Fredrik Bajer

Nobels fredspris 1908

Fredrik Bajer
Foto: Edvard Møller

Den evige Fred

Fredrik Bajer (21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved – 22. januar 1922 i København) var en dansk officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.

Frederik Bajer var søn af præst Alfred Bajer (1807-1880) og Cecilie Louise Crone (1815-1900), forældrene var gift den i 1836, Frederik var den ældste af en søskendeflok på fire.

Præstesønnen Fredrik Bajer var elev på Sorø Akademi fra 1848 til 1854, men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Han deltog som løjtnant i krigen 1864 mod Preussen og Østrig og blev premierløjtnant. I 1865 trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie som lærer, oversætter og forfatter.

I 1867 indtrådte Bajer i Frédéric Passys Internationale Fredsliga og arbejdede for denne i Skandinavien.

I 1872 blev Bajer valgt til Folketinget for Det forenede Venstre, hvor han havde sæde indtil 1895. I det politiske arbejde var han især aktiv i sociale og ligestillingsspørgsmål. Han gik desuden ind for forholdstalsvalg, for frihandel og for et militsforsvar i stedet for den traditionelle hær. Sammen med sin hustru, kvindesagsforkæmperen Matilde Bajer (f. Schlüter), stiftede han Dansk Kvindesamfund i 1871. Bajer var redaktør af ugebladet Folkevennen 1877-1879 og er ophavsmand til et omfattende forfatterskab om voldgift og liberalt fredsarbejde.

I 1882 stiftede Bajer Foreningen til Danmarks Nevtralisering, senere kaldet Dansk Fredsforening, som han var formand for fra 1884 til 1892.

I 1891 var Bajer medinitiativtager til Det internationale Fredskontor med hovedkvarter i Bern, som han var præsident for indtil 1907, derefter ærespræsident. Han deltog i fredskongresserne i Den Internationale Liga for Fred og Frihed, i de nationale skandinaviske fredskongresser og i næsten alle verdensfredskongresser.

Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelserne mangelfulde organisation. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han gennem havde arbejdet for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet.

Hans efterladte papirer findes i Det Kongelige Bibliotek og en del breve i Kungliga Biblioteket, Stockholm.

Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Danske fredsorganisationer og danske kvindeorganisationer rejste 1923 i Fælledparken et af billedhuggeren Einar Utzon-Frank udført mindesmærke for Bajer. Fredrik Bajers Plads er desuden opkaldt efter ham.

Han er portrætteret på gruppebillede af Niels Simonsen af officerer ved Næstved Garnison (Frederiksborgmuseet) og på gruppebillede af Marie Luplau: Fra Kvindevalgretskampens Tid (i Folketinget), tegning af Erick Struckmann (sst.), buste af Rasmus Andersen 1918 og relief af Carl Mortensen (sst.). Maleri af Tycho Jessen 1918 i privateje. Træsnit fra perioden 1883-1907.

Fredrik Bajers Livserindringer udkom i 1909.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fredrik Bajer
• Nogle af Fredrik Bajers værker findes digitalt tilgængelige via Internet Archive og Projekt Runeberg.
• Biografi hos Fredsakadamiet
• Bibliografi (Fredsakademiet)
• Nobel-komitéen oplysninger om 1908-vinderne (på engelsk)

• Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H. Wulff: Den danske Rigsdag