Fredrik Pacius
| Fredrik Pacius | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
19. marts 1809  Hamborg, Tyskland |
| Død |
8. januar 1891 (81 år) Helsinki, Finland |
| Gravsted |
Hietaniemi kirkegård |
| Barn |
Maria Collan |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Gelehrtenschule des Johanneums |
| Elev af |
Louis Spohr, Moritz Hauptmann |
| Beskæftigelse |
Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
| Arbejdsgiver |
Helsinki Universitet |
| Elever |
Johan Lindberg |
| Kendte værker |
Suomi-Sång[1], Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt[2] |
| Genre |
Opera |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
Kompositioner[redigér | rediger kildetekst]
Orkesterstykker[redigér | rediger kildetekst]
- Symphonie d-Moll (1850)
- Ouvertüre Es-Dur (1826)
- Violinkonzert fis-Moll (1845)
Operaer[redigér | rediger kildetekst]
- Kung Karls Jakt (finsk: Kaarle-kuninkaan metsästys; 1852)
- Prinsessen af Cypern, musikalisches Märchen (1860)
- Die Loreley (1862-87)
Kammermusik[redigér | rediger kildetekst]
- Strygekvartet Es-Dur (1826)
Andre værker[redigér | rediger kildetekst]
Kantater, en- og flerstemmige sange.
Frimærke[redigér | rediger kildetekst]
Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Tomi Mäkelä, Fredrik Pacius, kompositör i Finland (Svenska Litteratursällskapet i Finland, Helsingfors 2009268 s., rikligt illustrarad; ISBN 978-951-583-192-7
- Tomi Mäkelä, Der Pionier. Fredrik Pacius, Opernwelt, 11, 2009, 36-44.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Angul Hammerich: Pacius, Friederich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
- Fredrik Pacius Arkiveret 17. februar 2015 hos Wayback Machine i Biografiskt Lexikon för Finland
