Fregatten Sct. Georg III

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sct. George III
Sct. George III - Tivoli Gardens (Copenhagen) - DSC08374.JPG
Fregatten Sct. Georg III i maj 2012.
Generelle informationer
Sted Tivoli
Danmark København, Danmark
Indviet 1993; 25 år siden (1993)
Ejer(e) Tivoli
Eksterne henvisninger
www.tivoli.dk
Smiley 117282Rediger på Wikidata
P-nummer 1002894451Rediger på Wikidata
Oversigtskort

Fregatten Sct. Georg III er et restaurantskib, der er fast forankret i Tivoli Søen i forlystelsesparken Tivoli i København. Skibet, der er det tredje af slagsen, blev søsat i 1993 og huser siden 2008 restauranten Pirateriet.

Historie og konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Den første fregat i Tivoli Søen.

Fregatten er opkaldt efter den katolske helgen Sankt Georg eller Sankt Jørgen (ca. 275-303), der især er kendt for, at han ifølge en legende reddede en prinsesse fra en drage. III, romertal for tre, hentyder til at fregatten er den tredje af slagsen. De to første endte begge deres dage, ved at de sank i Tivoli Søen! Den første fregat Sankt Georg blev søsat i 1887 i forbindelse med Den store nordiske udstilling året efter, der foregik ved og i Tivoli.[1] Fregatten havde ligesom den nuværende restaurant om bord men lå til gengæld ude midt i søen, så gæsterne måtte sejles hen til den i robåde fra Koncertpavillonen (den senere Glassalen).[2] Et besøg kostede 25 øre for en voksen og 10 øre for et barn, idet børn dog kun havde adgang ifølge med voksne.[1][3] Om bord på skibet var der kold servering, musikalsk underholdning og et akvarium, mens personalet var klædt i renæssancekostumer passende til, at skibet var en kopi af Christian 4.'s.[1] Fregatten holdt til 1901, hvor den blev skruet ned af isen i søen.[4][5]

Den anden fregat blev søsat i 1933 men fik en endnu kortere levetid end forgængeren, idet den væltede og sank på grund af utætheder i 1940.[1][4]

Baggrunden for bygningen af den tredje og nuværende fregat var Tivolis 150 års jubilæum i 1993. Selve byggeriet blev annonceret 26. august 1992, efter at det og planlægningen allerede havde været i gang i hemmelighed i et år. Skibet blev tegnet af arkitekten Anne Charlotte Johansen, konstrueret af skibsingeniør Knud Wagner og bygget på Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri. Ved designet af skibet var opgaven at 'tilsætte en god portion Tivoli', idet der samtidig skulle tages hensyn til den ringe dybgang, stabilitet, plads og vedligeholdelse. Inspirationen blev hentet både i fantasien og fra 1700-tallets danske orlogsskibe.[4]

Planlægning og konstruktion af skibet som sådan blev noget af en udfordring, for selv om det skulle blive på sin plads, skulle gæsterne stadig have indtryk af at være på skib. Det skulle derfor have vand under kølen og vippe lidt, men ikke så meget at det blev farligt. Det blev derfor anlagt fundamentblokke på bunden af søen, som skibet blev forankret til, og som det glider ned på, når søen tømmes vand, når skibet skal vedligeholdes. Af Søfartsstyrelsen blev skibet klassificeret som en pram, men da det jo ikke skulle sejle som sådan, blev der givet dispensation fra de sædvanlige regler om lanterneføring, ankerudrustning og bemanding. Til gengæld blev skibet indrettet med kloakering af hensyn til toiletter og kabys.[4]

Bunden af skibet blev udført i stål, mens det over vandoverfladen blev udført i træ. Denne kombination krævede en meget nøje beregning af vægten, så træet ikke kom under vandoverfladen ved fuld last.[4] Udvalget af træet er i øvrigt en historie for sig. Skroget er af lærketræ fra Fyn, mens masterne er af fyrretræ fra Silkeborg.[6] Til spanter, dæksbjælker og lønning benyttedes over 100 år gammelt dansk egetræ, til master og bomme benyttedes dansk douglasgran, til dæksplankerne teaktræ fra Burma og til apteringen 100 år gammelt mahogni fra Honduras.[4] Til broen op til fregatten benyttedes den tropiske træsort maranti, mens bolværk og bundpæle er af asobetræ.[4]

Restauranten blev indrettet med plads til ca. 100 gæster fordelt på to åbne dæk, et nedre dæk og en kaptajnssalon, sidstnævnte behørigt udstyret med mahogni, messing, draperede gardiner og polstrede møbler. Selve skibet blev udstyret med agterspejl, gallerier, skansebeklædning, gallionsfigur, 16 skudklare kanoner til salutter, tovværk, tønder og tjære for at gøre illusionen perfekt. Dertil kommer så de 25 meter høje master, der er udhulede til brug for ledninger til lysilluminationer.[4]

Som nævnt skulle skibet ikke sejle som sådan, og derfor foregik det meste af transporten fra Hvide Sande på en pram. Det sidste stykke i København foregik i løbet af fire nattetimer på en langsomt kørende blokvogn fra Kalvebod Brygge til H.C. Andersens Boulevard, idet der under vejs skulle tages hensyn til, at masterne ikke kom i karambolage med gadebelysningen. Slutteligt løftede en kran det over hegnet ind i Tivoli, mens nattevandrere kunne stå og se på noget så sjældent som et svævende skib.[4]

Til bords om bord[redigér | redigér wikikode]

Aftenstemning ved Tivoli Søen.

En halv snes år senere i 2004 var det restaurationsejeren Rasmus Bo Bojesen, der var kaptajn på skibet, og som lagde vægt på at holde traditionerne ved lige. Økonomisk var der da heller ikke så meget at komme efter, da den begrænsede størrelse og sæson lagde en dæmper på indtjeningen. Til gengæld havde man et blandet publikum med både forretningsfolk, børnefamilier og turister. Maden var traditionel dansk med egne drejninger og med særlig vægt på mad fra havet uden dog at gøre det til en fiskerestaurant. Menuerne havde naturligt nok navne passende til et skib med f.eks. frokostmenuer rækkende fra styrmandens kuvert med stegt sild og fiskefrikadeller over kahytsjomfruens kuvert og hovmesterens kuvert til kaptajnens kuvert i den dyre ende med stegt kalvemedaljon og friskpillede rejer.[7]

I 2008 blev restauranten om bord til Pirateriet og fregatten derved til et piratskib. Menuen fik navne inspireret af pirater og Caribien, idet mad og drikke som sådan dog var og er familievenlig, for eksempel med saftevand i den obligatoriske romtønde.[8]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Bandman, s. 67.
  2. ^ København før nu - og aldrig, bind 9, Vestervold falder, s. 287 af Caspar Jørgensen. Palle Fogtdal, 1990. ISBN 87-7248-038-6
  3. ^ En plakat for skibet med priserne kan ses på dette interiørbillede fra den bevarede motorbus FS 1. Bussen er dog først leveret i 1913, så plakaten har ikke hængt der oprindeligt.
  4. ^ a b c d e f g h i Skumsprøjt og beskøjter i byen af Hans Bandman, Ingeniøren, 9. april 1993.
  5. ^ I Københavns Museums billedsamling Væggen oplyses det, at fregatten hed Trefoldigheden og blev ophugget i 1911, da den var rådden. Gallionsfiguren Sankt Georg med dragen blev efterfølgende opsat ved Tivolisøen (Væggen: Tivolisøen med fregatten Trefoldigheden). Oplysningerne stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling, men stemmer ikke overens med de oplysninger, der kendes fra anden side. På ovennævnte plakat tales således om St: Georg, mens et kort over Tivoli fra 1903 gengivet i Vestervold falder, s. 293, ikke viser nogen fregat.
  6. ^ Bandman, s. 70.
  7. ^ Bandman, s. 70-73.
  8. ^ Pirateriet, aok.dk, 14. april 2008.