Frederiksværkbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frederiksværkbanen
DK 2012 Frederiksværkbanen.jpg
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Nordsjælland
Endestationer Hillerød
Hundested
Antal stationer 16
Drift
Åbnet Hillerød-Frederiksværk 31. maj 1897
Frederiksværk-Hundested 22. december 1916
Operatør(er) Lokaltog
Karakter Lokalbane
Teknisk
Strækningslængde 39,7 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 100 km/t
HFHJ Lynette-togsæt og litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt.
Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev 1. januar 1943 sluttet sammen til ét selskab, som fra 2002 blev en del af Hovedstadens Lokalbaner. Det indgik i Lokaltog i 2015.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hillerød-Frederiksværk Jernbane[redigér | redigér wikikode]

I 1881 begyndte de første bestræbelser på at oprette en jernbane til Halsnæs. Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en bane fra Hillerød til Frederiksværk, og 3. december samme år blev der udstedt eneretsbevilling. Der var to forslag vedrørende tilslutningen til den eksisterende statsbanestation i Hillerød: Fra Freerslev Hegn over Bøllemosen med en lokalstation ved Slangerupgade og ind til Hillerød Station fra syd – eller fra Freerslev Hegn vest og nord om Hillerød med tilslutning til Gribskovbanens spor, hvor det krydser Fredensborgvej, og ind til Hillerød Station fra nord. Det første forslag blev valgt, og det viste sig ikke at være helt hensigtsmæssigt, idet strækningen mellem Hillerød Lokalstation og Statsbanestationen forløb i en kurve med 150 m radius og 1:70 stigning. Dette spor skulle kun have været et forbindelsesspor til godsvogne, og persontogene skulle have endestation på Hillerød Lokalstation, så passagererne skulle finde egen befordring mellem de to stationer. Men denne plan blev skrinlagt, så togene skulle køre hele vejen til og fra statsbanestationen ad det krumme, stejle spor.

Arbejdet med anlægget af HFJ blev påbegyndt i 1895, og banen kunne åbnes 31. maj 1897 med 3 tog dagligt i hver retning. Omkostningerne havde været relativt lave, men skinnerne var også af en spinkel type, der allerede i 1926-27 krævede forstærkning og blev helt udskiftet i 1933. Stationsbygningerne blev tegnet af Vilhelm Holck fra Hillerød.

Frederiksværk-Hundested Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Videreførelsen af banen til Hundested var med i den store jernbanelov fra 1908. Arbejdet blev påbegyndt samme år, og FHJ kunne åbnes 21. december 1916, ligeledes med 3 tog dagligt i hver retning. Civilingeniør C. Johannes Kuhlman havde projekteret strækningen og blev banens driftsbestyrer 1915-58. Stationsbygningerne blev tegnet af Axel Preisler.

Hundested Havnebane blev anlagt i 1923. Der blev anlagt spor til Hundested-Rørvig færgen i 1928, så togene kunne køre helt ned til kajen, når der er forbindelse med en færge. Der blev også lagt spor til den nedlagte Grenå-Hundested færge i 1938.

Ændring af linjeføringen[redigér | redigér wikikode]

Linjeføringen ved Hillerød vedblev at være et problem. Da færdiggørelsen af Sjællandske midtbane blev opgivet i 1936, var en stor del af underbygningen mellem Frederikssund og Hillerød færdiggjort. Broer, dæmninger og gennemskæringer mellem Hillerød og Nørre Herlev kunne altså bruges i en ny linjeføring til Frederiksværkbanen, og så skulle der anlægges ny bane mellem Nørre Herlev og den gamle linjeføring ved Skævinge.

Dette forslag blev vedtaget i Folketinget 16. juli 1942, og arbejdet blev påbegyndt. Men på grund af vanskelighederne ved at skaffe materialer under krigen skred det kun langsomt frem. Først efter befrielsen kunne man anskaffe spormaterialer fra de nedlagte tyske sidesporsanlæg i Jylland. Strækningen blev først klar til åbning 14. maj 1950.

Driften[redigér | redigér wikikode]

Banen har gennem hele sin levetid – især om sommeren – haft mange rejsende fra København til sommerhusområderne i den vestlige del af Nordsjælland. Godskunderne var især virksomheder i Frederiksværk, kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Under 2. verdenskrig blev der hentet tørv fra en mose ved Gammel Harløse trinbræt, og et sidespor blev anlagt til mosen. Senere blev Stålvalseværket i Frederiksværk banens største godskunde, som efter oprettelsen i 1942 anvendte banen til at få tilført metalskrot og få borttransporteret de færdigvalsede stålplader.

Frederiksværkbanen har nu 5 mellemstationer, hvor togene altid standser, og 8 trinbrætter, hvor der kun standses efter behov. 12. januar 2009 trådte en ny køreplan i kraft, hvor der i dagtimerne på hverdage er tre afgange i timen i hver retning: to almindelige (A) og et hurtigtog (H), der kun standser ved 5 mellemstationer.[1] På grund af hurtigtogenes højere hastighed var det nødvendigt at forbedre sporenes fundament flere steder på linjen.

Frederiksværkbanen anvender togtypen Lint 41, som i 2007 erstattede banens IC2 og Lynette-togsæt.[2]

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Navn Km A / H Forbindelser
Hillerød station 0,0 A, H Nordbanen og Gribskovbanen
Hillerød-Skævinge til 13. maj 1950:
Hillerød Lokalstation med drejeskive, remise, værksted og opstillingsspor 1,3
Freerslev Hegn trinbræt 4,5
Harløse station, fra 1927 trinbræt 6,4
Gl. Harløse trinbræt fra 1. oktober 1924
Borup trinbræt fra 1900, sidespor til Borup Teglværk allerede i 1898 9,1
Hillerød-Skævinge fra 14. maj 1950:
St. Hestehave trinbræt med læskur til 1989 2,6
Brødeskov station ved Nørre Herlev, nu trinbræt 4,9 A
Gørløse station, nu trinbræt 9,8 A
Borupgård trinbræt med korsformet læskur, nyt trinbræt 2 km syd for det gamle, nedlagt 12,0
Skævinge-Hundested (km via Harløse, knap 3 km længere via Gørløse)
Skævinge station 14,2 A, H
Strølille trinbræt med grusperron fra 1924, nedlagt 15,7
Grimstrup trinbræt med korsformet læskur 17,3 A
Ølsted station 19,3 A, H
Kregme station, nu trinbræt 21,5 A
Kregme Kirkesti trinbræt 1924-64, erstattet af Lille Kregme trinbræt 22,4
Lille Kregme trinbræt fra 1964 med 3-fløjet læskærm 23,0 A, H
Bjørnehoved trinbræt fra 1930, nedlagt 24,9
Frederiksværk station 25,8 A, H
Hanehoved trinbræt fra 1922 27,3 A
Melby station 30,0 A
Dyssekilde station, nu trinbræt 31,9 A
Østerbjerg trinbræt med læssespor og ventesal, fra 1965 krydsningsspor 33,9 A
Ullerup trinbræt med læskur, nedlagt 36,1
Vibehus trinbræt med ventesal, nu station 37,1 A, H
Hundested station med remise, drejeskive og opstillingsspor 39,0 A, H
Hundested Havn med havnebane fra 1923 39,7 A Færge til Rørvig

Hillerød-Harløse-Skævinge[redigér | redigér wikikode]

På den strækning, der blev nedlagt i 1950, er 4½ km af banens tracé bevaret og tilgængeligt. "Banestien" mellem Hillerød Station og Freerslev Hegn følger tracéet det meste af vejen. Den eneste stationsbygning på strækningen – Harløse – er bevaret som privat bolig.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]