2 | 1 | 2 | 1 |
| 25 | 82.8 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2005 | 5 | 2 | 13 | 2 | 1 | 2 |
| 25 | 64.7 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2009 | 6 | 1 | 12 | 4 | 1 | 1 |
| 25 | 64.2 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2013 | 4 | 2 | 10 | 2 | 1 | 1 | 2 | 3 |
| 25 | 70.3 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver. |
Venskabsbyer
- Tartu, Estland
- Hämeenlinna, Etelä-Suomi, Finland
- Hafnarfjörður, Island
- Bærum, Norge
- Uppsala, Sverige (siden 1947)
Kilder
- Frederiksberg Kommune 1858-1900: En Oversigt, Frederiksberg 1901. Digitaliseret udgave
Se også
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø
Københavns Kommune | Københavns Kommune | Københavns Kommune | ||
Københavns Kommune | Københavns Kommune | |||
Frederiksberg Kommune | ||||
Københavns Kommune | Københavns Kommune | Københavns Kommune |